Lidt om opvarmning og brændeovne

I mange år drømte jeg om at få et nybygget træhus med jordvarmeanlæg. Det fik jeg i 2010. Sådan et moderne hus er meget velisoleret, og det er mange, forståeligt nok, glade for. Jeg manglede dog fornemmelsen af frisk luft inden døre, og jeg oplevede ofte at der simpelt hen var for varmt.

opvarmning
Foto: Esoft. Billedet blev taget lige da huset stod færdigt til brug for byggefirmaets katalog.

Nogle år efter flyttede vi fra det nybyggede træhus til et træhus fra 1898.

træhus
Foro: Lars Kaslov. Billedet er taget i forbindelse med en boligreportage som blev bragt i Isabellas.

Det var så smukt, og vi elskede det hus. Men det var ikke ret nemt at varme op. Den ene af de tre vintre vi boede der, var ualmindeligt lang og kold. Her lærte vi værdien af uldent undertøj at kende. Og vi brugte husets brændeovn flittigt. Det var vi simpelt hen nødt til.

træhus

Så flyttede vi til Vadekærgård. Her er jordvarme. Vi har desuden solceller på taget af ladebygningen. De to ting tilsammen betyder at varmeregningen er meget lille. Huset er velisoleret, men dog med luftgennemstrømning. Det giver et perfekt indeklima, og det nyder vi!

brændeovn

Her er to brændeovne. Sidste vinter brugte vi dem overhovedet ikke, for det er ikke nødvendigt. Men i går tændte jeg op i begge ovne. Og det er altså hyggeligt med levende ild. Asta var meget optaget af optændingen, og hun og jeg har aftalt at vi vil bruge brændeovnene i den kommende tid.

vadekærgård

Men det er dejligt at ovnene kun er for hyggens skyld, og at huset altid er behageligt at være i.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

14 meninger om “Lidt om opvarmning og brændeovne”

  1. Sjovt som man har forskellig opfattelse 🙂
    Vi bor selv i et træhus fra 1950 og har boet her i næsten 30 år. Og vi elsker det indeklima vi har. Vi har el-varme men det er kun noget vi bruger på toilettet. Som hoved opvarming bruger vi vores brændeovn og vi elsker den varme den giver. Og så er det så hyggeligt når man kan se flammerne og høre ilden knitre 😉
    Vi købte sommerhus for 2,5 år siden, hvor der ikke var brændeovn. Så det var noget af det første vi fik sat op 😀

    Så jeg er helt klart for at have brændeovn. Men så er det jo godt at det er valgfrit 😉

    Knus og god dag
    Vibeke

    1. Indeklimaet i vores gamle træhus var også godt! (Der var bare koldt 😉 ). Træhuse er skønne! I dag har jeg haft ild i den ene brændeovn det meste af dagen, og det ER hyggeligt!
      God aften til dig, Vibeke (med ild i brændeovnen 🙂 )
      Knus

  2. Et hjem uden brændeovn er bare et hus 🙂 Vi har en i stuen og en i B&B’en, og det er lige brændeovnsvejr nu. Christie elskede også, når vi tændte op. Først for at løbe med en optændingspind og siden for at ligge og storsnorke foran den.
    Vores hus er både gammelt og dårligt isoleret – især i gulvene. Men jeg synes nu også, nye huse er for tætte. Man bliver småsvedig, og vintertøjet passer slet ikke til indendørs brug, når der er varmt nok på gulvet til, at man kan gå på bare fødder hele året. Det føles helt forkert.

