Mit landliv – nu også på Pinterest

Det er kun 5 dage siden jeg skrev et indlæg med titlen Mit landliv – nu på Youtube. Og nu er jeg også på Pinterest. Det kunne se ud som om det går vældig hurtigt, men der er kun tale om en spæd start begge steder. Jeg forholder mig indtil videre stille og eksperimenterende til både YouTube og Pinterest.

pinterest

Hvis sandheden skal frem, har jeg alle dage haft det lidt svært med Pinterest. Jeg kan nemlig ikke gennemskue hvad man må og hvad man ikke må. Jeg er alvorligt bange for at overtræde nogens copyright. Nu har jeg så alligevel bestemt mig for at forsøge mig på Pinterest. I første omgang har jeg stort set kun sat egne billeder på mine opslagstavler. Derudover vil jeg engang imellem pinne andres billeder hvis de tydeligt markerer at det må man gerne. I den ånd har jeg givet alle billeder her på bloggen en lille Pin-it-dims, så man kan se at man gerne må pinne dem. (Man må bare ikke bruge dem til andet!)

vintergækker

Hvis du kender til Pinterest og kan se at jeg gør noget forkert eller mindre smart, bliver jeg glad for et venligt puf i den rigtige retning. Hvis du har lyst til at følge mig på Pinterest, kan du gøre det her, og hvis du selv er på Pinterest, og gerne vil have mig som følger, må du gerne fortælle det. Jeg vil nemlig også gerne have nogen at følge med hos.

erantis i fad

Billederne i dette indlæg er en hyldest til det tidlige forår. Jeg har det fint med at foråret er begyndt i januar, og jeg krydser fingre for at det varer lige til sommer (som for min skyld også gerne kan begynde et par måneder før den plejer!).

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

14 meninger om “Mit landliv – nu også på Pinterest”

  1. Så nu følger jeg dig – du er da velkommen til at følge mig på Fredes, men indtil videre er det kun billeder fra bloggen. Jeg har endnu ikke helt forstået, hvordan pinterest fungerer, men der er godt nok mange fine billeder og ideer! Mon ikke det kommer hen ad vejen? Din side loader lidt underligt hos mig i dag – billederne går ind over hinanden, men det er måske kun hos mig?

    1. Hej Frede.
      Jeg har straks meldt mig som følger af dig på Pinterest 🙂 Og du har ret; vi finder selvfølgelig ud af det henad vejen.
      Hos mig selv ser min blog normal ud, men det er da bekymrende at den ikke opfører sig ordentligt hos dig. Mon det kan skyldes nogle af de nye ting jeg tilføjede i går …? Jeg prøver den lige af i nogle andre browsere. Hvad bruger du? Og tak fordi du fortæller det!!

        1. Jeg har nu fjernet en widget jeg tilføjede i går. Jeg tænker at det måske var den der drillede … Har lige skrevet besked til dig over FB 🙂

  2. Hos mig ser din blog helt normal ud.
    Tillykke med Pinterest kontoen, eller hvad sådan en nu hedder 🙂
    Jeg kan rigtig godt lide Pinterest, fordi jeg der kan lave mine egne opslagstavler, med de ideer jeg synes om. Jeg lægger også mine egne billeder deri. Billeder der pinnes på pinterest, eller fra en blog, har altid et link med, så man kan se hvor billedet kommer fra. Med mindre folk har gemt et billede fra feks. Facebook, for når de så pinner det fra deres egen pc, er det deres navn der står ved det og der henvises til. Fra FB kan man ikke pinne billeder.
    Jeg er så glad for mine opslagstavler derinde, de er til stor inspiration. Jeg har et link til Pinterest liggende på min blog, så kommer man direkte over på min Pinterest side.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Godt at høre at min blog opfører sig almindeligt hos dig. Tak for tilbagemelding!
      Jeg har lige fjernet det link jeg havde til min Pinterestside fordi det var en widget med en masse billeder i, og jeg syntes bloggen loadede lidt langsommere. Tænkte at det måske også var den der gav Frede problemer. Men det lyder ellers som en god idé med et link der fører direkte til opslagstavlerne, så det må jeg lige vende tilbage til.
      Jeg følger allerede dig, kan jeg se, men eftersom jeg ikke har været på Pinterest i årevis, er jeg ikke helt opdateret 🙂 Jeg går ind og snuser lidt til dine opslagstavler i eftermiddag.
      Hav en god dag, Anette!
      Kærlig hilsen Nana

  3. Jeg har været på Pinterest længe, men jeg må indrømme, at det er alt for sjældent jeg kigger derind. Tror det snart er 2 år siden jeg sidst pinnede noget….så du behøver altså ikke følge mig derinde, for der sker ikke en dyt på min opslagstavle.

    1. Jamen, der er også så mange steder man “kan være” at det næsten er umuligt at nå det hele. Sig til hvis du begynder at pinne – så vil jeg følge dig 🙂

  4. Hej Nana
    Det lyder spændende med din konto på pinterest.
    Jeg har selv konto derinde og adskillige opslagstavler 😀
    Jeg synes det er et fantastisk sted at samle nye idéer og viden, så jeg er faktisk der inde temmelig ofte.
    Held og lykke med din konto. Jeg håber at du bliver glad for den 🙂
    Mange hilsner Vibeke

    1. Hej Vibeke.
      Sikke mange opslagstavler du har 🙂 Sjovt at der ligger et helt lille univers der jeg ikke rigtigt har kendt. Nu følger jeg en del af dine opslagstavler 🙂
      Kh Nana

      1. Ja jeg tror snart jeg er superbruger
        Jeg pinner alt det jeg har lyst til! Jeg tror bestemt det er dét der er meningen med det. Mange bruger det også som reklameplads og jo mere de kommer rundt til folk jo bedre for dem.
        Så jeg tror ikke du skal være nervøs for det
        Jeg har været derinde næsten fra det begyndte og der har aldrig været problemer Så længe billederne bliver på pinterest kommer de jo “bare” rundt derinde
        Hyggeligt at du følger mig – jeg følger også dig

        1. Hej Superbruger 🙂
          Nej, du har nok ret i at det ikke er farligt, så længe man kun har billederne “hængende” på Pinterest. Kan være jeg skal tage mod til mig og pinne nogle flere billeder. Man ser jo ofte noget man bliver inspireret af, og så forsvinder det igen. Og så er det jo smart at man kan gemme det 🙂

  5. Jeg er sikker på at du bliver glad for at være på Pinterest. Jeg har været der i flere år og bruger den meget til at hente inspiration til ALT. Jeg har ikke lagt så mange af mine egne billeder på Pinterest, men jeg “rager” til mig af alverdens ideer og jeg kan virkelig bruge meget tid der hvis jeg ikke passer på.
    Jeg er følger – og god fornøjelse til dig 🙂

    1. Du har da nogle lækre opslagstavler! Jeg følger dig, og jeg skal kikke nærmere på mange af “dine” billeder 🙂
      Altså, jeg har sådan en idé om at man kan risikere at gøre noget ulovligt ved at pinne andres billeder …?!? Men det er måske ok at pinne løs hvis man bare holder sig inde på Pinterest? Jeg har læst vidt og bredt, men jeg synes jeg bliver ved med at være i tvivl!
      Kh Nana

Tak for din kommentar