Lyse stuer

Der er et fantastisk lys i hovedhuset på Vadekærgård.

stue

Rummene er store, og her er højt til loftet. Her er mange vinduer som lyset strømmer uhindret ind ad. Vi har nemlig fravalgt gardiner. Andre steder ville vi nok vælge gardiner, men vi er enige om at her på gården er gardinløse vinduer det rette valg.

heiberg.lampe

Vi har møbleret let, i overvejende lyse farver, så møbleringen bidrager også til fornemmelsen af lys.

lænestole

Jeg har altid drømt om at få tre stuer en suite. Og det har jeg fået her. At de tre stuer ligger i forlængelse af hinanden med dobbelte glasdøre imellem, er med til at skabe lys.

spisestue

Jeg har vist billeder af vores stuer før, men jeg kunne ikke lade være med at fotografere dem i går da solen fyldte huset. Og i dag hvor det er mørkt og regnfuldt, får jeg lyst til at vise de solrige billeder.

Vitrineskabet placeret for enden af spisestuen (det ses på billedet herunder), er det skab min datter og jeg malede i sommers. Jeg er SÅ glad for at det blev hvidt.

spisestue

Lyse stuer er godt for sådan én som mig. Jeg er lysafhængig. Jeg kan mærke at min vintergrundstemning har været bedre de seneste to vintre, end den har været i mange år. Jeg tror at det skyldes to ting: Dels at man er mere udenfor når man bor på landet, dels at vores hus er så overvældende lyst.

bibliotek

Udsigten fra stuerne er blevet meget finere efter vi fik revet den grimme terrasse ned. Før, da den gamle terrasse stadig var der, kikkede man lige ud i en kedelig gul mur. Nu ser vi ud i frugthaven, og det er meget bedre.

vindue

Det næste indlæg fra vores stuer kommer til at handle om lædersofaen som står i den mellemste stue (på billedet herunder kan du ane den i kanten af den første døråbning til højre). Den sofa har jeg allerede skrevet om, men den rummer endnu en fortælling som kommer snart …

stuer

Hvis du vil se mere fra vores stuer, finder du nogle indlæg her.

Måske vil du også læse:

10 meninger om “Lyse stuer”

    1. Nu jeg tænker efter, tror jeg ikke vi er så mange uden gardiner 🙂 Sjovt at I også har valgt den løsning. Vi havde faktisk heller ikke gardiner i vores forrige hus, og det giver et “rent” look som jeg godt kan lide. – Men et let molsgardin kan altså være yndigt …

  1. Det er da også lige præcis på sådan en gråvejrsdag, at man har ekstra brug for at se på solskinsbilleder, så tak for dem 🙂

    I bor sandelig lyst.
    Jeg syntes jo jeg boede meget lyst, da jeg flyttede hertil – men jeg kom også fra en 7½ år i en kælderlejlighed – men her er jo helt mørkt sammenlignet med jeres bolig….nå, så slemt er det nok ikke. Her er jo faktisk ret lyst – når solen skinner.

  2. Det er så vakkert hos deg, Nana og du trenger ikke gardiner. Det er jo så fin utsikt og vinduene blir som maleri. Hos meg er det så mørkt at det er vanskelig å fotografere innendørs i dagslys også.

    Snart er det helg og jeg ønsker deg en fin en.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Sikke en fin tanke at vinduerne bliver som malerier 🙂 På mørke dage har jeg også problemer med at fotografere indendørs. Jeg havde en kamerastativ, og så gik det bedre, men det er gået i stykker, så nu må jeg igen vente på lyse dage når jeg gerne vil have indendørsbilleder.
      Tak! Og god weekend til dig, Ingrid!
      Knus

  3. Hvor er der lyst, smukt og dejligt hos jer. I har også indrettet enkekt men flot, og stilen passer lige til dig. Smukke billeder.

    Rigtig god weekend
    Knus Lone

Tak for din kommentar