Det levende hegn i levende billeder

I dag har vi filmet en lille video fra vores sydvendte hegn som for tiden blomstrer hvidt og yndigt. Hvis vi skal blive ved med at lave disse små film, skal vi vist på kursus, for der er meget der er svært. Men jeg håber du – hvis du har lyst til at se filmen – får en fornemmelse af hvor smukt her er lige nu.

paaskebuket

De første planter til skovstien, som jeg taler om sidst i videoen, ankommer en af de nærmeste dage. Der bliver i første omgang tale om rønnebærtræer, rhododendron og Annabelle hortensia. Jeg glæder mig til at komme i gang med at anlægge stien, jeg glæder mig til at skrive et indlæg om den, og ikke mindst glæder jeg mig til at se det hele vokse lidt til.

buket fra det levende hegn

Buketten på billederne her i indlægget er plukket i hegnet lige inden vi optog filmen. Ja, den er faktisk med på filmen.

buket fra haven

I går udgav jeg et indlæg her på bloggen hvor jeg viser billeder fra det levende hegn. Det finder du her.

video fra det levende hegn

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

14 meninger om “Det levende hegn i levende billeder”

  1. Jeg nyder jeres film, de giver et godt indtryk af træerne og hvor stor grund, I egentlig har – og af dig 🙂 Jeg er spændt på at følge det nye projekt med skovstien – det skal nok blive fint!

  2. Jeg synes altså, at I er gode til at filme. Men jeg kan godt forestille mig, at det kræver en del. Jeg nyder jeres film og det er dejligt at se det levende hegn “live”. Min mand laver mirabellemarmelade og er ret vild med det, har du prøvet det også?. Det bliver godt med skovstien, jeg glæder mig til at følge projektet :-). Kh Mette

    1. Tak, Mette!
      Sidste år lavede jeg store mængder blommemarmelade af de andre blommer vi har i haven, og jeg tænkte på at man da også må kunne bruge mirabeller, men jeg afprøvede det ikke. Det må jeg gøre i år 🙂
      Kh Nana

    1. Ja, nu går jeg og kikker langt efter mine planter, for vejret er perfekt at plante i (og ellers ikke særligt interessant at være ude i …)
      God påske, Lisbeth!
      Kh Nana

  3. Ihhhhhhh hvor dejligt at se din video…. den første jeg har set fra dig men ikke den sidste Dejligt at se dig …. og dejligt at se og “mærke” jeres fantastiske sted. Sikke et smukt blomstrende hegn….. og ihhhhh hbor dejligt at I sjal blive der. Skøn påske til dig og dine.Knus

    1. Ja, sådan et hegn er vældig smukt – især lige nu 🙂
      Tusind tak for de pæne ord, Susan! Og rigtigt god påske til jer derovre i Viborg!
      Knus

  4. Hej Nana
    Jeg har også set jeres lille video, og levende billeder er noget andet end fotos.
    Både sværere, men også helt anderledes end at redigere fotos.
    Jeg kan selv godt lide at tage billeder, men bryder mig ikke om at tage videofilm, da jeg synes det er ret svært både at skulle forholde sig til det tekniske og samtidig tale.Og hvis jeg skal være ærlig, bryder jeg mig heller ikke meget om at deltage som statist.
    Her i huset er det også min mand, der tager de små film om hverdagens oplevelser.Det kræver nogen øvelse, ved jeg fra ham.Men jeres video er en fin begyndelse.
    Og både hegnet og statisten er smukke.
    Kh
    Annette

    1. Hej Annette.
      Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at redigere filmene, så de bliver lige som de er optaget … men jeg MÅ da kunne lære det. Det kræver bare at jeg får noget hjælp, for jeg har prøvet at sidde med sådan noget “klippeværktøj”, og jeg fatter ikke en dyt af det. Min mand har aldrig optaget en film før, men han er sød og forsøger sig, nu hvor jeg har fået ideen med at gå til filmen 🙂
      Tak for komplimenten 🙂
      Og rigtig god påske til dig og dine!
      Kh Nana

  5. Det er svært at filme… det er heller ikke noget jeg gør ret tit.

    Jeg har dog arbejdet en del med elevproducerede film, især da jeg jeg var på en 10. klassesskole. Noget af det jeg finder sværest er at panorere, man kan så nemt gøre det for hurtigt. Det skal altid gøres noget langsommere end man tror for at beskuerens øjne kan følge med (men heller ikke for langsomt….det er ikke en nem disciplin.).

    Jeg synes I er godt på vej med filmen, men må indrømme jeg blev lidt “rundtosset”, når kameraet panorerede henover det levende hegn. Det gik for hurtigt til at mine øjne kunne følge med.

    Kh
    Esther

    1. Jeg kan tænke mig at eleverne er bedre til at filme og redigere og den slags end sådan en gammel én som mig!
      Hi-hi, ja, min mand har problemer med panoreringen. Jeg skal nok minde ham om at det er noget der skal arbejdes med 🙂
      Kh Nana

  6. Jeg når ikke at se filmen idag, men dine fotografier af buketten er så dejlige og smukke. Det lyder godt med de nye planter der skal i jorden og jeg er sikker på at det bliver smukt 🙂

    1. Man må altså også gerne springe filmen over, Lisbeth 🙂
      Ja, det er sådan en gave at kunne gå ud og plukke en påskebuket på egen matrikel!
      God påske til jer!
      Kh Nana

Tak for din kommentar