Kolde kinder

Jeg foretrækker for det meste at være udendørs, men i frostvejr og strid østenvind bliver udelivet faktisk for meget for mig. Denne weekend har været præget af netop frostvejr og strid østenvind, og almindeligvis ville jeg gå en hurtig tur med hundene og så skynde mig hjem i varmen.

bella

Men i går forvildede vi os ud på en lang tur langs en østvendt kyst. Jamen, hvor det blæste, og hvor var det koldt, og hvor blev den tur alt for lang. Vinden bed i kinderne, så de i begyndelsen gjorde ondt. Siden blev de foruroligende følelsesløse.

kolde kinder

I dag havde vi nogle ærinder i Nordsjælland, og en stor del af dem foregik i det pæne, men iskolde og forblæste landskab. Så gik vi der med kolde kinder for anden dag i træk.

Jeg har været flere timer om at få varmen og komme nogenlunde til hægterne.

østersøen

Når jeg går langt ude på landet i bidende kulde, som vi gjorde i dag, kommer jeg altid til at tænke på hvordan det må have været at bo i på landet i Danmark for nogle generationer siden. Det må have været så hårdt. Nu sidder jeg her i mit varme, oplyste hus og er langt fra elementernes rasen. En nutidig luksus. Hvor er jeg heldig!

tulipaner

7 meninger om “Kolde kinder”

  1. Kære Nana
    Brrrrrrr for nogle kolde billeder, du har taget. Lige indtil vi kom med ind i varmen. Det ser til gengæld varmt og godt ud. En dejlig hverdagsluksus, som jeg også pludselig sætter pris på her i lænestolen, nu da du minder mig om, hvordan de havde det for bare få generationer siden.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, det var faktisk en udfordring at tage billederne fordi mine fingre var stivfrosne 😉
      Jeg sidder i sofa under dyne og hygger mig ved tanken om at du sidder i din lænestol i jeres lune hus ovre i Ebeltoft. Vi har det da godt 🙂
      Kh Nana

  2. Jättevackert, älskar havet. Underbara bilder på vovvarna också:).
    Vi promenerade vid havet idag, och det blåste men inte lika illa som hos dig tror jag. Vi gick in i skogen och där var det så lugnt, tyst och helt stilla. Skönt:).
    Ha en fin kväll. Och hoppas du har fått upp värmen
    Kram Maria

  3. Jeg elsker at komme ind i varmen efter sådan en tur, så kan man mærke, at man lever, det prikker og gør ved, men man skal selvfølgelig holde i tide og ikke gå for langt. Hvis man har rygvind når man starter, ved man, at det bliver slemt på hjemvejen, det skal man lige huske.
    Kh
    Lisbeth

    1. Vi havde sidevind begge veje, så ansigtet var hele tiden under pres 🙂 Jeg synes ellers heller ikke jeg plejer at være sart med kulde, men i går blev det for meget. Men så er det man lige skal huske hvor godt man egentlig har det 😉
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.