Min dag i billeder. Om at bruge mobiltelefonens kamera

kamera i mobilen

Jeg plejer at slæbe rundt på et ret stort Canon kamera. Jeg har aldrig for alvor givet kameraet i min telefon en chance. Men på det seneste har jeg overvejet om ikke det var på tide at lade mit Canon blive hjemme engang imellem.

mobiltelefonens kamera
På formiddagstur i den lysegrønne bøgeskov.

Forleden læste jeg hos Lisbeth, som tager fremragende billeder, at hun fotograferer med sin mobiltelefon. Og så var det jeg tænkte at det må jeg altså også prøve. Hvis sandheden skal frem, har jeg aldrig brugt alle de funktioner Canon kameraet har. Almindeligvis har jeg det bare på en automatisk indstilling, så det er ikke fordi jeg er kameranørd.

Lisbeths blogindlæg om fotograferingens historie faldt næsten præcist sammen med at min telefon – en iPhone 6 – opgav ævred. Den havde skrantet længe, men i forgårs døde den helt. Der var ingen vej uden om: Jeg skulle have en ny telefon. Jeg er Apple-fan. Jeg elsker min Mac og min iPhone. Der var altså ingen tvivl om at jeg skulle have en ny iPhone.

Hjemme for at arbejde lidt med skærehaven. Herover stolte kavalerer klar til at flytte ud i verden.
ridderspore
Under fiberdugen har sommerriddersporerne det faktisk ok.

Og så var der egentlig heller ingen tvivl om at jeg måtte købe den nyeste iPhone som dels har en masse lagringsplads (det har jeg længe savnet i den gamle), dels efter sigende har et godt kamera.

Asta på gårdspladsen da vi drak eftermiddagste.

Jeg har stort set altid min telefon med mig. De mange, mange svimmelhedsanfald der efterlod mig hjælpeløs, har sat spor. Jeg er simpelt hen bange for at være uden mulighed for kontakt med omverden. I dag har jeg også haft telefonen med mig ud i verden, og jeg har taget billeder undervejs. Jeg skal lige vænne mig til at bruge telefonens kamera, men jeg tror at det skal blive godt.

kamera
Lange aftenskygger i den del af haven vi er ved at forvandle til køkkenhave.

Indtil videre er jeg i hvert fald overrasket over billedkvaliteten. Tak for puffet, Lisbeth!

15 meninger om “Min dag i billeder. Om at bruge mobiltelefonens kamera”

  1. Ja det ser godt ud, din Iphone tager gode billeder, jeg bruger ikke min smartphone til at tage billeder med, jeg har et lille kamera, som jeg kan have i lommen, det er stort set altid med mig. Ikke avanceret men det dur for mig.
    Kh Lisbeth

    1. Jamen, sådan et lille lommekamera lyder også godt! Jeg har bare af og til været træt af at have mit kamera hængende om halsen, og så er telefonen jo nemmere at have i lommen (selv om den er en større udgave, end jeg egentlig havde ønsket mig 🙂 ).
      Kh Nana

  2. Kære Nana
    Ih hvor er jeg glad for at have været til nytte :-))) Det er sødt af dig at sige.
    Jeg er sikker på, at du bliver glad for mobilen. Den nye iPhone skulle have et rigtig godt kamera, har jeg også hørt. Bla andet med lav dybdeskarphed så vidt jeg har forstået, og det er super til makrofoto af fx alle dine kommende blomster.
    Jeg glæder mig til at følge dine fotos, for du plejer at tage superlækre billeder med det store, tunge kamera:-)
    Hvor er din ridderspore flot og kraftig. Godt, at projektet trives…
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Ja, altså, jeg har ryddet tre højbede. To med zinnia og et med asters. Nu ved jeg at de ikke tåler grader ned i nærheden af frysepunktet 🙂 Jeg har heldigvis også erfaret at sommerriddersporer og levkøjer kan klare en del, og at man kommer langt med fiberdug 🙂
      Tak for de pæne ord om mine fotos. Teknisk er jeg ikke meget bevendt som fotograf, men af og til finder jeg et godt motiv 🙂
      Kh Nana

