Månedens flueben #3. Dagligstuen

I september måned er vi blevet færdige med indretningen af dagligstuen.

dagligstuen

Det har vi nu næsten været i ret lang tid, men først i denne måned blev dørtrinnet malet, og gardinerne hængt op. Nu har vi nemlig fået gardiner i de fleste af husets vinduer, og vi er så glade for dem. Jeg sidder faktisk i min sofa i dagligstuen og skriver dette indlæg, og for en gangs skyld rykker jeg ikke rundt for at undgå at sidde i en solstribe og stege. Jeg har nemlig trukket det nærmeste gardin lidt ned. Her er stadig masser af lys, men ingen stikkende sol.

foldegardin

Dagligstuen er præget af bøger. Vi smed mange bøger ud da vi flyttede fra Vadekærgård, men vi har stadig … mange bøger.

reol

Reolerne som dækker to af væggene i stuen, er nogle vi har fået lavet tidligere, men de ser ud til at være fremstillet til stuen på Ravnegård. De passer perfekt ind.

dagligstue

Bøgerne giver masser af farve i vores ellers farvestille indretning, og stuen kan ikke bære ret meget pynt. I dag et par grene staudesolsikke fra haven.

Jeg kender flere der stiller deres bøger i farveorden, og det tiltaler min smag for ro på farveindtrykkene, men min trang til at stille bøgerne alfabetisk er alligevel stærkere end ønsket om afstemte farver.

staudesolsikke

Vores to sofaer er fra IKEA. De har haft hvidt betræk, men jeg er svært glad for at det nu er gråt. Det er bare mere praktisk når dem der oftest bruger sofaerne, har pels og fire poter.

Hvis du vil se sofaerne som hvide – og vores stuer på Vadekærgård hvor vi boede, indtil vi flyttede til Ravnegård – skal du følge dette link.

westier.i.sofa

Hjørnet hvor skrivebordet står har jeg allerede fotograferet en del. Det er et yndlingshjørne.

ikeasofaer

Den lille trappestige er et yndlingsmøbel som har fulgt os i en del år efterhånden. Den er både pæn og praktisk.

trappestige

En kurv med plaider har fundet sin plads bag den ene sofa. Tæppet som den står på, er Olgas. Her ligger hun gerne.

collie olga

Vi er alle sammen glade for vores dagligstue her på Ravnegård.

P.S.: Månedens flueben er et indlæg jeg skriver hen imod slutningen af hver måned. Månedens flueben handler om en ting vi har fået i orden på gården. Tanken om at vi hver måned faktisk bliver færdige med noget, selv om meget andet virker overvældende ufærdigt, holder mit renoveringsmod oppe. Du kan læse første fluebensindlæg her og nummer to her.

20 meninger om “Månedens flueben #3. Dagligstuen”

  1. Så mysigt och fint hemma hos er. Snyggt och ombonat med gardiner. Vi har inga gardiner alls här hemma, jag har funderat lite fram och tillbaka på hur vi ska göra. Och just nu trivs vi utan:).
    Gott hon ligger där söta Olga.
    Ha en fin helg
    Kram Maria

    1. Tak, Maria! Jeg kan sagtens forstå at I har fravalgt gardiner. Det har vi også gjort i mange år. Lige her, i dette hus skulle der bare gardiner til 🙂
      Dejlig weekend til dig og dine!
      Knus

  2. Vi er lige som I glade for bogreoler og bøger bidrager – synes jeg – til hygge. Vi har også vores fagbøger stående i dem. Hvor er jeres gardiner fine. Jeg nød også dengang vi havde dem i vores gamle bolig at de skærmer for skarpt lys uden at rummet synes mørkere. Har I fået med kædetræk?
    Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig på jeres fluebenliste og evnen til komme i mål :-). Jeg har en del punkter til sådan en liste her på matriklen :-). God weekend til jer. Her står den på plejning af forkølelse, retning af kemiafleveringer, kostvagt søndag men bedst af alt er vores datter hjemme på weekend. Knus herfra

    1. Jeg synes også at bøgerne hygger. Jeg sidder faktisk næsten altid i stuen med bøger. Jeg smed alle mine fagbøger ud da vi flyttede. Det har jeg det lidt mærkeligt med, men jeg syntes også det var fjollet at blive ved med at slæbe rundt på dem når jeg nu aldrig kommer til at undervise igen. Men jeg bliver lidt misundelig nu du nævner fagbøgerne i reolen 🙂
      Der er snoretræk i vores gardiner. Det virker upåklageligt.
      Åh, men I har garanteret ikke så meget der flyder og er uafsluttet som vi har. Jeg har kun brug for fluebenene for dog at have lidt orden i kaos 🙂
      God bedring med forkølelsen, søde Mette! Og god fornøjelse med besøg af jeres datter. Det er så godt at få besøg af de voksne børn 🙂
      Dejligt at høre fra dig!
      Knus fra Nana

