Min loppestand

kirppu


Indlægget indeholder reklame

Min loppestand

I dag har min datter og jeg været forbi min loppestand. Sådan en har jeg nemlig for tiden hos Kirppu i Næstved.

loppestand

Alle de ting

Som du ved, hvis du følger min blog, er vi i gang med at rydde op og pakke ned inden vi snart skal flytte.

Vi har forfærdeligt mange ting. Mange flere end vi bruger, så et af målene med oprydningen er at komme af med noget af det der ellers bare står og samler støv. Også pæne, funktionsdygtige ting. Også mindre ting der hver især ikke fylder så meget. For på en eller anden måde fylder alle de ting alligevel. Både i hovedet og i flyttekasserne.

kaffekværn

Kirppu

Jeg har fundet en fin måde at afsætte alle småtingene på: Kirppu loppemarked. Det var mine forældre der fortalte mig om konceptet. De har nemlig solgt nogle af deres ting hos Kirppu i Hillerød.

loppemarked

Kirppu er et loppesupermarked hvor man kan leje en stand. Man får prismærker med stregkode, og når nogen køber ens ting, får man salgsprisen minus 15 % som går til Kirppu.

Jeg kører forbi min stand to-tre gange om ugen. Så trimmer jeg den og tilføjer nye varer. Og jeg hygger mig gevaldigt med min loppestand.

Herhjemme har jeg en Kirppubunke med de ting der dukker op efterhånden som vi rydder op. Og den bunke gør oprydningen lettere. Hvis jeg er i tvivl om jeg skal gemme eller smide ud, ryder tingene typisk i Kirppubunken.

lopper til kirppu

Katharsis

Det er en fantastisk god følelse at få ryddet op, at få sorteret og ikke mindst at komme af med nogle ting. Hver gang jeg tjekker Mit Kirppu fra min computer og ser at jeg har solgt lidt mere, føler jeg mig lidt lettere.

Ved middagstid i dag så status på Mit Kirppu sådan ud, og det er da ikke så dårligt:

Hvis du vil vide mere om Kirppu, kan du læse om dem her.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

8 meninger om “Min loppestand”

  1. Det er da en fantastisk ide med sådan en loppestand – og nemmere end at sælge på DBA, eller hvad?
    110 items allerede – det vidner vist om mange ting, som du også har fortalt os om 🙂

    1. Ja, det fungerer rigtigt fint! 110 solgte dimser på 3 uger 🙂
      Jeg bruger DBA til større ting. Jeg har fx lige solgt en masse halmballer og en havefræser på DBA. Man kan også sælge større ting på Kirppu hvor man kan købe en gulvplads, men jeg har indtil videre kun solgt småting som kan stå på standen. Og de ting ville jeg aldrig orke at sætte i DBA med billeder og beskrivelser og mål og hvad ved jeg …

  2. Hvor er det dejligt at få ryddet og, og vide at andre får glæde af det der ikke længere bruges. Her har vi også en Kirppu i Holstebro, jeg har kun prøvet at købe der, men mine piger har solgt nogle af deres ting der. Et rigtigt fint koncept.

    God bededagsferie.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Ja, jeg er også ret vild med Kirppu-konceptet 🙂
      Tak, Anette, vi glæder os til bededagsferien; god ferie til jer!
      Kærlig hilsen Nana

  3. På Frederiksberg ligger ‘Loppehylder’ med lignende koncept. Der elsker jeg lige at slå et smut forbi og har fundet mange gode tingededag. Men jeg skal passe på ikke at samle for meget sammen. For så ender man jo med for mange ting 😉
    Skal på Livsstilsmesse på Gisselfeld kloster. Har aldrig været der og glæder mig fantastisk. På sådanne messer er der også altid mange fristelser. Rigtig dejlig stor bededagsferie.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Ja, ting er rare at have, bare de ikke tager overhånd 🙂 Jeg er så glad for Kirppukonceptet at jeg planlægger at leje en stand et par uger en gang om året, så tingene ikke får lov til at hobe sig op herhjemme.
      God fornøjelse på Gisselfeld! Så skal du også i orangeriet. Det er så smukt!
      Tak, Susanne Josephine, og i lige måde til dig!
      Kærlig hilsen Nana

  4. Sikke da en skøn måde at få ryddet op på, og samtidig tjene lidt lommepenge. De skal nok ikke bruges på nye ting hehe 😉
    Ønsker dig en smuk Store Bededags ferie

    Knus Lone

    1. He-he, nej, se, dét er jo kunsten: Man skal ikke kikke for meget på de andre stande 😉
      Tak – og i lige måde til jer, Lone!
      Knus

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.