Læsegruppe

Jeg begyndte at undervise på VUC i 1996. Da mit første danskhold var afsluttet, dannede nogle af kursisterne og jeg en læsegruppe. Gruppen har eksisteret lige siden.

bogreol

I begyndelsen talte vi seriøst om bøgerne vi læste. Bogsnakken bliver ikke altid til så meget længere. Til gengæld taler vi om alt muligt andet. Jeg oplever det som en stor rigdom at jeg har kendt de fem kvinder igennem så mange år.

læsegruppe

Da jeg flyttede til Sydsjælland, måtte jeg opgive at være med til møderne. Kombinationen af relativt stor afstand, mørke motorveje og Ménières sygdom er bare ikke god.

Men læsegruppemøderne er noget af det jeg har savnet mens vi boede på Vadekærgård.

bøger

I går var jeg for første gang i næsten tre år med til læsegruppemøde, og det var så godt. Jeg havde endnu engang følelsen af at være kommet hjem.

oehlenschläger

Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal mødes. Og jeg glæder mig til det bliver min tur til at lægge hus til et møde, så jeg kan se de fem kloge kvinder omkring mit bord her på Ravnegård.

12 meninger om “Læsegruppe”

  1. Bøger er dejlige at læse og have. Måske er jeg lidt gammeldags, men jeg kan altså bedst lide at sidde med en rigtig bog i hånden. Med de elektroniske føles det ikke rigtigt. Hilsen Birgit M.

    1. Jeg er heller aldrig blevet god til at læse på en skærm, men, ja, det kan godt være vi er gammeldags 😉
      Vi skaffede os faktisk af med ret mange bøger da vi flyttede sidst, for vi (mest min mand hvis jeg skal sige det 🙂 ) er slemme til at anskaffe nye bøger, og de fylder jo. Men de hygger også, og vi vil ikke undvære vores mange bogreoler 🙂
      God weekend, Birgit!

  2. Hvor ser det hyggeligt ud med dine bogreoler. De skaber en helt særlig stemning, er selv stor fan af dem. De kan fortælle så meget om hvem der bor i huset 🙂

  3. Godt du er hjemme igen og kan være med i læsegruppen igen, Jeg foretrækker også at sidde med en bog, Bent bruger meget de elektroniske, det er også godt, når man tager på cykeltur, da fylder en bog eller to for meget 🙂
    Kh Lisbeth

    1. Ja, det er godt at være hjemme 🙂 Jeg er ikke rigtigt kommet i gang med at læse bøger på skærm, og det bliver nok aldrig mig, men jeg kan sagtens se fordelene. – Fx at det er nemmere at medbringe elektronisk læsestof når man skal på cykeltur 🙂
      Kh Nana

  4. Hej Nana. Hvor kan man da nu se at I var havnet et helt forkert for dig, godt I tog beslutningen om at flytte til Nordsjælland med alt det har givet dig. Hyggeligt med gamle venner i læsegruppe, som du nu kan mødes med igen. Kærlig hilsen Ulla

    1. Hej Ulla.
      Det er nemlig bare så godt at vi flyttede. Det var en stor beslutning, og det har været hårdt arbejde, men følelsen af “hjemme” er det hele værd!
      Tak for din søde kommentar – og god weekend!
      Kærlig hilsen Nana

    1. Ja, det har været en glæde igennem alle årene at vide at læsegruppen skal mødes igen om 2 måneder, og det er så godt at være med igen 🙂
      Tak, Charlotte og god weekend til jer! – Skal I mon lave noget spændende på huset …?
      Knus

  5. Hvor dejligt at du nu igen kan være med til læsegruppemøderne. Det med at man taler en lille smule om bogen og så ellers en masse om andre ting, kender jeg godt fra min læsegruppe.

    Bøger er skønne og jeg elsker at se bøger i et hjem.

    1. Åh, du er også i sådan en læsegruppe 🙂 Det er under alle omstændigheder godt at være med i en gruppe der mødes med jævne mellemrum. Det kommer der godt samvær ud af!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.