Min moster

min moster

Da jeg var barn, så jeg min moster ofte. Hun kom meget i vores hjem, og når min bror og jeg skulle passes, var det gerne min moster, der passede os. Jeg har bunker af gode barndomsminder, hvor min moster spiller en hovedrolle.

Min moster har givet mig den bedste gave, jeg nogensinde har fået. En æskefuld hårklips i skrappe metallicfarver. Orange, røde, turkis, mørkegrønne, skriggule … Jeg brugte dem, når jeg legede frisør. Jeg husker stadig glæden ved de klips. Og jeg forstår faktisk ikke, at de er forsvundet. Hvorfor jeg ikke længere har dem.

Min bror og jeg gik tur på volden med vores moster. Vi fandt firkløvere i græsset og spiste is, som moster købte i isboden.

tulipaner

Da min moster var yngre og stadig boede hjemme hos mine morforældre, og vi var på besøg hos dem, fik jeg lov til at gå “op på hjørnet” for at møde min Moster, når hun på sin vej fra arbejde gik hjem fra stationen. Det var altid godt at møde Moster. Fuldt af glæde.

At sove hos min moster var noget af det bedste. Der var en særlig duft i hendes soveværelse, og så var der meget koldt. At putte sig under dynen var en helt særlig og meget tryg oplevelse.

Jeg ser for mit indre blik et fotografi af min moster som ung. Hun har en mønstret sweater på og står ved en telefonboks ved mine forældres sommerhus. Fotoet er i sort/hvid, men jeg har en idé om, at sweateren er blå og hvid. Og jeg ved, at hendes hår er rødt. Jeg ved ikke, hvor det foto er, og måske husker jeg ikke motivet præcist. Men billedet er i hvert fald i mit hoved.

tulipaner

Min moster døde i går. Hun var gammel, og jeg tror, at hun følte sig færdig med livet. Det er sådan set, som det skal være. Det er i hvert fald sådan, som livet er. Det varer kun så længe, det kan. Da jeg fortalte min søn om, at Moster er død, sagde jeg til ham, at “Det er jo ikke sørgeligt, for hun var gammel og træt”. Hvortil han svarede “Jo. Det er da sørgeligt”. Og det var kloge ord. For det er også sørgeligt. Og man har lov til at sørge, når nogen dør. Også selv om de blev gamle og havde et godt liv. Så i dag sørger jeg.

6 meninger om “Min moster”

  1. Og sorgen skal der være plads til. Jeg kondolerer.
    Min gamle farbror sagde, at det ikke er sørgeligt, når et meget gammelt menneske dør, men det er vemodigt. Og for mig giver det mening. det er vemodigt og der er et savn og et spor efter det menneske, som har betydet noget ganske særligt for en, som din moster gjorde for dig.

    1. Tak, Lene. Lige i dag føles det som sorg, men jeg er sikker på, at følelsen snart bliver til vemod. – Og en følelse af, at min moster lever videre i os, som hun betød noget for.

  2. Kondolerer . Jeg tænker at sorg er det rette ord uanset alder . Selv om vi ved vi alle skal herfra er det ikke rart . Der er følelser blandet ind og hvordan takler man den ? Det gør vi jo helt naturligt forskelligt . Det man heldigvis kan leve videre på er minder .

    1. Tak, Anita!
      Jeg er helt enig med dig. Det er bare altid svært, når nogen, man holder af, dør. Og på en mærkelig måde altid lidt chokerende. Også selv om de var, gamle, syge og trætte. Men man sørger jo, fordi man elsker, og det er det gode ved det.
      Kh Nana

  3. Det er altid trist, når nogen dør. Også selvom de er nået dertil, hvor det er helt naturligt at dø. De efterlader et hul, og samtidig dør også noget af ens egen historie, når man kun selv er tilbage til at huske det. Sorg er naturlig – faktisk et af de menneskelige grundvilkår, så det er bare så ok at være ked af det og sørge, når man mister.
    Kh, Karen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.