Lørdagstur til Karrebæksminde

I dag har vi gået tur ved Karrebæksminde Strand. Her oplevede vi årets første sne. Herhjemme på gården er stadig grønt og brunt, men mon ikke vi også får lidt sne i den kommende uge …?

strand

I snevejr kan poterne godt blive lidt tunge at løfte når man er en westie. Sneen satte sig i frosne kugler i pelsen op ad benene, og hundene måtte lægges til optøning i bryggerset da vi kom hjem.

westie i sneen

Efter strandturen, gik vi igennem Enø by hvor vi købte fisk til aftensmaden.

enø

Enø er ikke kun fin om sommeren når badelivet præger byen, men også om vinteren.

karrebæksminde

Vi gik og nød lyden af måger som giver en helt særlig stemning af frihed og hav.

sølvmåge

Vi var også i det gode Enø bageri efter fastelavnsboller til eftermiddagsteen. (Det var så årets anden fastelavnsbolle, og det er ikke engang fastelavn endnu. Hvor skal det dog ende?!?)

fastelavnsbolle

Jeg håber at din lørdag har været ligeså god som min!

16 meninger om “Lørdagstur til Karrebæksminde”

    1. Det ligger nu lidt fra motorvejen – men vores gård ligger tættere på. Vi bor 6-7 minutter fra afkørsel 38. Sig til hvis I en dag har tid til at kikke indenfor på vejen 🙂
      Knus

  1. UHH, elsker duften af hav og lige pt er vi i vores hus ved Middelhavet, hvor vi også har en båd som vi elsker at tøffe rundt i og derude på det azurblå vand er friheden!

    1. Ja, lidt sne er pænt – det skal bare ikke tage overhånd 🙂
      Børnebørn på overnatning lyder helt perfekt!
      Tak – og god søndag til jer!
      Knus

    1. Nej, westier har nogle udfordringer i snevejr. Jeg kan også huske engang der var faldet så meget sne at vi måtte lave nogle baner til dem de kunne gå i når de var ude i haven 🙂
      Kh Nana

  2. Perfekt valg af sted til hygge gåtur, godt brød og lækre fisk:-)
    Dog vil jeg fraråde at tage hundene med, da der er rigtig mange hjerteorm i området og det er meget smitsomt.
    Ønsker jer en smuk kold, solrig søndag!

    1. Ja, der er hyggeligt i Karrebæksminde 🙂 Jeg tænker at risikoen for hjerte-lungeorm må være ret lille på stranden hvor der ikke er så mange snegle …? Herhjemme, derimod, er der masser af snegle som – så vidt jeg har forstået – er vært for hjerte-lungeorm. Jeg er opmærksom på eventuelle symptomer, men tænker også at det er svært at undgå risiko for smitte. Men tak for advarslen 🙂
      Og god søndag til dig!

  3. Det er så dejligt at gå tur ved havet. Lige for tiden er jeg dernede hver dag, og både hundene og jeg stor nyder det. Næste gang vil jeg have en fastelavnsbolle med hjem ;0)
    Rigtig god aften

    Knus, Lone

  4. Strand tur i sne skønt
    kender godt sne klumperne, Zorro får også mange, gik helt i stå tidligere i dag pga dem, så jeg måtte knuse sne af fanerne. Tror han lærte af det, næste gang der var klumper bed han dem af istedet for at prøve og slikke dem af.
    kan Asta lide sneen?
    Får helt lyst til fastelavnsbolle nu.

  5. Karrebæksminde…! Enø….! Som barn cyklede jeg tit med veninderne fra Næstved til Karrebæksminde for at bade mange gange i løbet af sommerferien. Jeg lærte at svømme i et bassin, der var lavet af stolper ved broen over til Enø. Ak ja. Jeg kan nok slet ikke kende det i dag. Men jeg har, som du, hyggelige minder derfra 😉
    Kh Lisbeth

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.