    Kh, Karen

    1. Det er noget sjovt noget med indeklima. Jeg har ikke tænkt så meget på det før i tiden, men efter jeg har prøvet at bo i et nybygget hus, er jeg blevet meget mere opmærksom på det.
      Her har vi faktisk gulvvarme i alle gulve her i huset, og jeg har ikke brug for mine store lammeskindssutter, og det er en smule ærgerligt, men ellers har jeg altså ikke noget at klage over 🙂
      Asta løb også med de kogler jeg havde taget frem til optænding 🙂
      God aften til jer!
      Kh Nana

  3. Her fyres hovedsageligt med brændeovn, jeg har den lige bag mig, og jeg elsker den varme. Vi har også varmepumpe luft til vand, det fungerer fint, men brændeovnen er uundværlig. Bent skover selv, så det koster ikke mange penge i brænde. Desuden har vi solvarme, det er godt om sommeren.
    Kh
    Lisbeth

    1. I er vist mange der er glade for brændeovne 🙂 Der er altså også noget hyggeligt over den levende ild. Men jeg er nok mere til gulvvarme hvis jeg kan vælge – og det kan jeg altså her på gården 🙂
      God aften til jer!
      Kh Nana

  4. Her i Norge er det mange trehus, ja faktisk er de aller fleste eneboliger bygget av tre. Vårt også. Etter at vi fikk montert varmepumpe har vi nesten ikke brukt peisen som er av samme type som din. Det er koselig med ild, men det blir for varmt. Vi har en mekanisk balansert ventilasjon i huset som fungerer fint og gir god luft innendørs.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Det gamle træhus vi boede i, og som jeg viser billeder af i indlægget, var norsk. Det lå på en vej der hed Norske Allé – opkaldt efter en række træhuse som en nordmand byggede i 1890’erne. Der ligger stadig tre af de smukke huse på vejen. Jeg synes at norske træhuse er nogle af de fineste huse i verden!
      Jeg har det som du med ilden: Den er hyggelig, men varmen bliver for bastant. Men det er som så meget andet en smagssag 🙂

      1. Vet du, Nana, da jeg så blide av det brune trehuset, så tenkte jeg på at det så norskt ut. Det er en mengde slike hus i den funkisstilen i området her jeg bor også. Vi har så mye skog her i landet og det er sansylnligvis derfor at det er tradisjon for trehus i Norge. Det bygges noen fancy og moderne hus i betong også nå for tiden. Ja takk til litt av alt.

        1. Det træhus vi selv fik bygget, blev tegnet af et dansk firma som – så vidt jeg husker – siden blev opkøbt af et svensk firma. Både I og svenskerne har jo en meget længere historie med træhuse, men de er ret populære i Danmark for tiden, har jeg hørt 🙂

  5. Dine oplevelser viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at man har et hus, der lige passer til ens smag og behov, for at det bliver et hjem. I vores 300 år gamle og absolut velisolerede hus her i Ebeltoft har vi også brændeovn, men har aldrig nogen sinde brugt den. Det er ganske vist hyggeligt at se på flammerne, men jeg bryder mig ikke om varmen – jeg er kold på den ene side og rødstegt på den anden (overdrivelse fremmer forståelsen), værelserne længst væk er osse kolde, og jeg bryder mig ikke om alskens drys fra brænde og rengøring. Der er nok en grund til, at radiatorerne er opfundet 😉
    Det er heldigvis frivilligt, og jeg er bare glad for at vi – som du – er havnet det helt rigtige sted.
    (PS Jeg har tidligere haft hus med brændeovn, der blev brugt. Min hund elskede den og lå helt inde under, dog ikke ret længe af gangen.)
    God efterårshygge til dig og hundene.
    Mange hilsener, Lisbeth

    1. Nok aftalte Asta og jeg at vi ville tænde mere op i brændeovnene, men da jeg fik genereret en masse sod og røg i formiddags, opgav jeg indtil videre 😉
      Det er ret sjovt så forskellige holdninger der er til det med brændeovne. Og dejligt, som du siger, når man havner et sted hvor man har det godt med varmen 🙂
      Tak, Lisbeth! – Og i lige måde til dig!

  6. Det er vigtig at bo hvor hele kroppen har det godt og gerne hvo energiforsyningen er miljøvenlig. Jeg er vild betaget af det hvide træhus,det er da ren romantik. Uanset om der er arbejde ved at havde brændeovn eller pejs, så ser det hyggeligt ud. Hygge herfra

Tak for din kommentar