Kvædetræet. En lidt overset skønhed?

Så langt tilbage jeg kan huske har jeg plukket grene ind om vinteren og drevet dem i blomst. Men jeg har aldrig tænkt på at man kan drive kvædegrene. Ikke før jeg så at Ina med bloggen Annas plads havde gjort det for nylig.

kvædegrene

Det er en god idé. For en god uge siden plukkede jeg grene fra min japanske kvæde. Og nu står de med de yndigste sartrosa blomster. Jeg synes faktisk den lyserøde tone er kønnere end den ceriserøde farve de har når de springer ud på busken.

kvædegrene i vase

Kvædegrenene har allerede optrådt i et indlæg for nogle dage siden, men jeg synes godt de kan tåle at blive vist fra lidt flere vinkler.

kvædeblomster tæt paa

Kvæder er ikke kun kønne i vaser i januar. Da vi boede i Holte, havde vi den skønneste pærekvæde jeg nogensinde har set. Den var kæmpestor og om foråret var det et drømmesyn med sine mange, mange rosa blomster.

kvædetræet

Det er ikke kun blomsterne på pærekvæden der er smukke. Det grålige, sunde løv vil være en pryd for enhver have.

kvædeblomster

Frugterne er også ualmindeligt smukke, og da jeg var den lykkelige ejer af den gamle pærekvæde i Holte, brugte jeg frugterne som pynt både ude og inde. Jeg må indrømme at jeg aldrig prøvede at bruge dem i madlavningen, men det vil jeg råde bod på hvis jeg igen får pærekvæder.

kvæder

Noget af det første jeg gjorde da vi overtog Vadekærgård, var at plante to pærekvæder og to forskellige japanske kvæder (en med lysegule og en med lyserøde blomster). Og så har jeg altså den store japanske kvæde med ceriserøde blomster. Den står langs vores indkørsel, og i hele december og januar har den lyst i mørket fordi den har været pakket ind i en lang juletræskæde. Snart vil den lyse med sine fine blomster, og lige nu forsøder den vores tilværelse fra sofabordet.

kvædetræet

Jeg kendte ikke for alvor til kvædens fortræffeligheder før jeg mødte pærekvæden der optræder på billederne i dette indlæg. Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men jeg har en fornemmelse af at kvædetræet i det hele taget er lidt overset. Og det er altså synd!

kvæde

P.S.: Hvis du gerne vil se nogle lidt andre billeder end dem jeg viser på bloggen, er du velkommen til at følge mig på Instagram.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

18 meninger om “Kvædetræet. En lidt overset skønhed?”

  1. Jeg har smagt kvæde marmelade et par gange i mit liv – og hvis jeg havde en større have, så skulle jeg godt nok have mig et kvædetræ…nøj, det smager fortrinligt.

  2. Jeg har aldrig haft en kvæde i haven, og har vist egentlig aldrig lagt mærke til blomstrende kvæder, men jeg kan da se på dine billeder, at det burde jeg 🙂 Grenene, du har taget ind, er kønne på de den der sarte og enkle måde, der overgår så meget andet 🙂

  3. jeg har desværre ingen kvæde træer, men jeg har tit overvejet det, nu får jeg da virkelig lyst til at plante nogle stykker. Da jeg var i Holland sidste år så jeg en have med en kvæde lund, det var så smukt.

  4. Ja kvæden er lidt overset… men med dit smukke indlæg så bliver man da lige mindet om hvilken skønhed det er. Jeg har længe tænkt at dén må vi have plads til – men pladsen er trang og det er aldrig blevet til noget. Måske vi er heldige og vi endelig kan få lavet en del af haven som vi har drømt om siden 1999…. så jeg skriver flukt en kvæde på listen over mulige smuksakke til projektet.
    KNUS og skøn søndag aften til dig.
    Susan

    1. Det er i hvert fald dejligt at have sådan en liste med planter man ønsker sig til kommende haveprojekter 🙂 Jeg er ret sikker på at du ville elske de yndige, rosafarvede blomster. De minder om æbleblomster, bare endnu smukkere …
      Tak, Susan og god søndag aften til jer i Viborg!
      Knus

  5. Og så har de en dejlig duft, kvæderne altså 🙂 Mon ikke du har prøvet at tage dem ind i stuen i et fad.
    Jeg har selv fået et rodskud af en kvæde fra min søns have, den stod med fine blomster i foråret og et par kvæder senere.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, de dufter nemlig dejligt, og jeg fyldte fade med kvæder da jeg kunne. Vores pærekvæde i Holte lavede også mange rodskud, og lige nu sidder jeg og ærgrer mig over at jeg ikke tog et par stykker med … Men dejligt at din kvæde har fundet sig til rette ovre hos jer 🙂

  6. Jeg tror da også, jeg skal forsøge mig med at tage kvædegrene ind – de er rigtig fine og sarte. Jeg er ikke så vild med mine, de laver så mange rodskud,. Mine kvæder bliver klippet, så det er begrænset, hvor mange frugter de bærer, men de er fine som store grønne kugler i haven og selvfølgelig, når de blomstrer.

    1. Nu både du og Lisbeth skriver om rodskud, kan jeg godt huske at vores kvæde i Holte også lavede en del. Det gjorde bare ikke mig noget at den bredte sig lidt 🙂 Den japanske kvæde her i haven, sender ikke rodskud, så vidt jeg kan se.
      Ja, du skal altså prøve at tage nogle grene ind nu. De er så yndige, og blomsterne holder længe i vasen 🙂

  7. Kære Nana. sikke nogle vidunderlige blomster, der er på et kvædetræ, de er da overhovedet ikke til at stå for. Hvis jeg havde plads, var det bestemt et træ, der skulle stå i vores have. Sammen med den frugtlund af gamle krogede æbletræer, pæretræer og blommetræer jeg desværre heller ikke har -snøft. Men hvor ville det være fantastisk at have :-). God dag til dag. KH Mette

    1. Kære Mette.
      Åh, ja, sådan en frugtlund med gamle krogede træer, gad jeg også godt have 🙂
      Det jeg har set til din have, ser nu ret imponerende ud – selv om du ikke lige har en kvæde 🙂
      Tak! Og god aften til dig!
      Kh Nana

Tak for din kommentar