Langsom flytning

Jeg har boet mange steder, så jeg er ofte flyttet. Jeg plejer at vente til sidste øjeblik med at pakke ned, og jeg plejer at være lynhurtig til at pakke ud, for jeg trives dårligt i flytterod.

flytning

Men denne gang er det anderledes. Denne gang foretager vi en langsom flytning. Vi giver os tid til at sortere, sælge, forære væk, smide ud. Og jeg tror at vi når vores mål: Færre fyldte flyttekasser, end sidst vi flyttede.

kat

Her er allerede et værre rod. Ting er taget frem af skabe, pakkede flyttekasser står i stabler, bunker med sager der skal sælges, hober sig op, og nullermænd løber som tumbleweed over gulvene når man går igennem huset.

kat

Men det er fantastisk rart at rydde så godt op. Det har vi ikke gjort de sidste mange gange vi er flyttet. Det er også rart at give sig god tid. Det er desuden – og ikke mindst – en formidabel følelse at pakke ned mens man storglæder sig til at flytte.

flyttekasser

Det er ikke kun husstandens mennesker der er glade. Rosa har en fest. Hun elsker rod og flyttekasser.

GemGem

GemGem

GemGem

10 meninger om “Langsom flytning”

    1. Ja, det håber vi også 🙂
      Men, Charlotte, du har lige klaret dig uden køkken i månedsvis. DET er sejt!
      Tak og i lige måde til dig! (De siger det skal blive varmt og sol 🙂 )
      Knus

    1. Ja, sådan en oprydning gør det hele lidt lettere.
      Tak, Anette, vi bruger weekenden på at rydde noget mere op og pakke noget mere ned 🙂
      God weekend til dig. Det ligner en rigtig haveweekend!
      Knus

  1. Kære Nana
    Hvor er det dejligt for jer at I giver jer god tid, og får ryddet op i det hele. Det kunne vi godt lære lidt af her i huset 😉
    Det bliver så skønt når I skal ind i det nye. Søde rosa er så skøn. Åhh hvor jeg savner at have kat.
    Ønsker jer en dejlig forhåbentlig forårs weekend

    Knus
    Lone

    1. Kære Lone.
      Ja, katte er skønne dyr.
      Her er vejret vidunderligt, og jeg håber I får mulighed for at komme ud i solen i dag 🙂 God weekend!
      Knus fra Nana

  2. Uha, det er flot I har overskud til det nu, men en god proces…
    Jeg har næsten lige fået flyttet min svigermor tæt til os, og UPS jeg er kommet til at smide en pose på fyldpladsen med hendes SKO!
    Jeg fatter det stadig ikke, hvordan kunne jeg dog tage så meget forkert, Heldigvis har jeg en sød een af slagsen, så hun sagde bare: jeg vil gerne se alle de kataloger med sko,du kan opdrive :-).
    Og tro mig jeg har købt de 2 første par sko til hende, de lækreste og flotteste.
    Så kig lige på det 2-3 gange inden det ryger i containeren. : o )
    Håber I får lidt kaffepauser på terrassen i det gode forårsvejr
    Knus Carina

    1. Ups! Ja, hvor der handles, der spildes 🙂 Jeg tror faktisk aldrig jeg er flyttet uden at have mistet et eller andet. Godt at din svigermor tager skotabet pænt 🙂
      Dejlig søndag til dig, Carina. Her skinner solen, og fuglene kvidrer. Jeg håber det ser ligesådan ud hos dig!
      Knus

Tak for din kommentar