  3. Hvor er der fint i jeres stue – elsker at du stiller dine bøger i alfabetisk orden i stedet for farver:-)
    Har i øvrigt en trappestige præcist magen til din og den kan bruges til det meste, også børnebørn, som mangler et bord:-)

    1. Ja, vi synes også gardinerne er vellykkede, og vi hygger os meget med dem 🙂
      Tak, Ingrid – og god weekend til jer (eller skal du på arbejde …?)!
      Kh Nana

  4. Tillykke med fluebenet og den smukke stue med gardiner.
    Min mand er sådan en, der kan finde på at sætte bøger i farveorden… Uh Jeg kan blive helt dårlig ved tanken. Det er totalt sjusket rod (synes mit firkantede hoved)..
    God weekend.
    Kh Lisbeth

    1. Tak skal du have, Lisbeth! Uh, det er svært med bøger fordi der er flere sorteringsmuligheder 🙂 Her alfabetiserer jeg, og min mand stiller bøgerne op efter tema. Vi blander ikke bøger, for det vil jeg ikke. Jeg har et meget personligt forhold til min bogsamling 🙂
      Rigtig god weekend til jer i smørhullet!
      Kh Nana

  5. Sikke nogle smukke stuer, I har fået indrettet. Bøger giver hygge, og jeg synes heller ikke, man skal samle bøger efter farve. Det ville virke temmelig kunstigt og opstillet, – så hellere alfabetisk eller efter genre. Udover at gardiner er praktiske, giver de også hygge:)

    1. Tak, Susanne! Ja, jeg synes også at bøgerne hygger, og selv om vi forsøger at holde samlingen nede, kommer der løbende nye til 🙂 Jeg synes egentlig det ser ret tjekket ud med bøger i farveorden, jeg kan bare ikke gennemføre det selv, for jeg tænker ligesom mere i alfabetet. Det er sjovt at mange af os har et behov for en eller anden form for orden på vores bøger 🙂

  6. Hvor er det blevet fint og dejligt. Jeg kan rigtig godt lide jeres bogreoler, er på udkig efter nogle til alle mine bøger, som står i store stakke i vores lille stue.
    Gardiner er fine, lette og lyse, så smukt.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Tak, Anette! Vi er også selv glade for reolerne. Det er en snedker der har lavet dem til os. Gardinerne er vi også super glade for 🙂
      God søndag til jer!
      Kærlig hilsen Nana

  7. Det er nu altså rart med god plads til de bøger man har. Og I har bestemt mange! Sikke en luksus at ha så stort et udvalg 😉

    Men jeg har altid haft et behov for ro for mine øjne og det giver mange forskellige størrelser og farver jo ikke. Så da jeg fandt ud af at IKEA er begyndt at lave låger til deres bogreoler, blev de straks indkøbt – hihi 🙂
    Ja det er så en af mine særheder….
    Men jeg elsker bøger og at læse! Og duften af en ny havebog er noget helt særligt, som jeg altid vil foretrække i papirudgave. De skønne billeder og inspirationen er noget specielt, som giver stor glæde for mig.
    Derimod har jeg meget glæde af vores online bog-abonnement, når det gælder krimier, drama, livsstil og helbred.
    Og biblioteket som vi er så heldige, næsten at være nabo til, har også altid været et sted som jeg har brugt meget.
    Så selvom vi ikke har en stor bogsamling, så får jeg alligevel læst en del (når hovedet er til det)

    Hvor er det også noget fantastisk pæne sofaer I har! Hihihi ;D
    Vi har samme model bare som hjørnesofa. Vi begyndte også med hvide betræk men for et par år siden købte vi gråt betræk af samme grund som jer. Det ER altså meget nemmere at holde! Så nu har vi to hvide betræk og et gråt som vi kan skifte med, for det er nu altså fint med det hvide betræk om sommeren, så længe de er rene….

    Pyyyha – det blev en længere smører….
    Men ihvertfald stort tillykke med jeres hyggelige stue! Dejligt for jer at I nu er færdige med den og kan nyde jeres tid der inde.

    God søndag!
    Knus Vibeke

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.