Lykken er …

lykken er

Lykken er at gå ud til hønsene og give dem den persille der er til overs når man har lavet aftensmad.

lykken

Hold nu op hvor er jeg bare glad for at vi har fået høns igen. De er til daglig glæde. Og forhåbentlig også snart til daglig gavn i form af friske æg i smukke farver.

18 meninger om “Lykken er …”

  1. Hold nu op du har været aktiv gennem hele sommeren. Og det ser ud som om i har fordelt energien fornuftigt mellem arbejde i hus og have i ikke mindst fornøjelser. Kan godt forstå at i er tilfredse med salonen. Har aldrig været i Fredensborg eller Nivaagaard. Men du lokker med de smukke billeder. Jeg har aldrig oplevede problemer med at lægge kommentar. Jeg har blot ikke været så aktiv på skærmene i den fantastiske sommer vi har haft, og så opholdte vi os jo i USA i 3 uger. Bruger generelt ikke på meget tid på skærm og det er nok medvirkende til jeg ikke selv har en blog. Men jeg nyder at følge med hos flere af bloggerne.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Hej Susanne Josephine. Dejligt at høre fra dig 🙂
      Jeg håber I nød USA-turen! Jeg kan godt forstå du nød sommeren IRL! Velkommen tilbage til hverdagen som heldigvis har en masse godt at byde på 🙂
      Kærlig hilsen Nana

    1. Ja. Præcis! Det gjorde helt ondt i mig at smide yderbladene på et salathoved ud da vi var hønseløse. Det er så meget rarere at give den slags til hønsene og få æg til gengæld 🙂

  2. Jeg kan godt forstå, du er glad for hønsene. Jeg fortryder vi ikke fik høns da vi havde hus og have, for det er så hyggeligt. Nu bor vi på 2. sal, så det er ligesom ikke aktuelt – men selvfølgelig, et par på altanen, som de så kan dele med katten – og så alligevel ikke, bliver nok ikke populær hos hverken høns, kat eller naboer!!! Hilsen Birgit M.

    1. Det er nemlig bare så hyggeligt at have høns! Jeg er lige kommet ind efter at have siddet og kikket på dem. Hønsekikkeri er ren meditation 🙂

  3. Vi har aldrig haft høns, men for mange år siden, da børnene var små havde vi kaniner og jeg kan stadig tage mig selv i, at lægge blomkålsblade o.l til side til dem 🙂
    mvh
    Lene Bedstemorshave

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.