Mirabellerne blomstrer

Mirabelblomsterne er sprunget ud. Endnu ikke ude i hegnet, men inde i stuerne.

mirabellerne

Når man som jeg har et helt hegn fuldt af mirabeller, kan man i januar og februar fylde vaserne med de skønne, lette, hvide, forårsduftende mirabelblomster. Og det gør jeg.

mirabelgrene

Det er en fantastisk luksus. De nøgne grene er pæne i sig selv, men når blomsterne springer ud efter en uges tid inde i varmen, bliver man helt fortryllet.

mirabelgrene

Jeg er stor fan af mirabelgrene. Ja, af mirabeller i det hele taget. Det skrev jeg faktisk et indlæg om sidste år i januar.

mirabelblomster

24 meninger om “Mirabellerne blomstrer”

  1. Åh ja det er tid til at klippe grene ind til drivning – og mirabellegrene er så smukke. De kommer rigtig til deres ret nu, hvor vi savner blomsterrigdommen.

    1. Ja, det er da ret fantastisk at man bare kan hente grene ind, og så – vupti – er stuen fuld af forår. Ganske gratis, endda 🙂 I weekenden må jeg også ud at have fat i nogle kvædegrene …

  2. Smukke er de <3 Vi har en masse pil, som jeg har klippet af og sat ind, da gæslingerne er i fuld gang med at springe ud 😉 Vi har morel-træer, så jeg vil da ud og se om der ikke er et par grene i overskud 😉
    Det er i øvrigt en super hyggelig blog du har dig her 😉

    1. Hej Stine. Velkommen til min blog! Og tak for dine pæne ord!
      Åh, gæslinger er også så fine! Og kirsebærgrene … ja, morellerne må du ud at hente et par grene fra 🙂

  3. Kære Nana
    Overflod af den slags er ekstravagance på den allerbedste måde.
    Jeg har ikke den slags overflod i haven, men jeg går jævnligt tur langs vigen og skal huske min saks næste gang. Det har jeg slet ikke tænkt på. Det er så koldt endnu. Så tak for påmindelsen 🙂
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Mirabeltræer står heldigvis mange steder i levende hegn og langs veje, så hvis man ikke har selv, kan man låne 🙂 God fornøjelse med drivningen!
      Kh Nana

  4. Forsytiagrene er også skønne at hente ind nu; giv lige grene en tur under bruseren, så blomstrer de hurtigere. Når de er afblomstrede, er bladene kommet, og så er grenene gode at sætte mellem købeblomster.

  5. Skønne grene og blomster! Det er nogen af de første tegn på forår, når man kan tage dem ind til drivning.
    De næste to uger vil jeg dog nyde lidt mere eksotiske af slagsen, for vi er taget til Tenerife. Det er bare så dejligt at komme ned og få krop og muskler varmet godt igennem, når vinteren er igang der hjemme.
    Men så er der også kortere tid til forår, når vi kommer hjem og det er bestemt ikke dårligt 😉

    God weekend!
    Knus Vibeke

    1. Ej, Vibeke, det lyder vel nok godt at I sidder nede i varmen! Jeg bestiller straks forår fra om 14 dage, så I kan komme hjem samtidig med at foråret så småt går i gang i Danmark 🙂
      Rigtigt god ferie!
      Knus fra Nana

  6. En virkelig smuk buket mirabeller!
    Det er spændende at tage grene ind og følge deres udvikling. Det har for mig altid hørt vinteren til, ligesom jeg på denne årstid også finder husets mindste vaser frem til vintergækker og erantis. For mig er det ufatteligt at butikkerne kan sælge bundter af roser på denne årstid. Hver blomst til sin tid!

    Hilsen Elna

    1. Jeg har også altid plukket grene om vinteren – og erantis og vintergækker. Og siden anemoner og guldstjerner … Ja, virkelig næsten hele mit liv, fra jeg var et lille barn, har jeg plukket i have, i skov og i hegn. Jeg er glad for at nogen har givet mig øje for alt det smukke der gror omkring os 🙂 Og jeg kan forstå at du har det på samme måde, Elna 🙂

    1. Det skulle du gøre, Lene! Det lugter faktisk meget af forår 🙂 Når blomsterne springer ud, spreder der sig den skønneste forårsduft i stuen 🙂

Tak for din kommentar.