Man vender lige ryggen til et øjeblik …

vender lige ryggen til

I dag er det Sørens fødselsdag. I disse tider inviterer man jo ikke gæster, bare fordi man fylder rundt, så vi markerede i stedet dagen med en lille udflugt. Bare os fem: Bella, Olga, Asta, Søren og Nana. Vi har været i Rørvig, hvor vi har haft en dejlig dag. Vi nød solen, vi spiste fiskeburgere på havnen, og vi gik tur på stranden. På vejen hjem kørte vi over Gilleleje, hvor vi købte en færdigret hos fiskehandleren. Den skal vi snart indtage. Det har været en glimrende fødselsdag, synes jeg. Og det samme siger fødselaren, heldigvis.

iskage
klitter

Da vi kom hjem, ventede der Søren en ekstra fødselsdagsgave. Maskinhallen var revet ned. Arbejdet med at pille den ned har gået støt, men ikke så hurtigt, og vi havde ventet, at taget nok var helt væk, når vi kom hjem. Sådan så hallen ud, da vi kørte hjemmefra:

vender lige ryggen til

Og taget var væk, da vi kom hjem. Det var hele bygningen faktisk. Det var en god overraskelse. Det var dette syn, der mødte os, da vi vendte hjem:

vender lige ryggen til

Nu er der en masse, der skal ryddes op og køres væk. Der er nogle småskader på den blivende bygning, der skal repareres. Der skal sættes hegn ind mod naboen, vi skal så græs og plante buske. Men maskinhallen er væk. Det giver lys og luft, og jeg er vild med det.

10 meninger om “Man vender lige ryggen til et øjeblik …”

  1. Til lykke til din kære Søren..
    Det var da en hyggelig fødselsdag…med det smukkeste vejr.
    Stort arbejde der venter med oprydning..men I har vel en trailer til at køre murbrokkerne væk i.

    1. Mange tak, søde Jytte!
      Det er heldigvis ikke os, men nedrivningsfirmaet, der står for oprydningen 🙂 Så store kræfter har vi ikke …
      Dejlig dag til dig!
      Kh Nana

  2. Stort tillykke til og med Søren. Den bedste varme solskinsdag her i Midtvendsyssel i år, bøgen er sprunget ud og det blomstrer over alt, vi kan ” næsten” glemme den dumme Corona. Kartoflerne blev sat i går og I havde så fin en dag ved vandet. Kan godt forstå I glæder jer over nedrivningen, der er da en utrolig forskel på de billeder, spændende at se de næste billeder. Kh fra Ulla i Milbakhaven.

  3. Tillykke med manden, nej fødselsdage er ikke helt som de plejer. Min runde dag skulle fejres med weekendophold sammen med børn, svigerbørn og børnebørn, vores søn og hans mand skulle endda have været hjemme fra England. Det blev til brunch sammen men hver for sig, virtuelt.
    Dejligt når håndværkerne når mere end forventet, det bliver godt.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    1. Tak skal du have, Lene!
      Det må være svært at have familie i udlandet for tiden! – Fornemmelsen af ikke at vide, hvornår man kan mødes igen … Vi håber, at tingene snart normaliseres!
      God solskinsdag til dig!
      Forårshilsner fra Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.