Kvæden blomstrer

For et par uger siden viste jeg billeder af mine blomstrende mirabeller. Jeg henter mirabelgrene ind i bunkevis, så stuerne er hele tiden fyldt af den skønneste forårsduft.

kvædeblomster

Og nu blomstrer kvæden. Jeg har nemlig også hentet kvædegrene ind i stuen. På bordet ved siden af mig står en vase med de yndigste, sartrosa blomster med gule støvdragere.

kvæden

Det er umuligt at vælge én yndlingsblomst, men kvæden er blandt mine mange yndlingsblomster. Jeg får sommerfugle i maven og en let fornemmelse i hovedet når jeg ser kvædens blomster.

kvædegrene

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om kvædetræer. Jeg synes nemlig ikke der er kvædetræer nok i de danske haver, og jeg vil gerne gøre reklame for dem.

Kvædegrenene som blomstrer i min vase, stammer fra vores store, japanske kvæde som står langs vores indkørsel. Dens blomster er mere ceriserøde når de springer ud på træet til foråret. Hvis du vil se hvordan det ser ud, er der billeder i dette indlæg der i øvrigt sket ikke handler om kvæde, men om at blogge.

Måske vil du også læse:

12 meninger om “Kvæden blomstrer”

    1. Det skal du gøre! Det er så dejligt at følge de små knopper, der bliver til større knopper for til sidst at blive til blomster og blade 🙂

  1. Kære Nana
    Åh, hvor er det smukt. Det gør helt ondt af glæde, at se dem i det fine sollys.
    Gad vide om der står nogle buske oppe ved vores skole – der står tit kvæder sådan nogle steder? Det vil jeg tjekke en af dagene.
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Det er nemlig rigtigt at man får helt ondt af glæde når man ser sådan nogle blomster i sollyset. De er så intense! Jeg håber du finder en busk du kan klippe et par grene af 🙂
      Kh Nana

  2. Hej Nana
    Hvor er de flotte, må indrømme at jeg aldrig har været så god til at tage grene ind om vinteren og vi har ellers rigtig mange slags i haven. Vi var i dag i Sæby til 50 års fødselsdag med vores ældste svigerdatter og var ved blomsterhandleren efter en buket og der stod en stor buket af syrèngrene med store knopper og damen der, sagde at de kunne springe ud med blomster. Har du mon prøvet det? Jeg skal ud og klippe nogle grene ind i morgen, jeg vil se om vores også kan springe ud nu.Hilsen Ulla.

    1. Hej Ulla.
      Til lykke med din svigerdatter!
      Jeg har forsøgt mig med syrener, men uden held. Jeg vil rigtigt gerne høre om du kan få dem til at springe ud!
      Kh Nana

  3. Dine billeder af kvædeblomsterne er til at dåne over! Og lige netop sådan som de ser ud på dine billeder er de jo, når de springer ud inde.

  4. Sikke en yndighed
    Det er godt nok en bedårende farve.
    Vi har desværre ingen kvæde. Der stod en lille en her, da vi flyttede ind for over 30 år siden men den er for længst borte.
    Den var også temmelig rød og ikke lige “min farve” men det kunne da være at jeg skulle finde en ny 😉

    Jeg skal ihvertfald ud og ha klippet nogen forårsgrene ind, for det er da en rigtig god idé

    Knus

    1. Hej Vibeke.
      Undskyld jeg ikke har svaret på din kommentar før, men ser den først nu.
      Ja, jeg kan altså kun anbefale kvæden. Prøv med en pærekvæde som har helt sartrosa blomster. De ligner store æbleblomster. Åh, de er så smukke!
      Jeg håber du har fået klippet nogle forårsgrene, for de gør glad 🙂
      Knus

  5. Åh hvor er de utroligt yndige. Det er lige mig, og jeg bliver så glad indeni, og kan slet ikke vente på foråret nu. Er nødt til at finde et sted hvor der er kvæder, og så vil jeg have et selv også. Men jeg kan da starte med mirabelle grene.
    Rigtig god weekend
    Knus, Lone

    1. Hvis du skal have kvæde, vil jeg anbefale pærekvæde. Sådan en (stor en) havde vi i vores forrige have. Dens blomster og frugter så smukke. Dens løv er også smukt, sådan lidt gråligt. Og, ja, mirabelgrene er skønne at tage ind på denne årstid. De blomstrer hurtigt og dufter af FORÅR 🙂
      Tak, Lone og god weekend til jer!
      Knus

Tak for din kommentar