Lidt mere julepynt – i lime og lilla

Det går ikke hurtigt med at julepynte her på gården, men tempoet passer os, så det er som det skal være. Og lidt nyt er der kommet til. Forleden kom min søde mand hjem med to lækre tinfade han havde fundet i en genbrugsforretning. Lime og tin går godt sammen, og med nelliker i en enkelt lime, kan man vist godt kalde fadet her en slags julepynt.

lime med nelliker

De andre dimser har jeg købt i en blomsterforretning for nogle uger siden. Jeg har hele tiden tænkt at de ville se fine ud sammen med lime, og nu har de fundet en plads på mit nye, gamle tinfad. Når vi er tættere på jul, stikker jeg nelliker i nogle flere lime.

lime i tinfad

Jeg sværger jo, som det også fremgår af billederne ovenfor, ellers til den naturlige julepynt i år, men så alligevel … På det ene gæsteværelse har der sneget sig nogle glaskugler ind, og det er nu også fint.

julepynt på hylde

De er holdt i lilla og sølv, for det matcher den grå tone som hersker i værelset.

lilla julepynt

Her til formiddag har jeg været på torvet i Næstved hvor jeg fandt nogle lækre naturjuleting. Dem viser jeg snart.

lilla julekugle

P.S.: Har du set at jeg har fået en samarbejde med Bloomon? (Det er jeg altså stolt af!)

Gem

Gem

Gem

Gem

24 meninger om “Lidt mere julepynt – i lime og lilla”

  1. Det ser så dejligt frisk ud.
    Tillykke med samarbejdet med bloomon. Jeg opdagede faktisk først de eksisterede da de lavede den foto konkurrence, og tilbød at deltage. Nu dukker de op hos dig med de skønneste buketter. Og skæbnen ville at jeg købte et dameblad den anden dag, det sker måske kun et par gange om året, men deri lå også en reklame, med sådan en skøn buket som du har vist-jo de har sans for lækkerier:-)

    1. Tak! Jeg har faktisk slet ikke set at Bloomon har lavet en fotokonkurrence (men måske tænker du på konkurrencen af Bloomit …?). Bloomon laver virkelig nogle ultra lækre buketter. Det kan være du skal ønske dig et abonnement, Anette 🙂

  2. Ha ha her sidder jeg og griner af mig selv. Jeg kiggede og kiggede på dit fad og kunne ikke se nogen Nelliker…jeg tænkte på blomsten Nellike og ikke de små krydderidimser. De små langhårede dimser er rigtig fine men jeg ved ikke hvad de hedder.

    1. Hi-hi; jeg kender godt det-dér med at man læser noget helt anderledes end det var tænkt – og det kunne jo ligeså godt have været blomster-nelliker 🙂 De langhårede dimser er nemlig søde … mon de er en slags kastanjer …?

  3. Da jeg arbejdede i blomsterforretning, havde vi også de langhårede dimser + andre små grønne frugter, og kunderne spurgte, hvad de hed, og hvor de kom fra. Så tjekkede vi fakturaen, og dér stod de som ‘Diverse’, så hos mig hedder de for altid Diverse 🙂 Det er rigtigt smukt på dit skønne fad – smukt med den limegrønne farve, det passer da perfekt til grøn jul, som er virkelig hot i år!

  4. Hvor er det fint Nana og dejligt du har en mand der er god til at finde smukke ting 🙂
    Det er fine billeder du har taget.
    Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag.

    Knus Birgitte

  5. Vi skal virkelig tage det i det tempo vi selv syntes og så er det jo vigtigt det er vores egen stil.
    Det er jo os i de forskellige familier der skaber lige nøjagtig vores jul.

    Rigtig dejlig fredag til dig
    Charlotte

    P.s
    Jeg er så træt af at jeg ikke kan få lov at skrive det rette websted. Den godkender det aldrig.
    Vil have en adresse med facebook?
    Har så svært ved at kommentere. Ville så gerne men kun sjældent det lykkedes.

    1. Hej Charlotte.
      Allerførst: Jeg er virkelig ked af at WordPress gør knuder i forhold til din webadresse. Jeg har ikke hørt andre have det samme problem (men det kan jo være fordi de har opgivet at lægge en kommentar …), og jeg ved ikke hvem jeg skal spørge, men jeg forsøger at finde ud af hvad jeg kan gøre!
      Og så i øvrigt, tak, og jeg ønsker dig en dejlig weekend 🙂

  6. Godaften Nana.Dine flotte fade er da bare perfekte med de smukke grønne frugter.
    Men smukke glaskugler skal vi da ha her til jul.
    Lilla og sølv holder jeg også meget af og lidt glimmer hører også til
    Rigtig god aften Knus Jette

    1. Hej Jette.
      Ja, lilla og sølv kan altså et eller andet. Da jeg var ung, pyntede jeg altid juletræet med pynt i lilla og sølv.
      God førjuleweekend til dig!
      Knus

  7. Ja lime og tin er smukt sammen. Her har vi også limefrugter i en skål, jeg presser hver dag saften af et par stykker og drikker med lidt ahornsirup i, det skulle være godt med forkølelse, meeen synes nu ikke det hjælper 🙂

    Julehilsen Anette

    1. Jeg har tænkt at jeg vil bage nogle småkager med lime, så de ikke bare ligger til pynt 🙂 Der er sikkert en masse C-vitaminer i dem, så det er nok derfor de kan hjælpe mod forkølelse (eller burde gøre det ;-))
      Kh Nana

Tak for din kommentar