  3. Kære mitlandliv..
    Du har altid haft fine foto’s, Har slet ikke tænkt over..om du tog dem med kamera eller mobil.
    I dag tager de fleste billeder med tlf. Gør jeg også selv.
    Til lykke med din nye tlf. Jeg er selv i samme situation. Den nye tlf er købt..nu skal den bare “sættes” i gang.
    Jeg er også glad for den med “æblet”. Samtidig kan de unge i familien lettere hjælpe, når der er “problemer”, eller nye ting skal læres..
    Det er smart at ha’ den samme model. Et screen shot..og jeg kan klare “problemerne” selv.
    Skøn tur I har haft gennem bøgeskoven. Intet er som en forårsdag i maj.
    Dine små blomster står så fint…det bliver stort, når de står i fuldt flor..
    God søndag i smukke nordsjælland..
    Hjertelige hilsner Jytte…der lige er kommet hjem efter 11 dage i Gilleleje…

    1. Ja, det er jo en lille computer man køber når man køber telefon, og der skal lidt opsætning til 🙂
      Jamen, så har du jo været tæt på mig da du var i Gilleleje. Jeg håber du nød dit ophold, og at du fik lidt godt vejr mens du var ved kysten!
      God ny uge til dig, Jytte!
      Kh Nana

  4. Der er også virkelig langt imellem, at jeg bruger andet end min iPhone til at tage billeder med. Det er dejlig nemt, at billederne af sig selv ligger klar på MacBook’en, når der skal blogges 🙂

    1. Det er måske bare mig der har været langsom til at gå over til mobilens kamera 🙂
      Jeg har i øvrigt nogle problemer med at billedeoverførslen sker ultralangsomt, og at vores internet bliver helt overbelastet. Det er formentlig fordi vi bor her i udkanten og kun liiige har internetforbindelse.

  5. Jeg bruker også min iPhone til å ta bilder til bloggen med, men også mitt Olympus kamera. Kamera bruker jeg mest hjemme og iPhone om jeg skal ta bilder når jeg er på jobb eller borte fra hjemmet. Det fungerer utmerket.

    Gratulerer med ny iPhone. Det er alltid gøy.

  6. Jeg er stor Canon fan. Elsker det kamera og det kan tage billeder så englene synger. Hvis man lære det at kende.
    Men som dig har jeg det ikke altid med mig…… Det er stor og kostbart at rende rundt med mens man roder i jorden 🙂
    Så jeg har de sidste par måneder kun brugt mobilen til mine blog indlæg.
    Virkelig skod kvalitet af billeder syntes jeg, men mega nemt og lige ved hånden.
    Så tror det forbliver sådan et stykke tid.
    Mobiler bliver bedre og bedre til billeder, heldigvis.

    Tillykke med den nye mobil
    God mandag

    Charlotte

    1. Ej, jeg har altså ikke tænkt at dine billeder er i dårlig kvalitet 🙂
      Jeg tror faktisk at min gamle iPhone fik dødsstødet af jord i opladerindgangen, så man skal heller ikke have sin mobil med når man roder i jorden 🙂
      Tak! – Og god tirsdag til dig, Charlotte!
      Knus

  7. Hej Nana
    Jeg har osse IPhone 10 og Slet ingen kamera. Så jeg bruger altid telefonen, og den er altid lige ved hånden
    Jeg synes den tager rigtig gode billeder, men har jo heller ikke været forvænnet med andet.
    Dine billeder er så fine, og jeg glæder mig til at se en masse flotte, af alle de smukke blomster du får i år.
    Rigtig god solskins dag
    Knus Lone

    1. Jeg synes altså også at 10’eren tager meget bedre billeder end de andre jeg har haft. Jeg kan mærke at jeg stadig skal vænne mig til den måde at fotografere på, men det er rart at man kan tage lidt mere impulsive billeder fordi man ikke først skal finde kameraet 🙂
      Jeg håber at jeg snart kan vise en masse blomsterbilleder 🙂
      Tak, Lone og det samme til dig i morgen!
      Knus fra Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.