Manna

manna

Jeg voksede op i et hus der lå på Ellestien. Ellestien var en sidevej til Elmevænget. Måske er det derfor jeg fra barnsben har kendt og elsket både elletræer og elmetræer.

Da jeg var ung, bredte elmesygen sig med stor hast i de områder hvor jeg færdedes, og pludselig var min verden elmeløs. Men de seneste par år har jeg set nye elmetræer skyde op. Vi har faktisk sådan et lille elmetræ på vores egen grund. Lige nu står det – som alle de andre elmetræer – med sine lysende lysegrønne, papirstynde manna. Jeg har spist af dem, og de smager af barndommens forår.

manna

Bøgen og birken er smukke som de står med deres lysegrønne babyblade. Men der er intet så lysende lysegrønt som elmens manna.

elmesyge

Hver gang jeg ser et elmetræ i det nordsjællandske landskab, bliver jeg glad. Og nu hvor de står og lyser, ser jeg dem hele tiden.

16 meninger om “Manna”

  1. Hvor sjovt Der voksede også en del store elmetræer der hvor jeg voksede op og jeg mindes hvordan mine veninder og jeg legede at det var mad og brugte dem i vores leg til alt muligt mærkeligt
    Ærgerligt at så mange elmetræer er døde.

    Tak for at vække nogen fine minder
    Knus Vibeke

    1. Du må prøve at spise et mannablad når du igen møder et elmetræ. – Så bliver du nok bragt tilbage til barndommen … Det gjorde jeg i hvert fald 🙂
      Tak for din kommentar, Vibeke. Det er godt at høre fra dig!
      Knus fra Nana

  2. Ork ja, vi er sikkert mange, der i barndommen har spist manna – og senere på året snuppet et hvedeaks i en mark og brugt kernerne som tykkegummi. Vi sugede også ‘honning’ ud af døvnældernes hvide blomster.

  3. Ja kom til at tænke på barndommen og hvor vi spiste frugt fra elmetræ hvor er det længe siden. Også at jeg har set et træ men nu vil jeg kigge godt efter de træer.

    1. Ja, det er sjovt som man kan blive bragt tilbage til barndommen når man mindes sådan en detalje 🙂 Her i vores område er i hvert fald skudt en masse nye elmetræer op. Måske gælder det samme hos jer …

  4. Vi har også fået elmetræer – nu skyder de som ukrudt 🙂 Det var trist, da elmesygen tog dem alle. Vi spiste også Manna, da vi var børn – måske skal jeg gå ud og se, om smagen af barndom også er i vores ‘ukrudtselme’?
    Kh, Karen

  5. Manna smager skønt i figensalat med mingonette lettuce, æbler & saltede karameliserede valnødder.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.