Køkkenhavedrømme

køkkenhavedrømme


Indlægget indeholder reklame

Høns og køkkenhave

Da vi flyttede ind på Ravnegård, stod det straks klart for mig at der var to ting jeg savnede. Høns og køkkenhave. Det gik ret hurtigt med at få høns, og  det er sådan en lykke at der nu går tre høner i vores hønsegård.

Haven er det ikke gået helt så hurtigt med, men nu har vi endelig taget hul på anlæggelsen af en køkkenhave.

Sidste sommer købte vi stort set ikke mad. Vi levede af vores egne æg, grøntsager og frugter. Det var så godt. Og jeg savner, savner, savner at dyrke noget jord.

Min skønne køkkenhave på Vadekærgård. Her var omkring 20 højbede i forskellige størrelser.

Vi er nemlig slet ikke kommet i gang med at anlægge en have omkring gården. Det er der flere grunde til. Dels brugte vi mange kræfter og mange penge på at skabe en have på Vadekærgård (her kan du se hvor langt vi nåede), og vi skulle spare lidt op på begge konti. Dels var sommeren 2018 så varm at det ikke lå lige for at plante noget som helst.

Højbede

Noget af det første vi gjorde i forbindelse med at vi overtog Ravnegård var ellers at anskaffe et par højbede fra Zinkbakken som en lille begyndelse på en køkkenhave. Vi kom bare ikke så langt med dem …

Vi modtog 2 højbede fra zinkbakken en uge efter vi flyttede ind, vi pakkede dem ud, og så mistede vi overblikket i hedebølgen. Vi opgav at samle højbede i 30 graders varme, og vi glemte dem mens vi fokuserede på hovedhuset.

… før i forgårs hvor de endelig blev samlet.

højbede
Her står de så, vores 2 højbede. Begyndelsen på vores køkkenhave. De giver mig køkkenhavesommerfugle i maven. Hegnet i baggrunden er ind mod vores ene nabo. Langs et stykke af hegnet vokser syrener Vi planlægger at plante flere, så det bliver dækket af syrener i hele sin længde.

Bedene er ret store – 120 x 348 cm – for når man nu har god plads, er det rart med højbede af en vis størrelse. De er med sneglekant; de kanter havde vi meget stor glæde af på Vadekærgård. Bedene er i jern der bare skal have lov til at ruste, og som du kan se er de allerede godt på vej til det rustne look.

æbletræ
Når man står ved højbedene med næsten mod nord, ligger gården på ens venstre side. Mellem bedene og huset ligger et stykke med frugttræer, bærbuske og et lille drivhus.
Når man kikker ud over højbedene mod nord, ser man ud over et pænt stykke land. Det meste af det du ser på billedet er vores. Lige nu slår den lokale landmand hø på stykket, men vi håber at vi med tiden for alvor kan gøre det til vores eget.
Følg med når mine køkkenhavedrømme bliver til virkelighed

Det dér med at dyrke jorden er en fantastisk følelse. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang igen. Jeg er opfyldt af køkkenhavedrømme, og med mine 2 højbede er jeg tæt på at gøre nogle af drømmene til virkelighed.

Fortsættelse følger …

Få en email når jeg udgiver et indlæg

Indtast din e-mail adresse for at modtage besked om nye indlæg.

21 meninger om “Køkkenhavedrømme”

  1. Spännande med en ny köksträdgård, smidigt med färdiga zinkbäddar. Jag är rätt kass på det där med köksväxter, får inte till det alls.). Men egenodlat känns så lyxigt, så det kan hända jag får ge det ett försök i liten skala.
    Kram Maria

    1. Jeg synes at en køkkenhave bliver meget mere overskuelig når man har afgrøderne i højbede. På Vadekærgård dyrkede jeg både i og uden for højbede, men denne gang bliver det kun i bedene. Måske skal du forsøge med et lille højbed. Det kan være du bliver glad for køkkenhave 🙂
      Knus fra Nana

  2. Kære Nana
    Hvor er det klogt med sneglekant. Sneglene er jo kommet for at blive, og så er det skønt skønt at kunne eliminere den ærgrelse – i hvert fald i højbedene. Jeg kan godt lide den slags langtidsholdbare løsninger. Dejligt for dig, at de er klar til næste års sæson . nu skal der bare god jord i.
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      De sneglekanter er guld værd! Sidste år blev vores kartofler, som lå i jorden, ædt af dræbersnegle, mens alle afgrøderne i højbedene blev til menneskemad. Så “sneglekanter forever”! Vi planlægger en tur med traileren efter jord i dag eller i morgen. Jeg glæder mig!
      God tirsdag til dig!
      Kh Nana

    1. Jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg bliver så glad af at hente squash og bladbeder i min egen have. Det kan formentlig ikke betale sig, men jeg har bare sådan savnet min køkkenhave i denne sommer …

  3. De er da så flotte! Vi er sjældent hjemme om sommeren, men måske man kunne fylde dem med forårs- og efterårsblomster? Jeg tænker det er nemmere at dyrke blomster i højbede, når nu man har skvalderkål og snerle overalt…?

    1. Jeg dyrkede sommerblomster i nogle af mine højbede sidste år, og det var bare noget af det nemmeste! Jeg tænker at man sagtens kan fylde sine højbede med tulipan- og påskeliljeløg og georgineknolde som blomstrer hhv. forår og efterår. Ej, nu får jeg helt lyst til at få mange flere højbede og en hel afdeling med blomster 🙂

  4. Jeg kan bestemt godt følge dig! Og hvor er højbedene bare skønne. Jeg har ikke hørt om en sneglekant før, men det lyder genialt. Ved du om højbedene findes i mindre størrelser?

    1. Ork-ja, Morten – som indehaveren af Zinkbakken hedder – har højbedene i mange forskellige størrelser. Du kan se dem alle sammen her: https://www.zinkbakken.dk/hojbede.html
      I vores “gamle” køkkenhave havde vi bedene i forskellige størrelser, i zink, men denne gang havde vi lyst til at få dem i jern. Under alle omstændigheder ER sneglekanterne geniale 🙂

  5. Jeg forstår deg så godt når du sier at det er så deilig å gå ut i egen hage å hente inn grønnsaker, for slik er jeg også.
    Højbedene dine er veldig smarte med snilekanter. Jeg har hatt et “snilegjerde” rundt grønnsaksområdet. Med nytt område neste år skal vi ha benker av tre og sementheller i mellom og rundt. Tror det også blir bra. Ikke minst blir det pent og ryddig.
    Blir spennende å se hvordan kjøkkenhagen din blir, kanskje det er tips å hente for meg. Er snart ferdig med å tegne plan for området vårt.
    Ha det fint Nana!
    Hilsen fra Turid

    1. Et helt sneglehegn er da smart hvis det virker! Det er altså rart at være fri for snegle i køkkenhaven! Jeg er spændt på at følge jeres køkkenhave; det er så fint at vi kan inspirere hinanden 🙂
      Tak – og i lige måde, Turid!
      Hilsen fra Nana

  6. Jeg har et spørgsmål, i overvejede slet ikke at tage den “gamle” køkkenhave med til det nye sted? Altså jeg tænker at kastanje hegnet og højbedene er vel reelt til at flytte? eller lod i det hele indgå i salget af gården? Jeg kan sagtens godt se at en “færdig” køkkenhave kan være med til at lokke evt købere og jeg kan også godt se det spændende ved at skulle starte helt forfra. Jeg undre mig bare 🙂 Har nemlig aldrig prøvet at sælge et hus og ved da også at den dag vi skal sælge vores lille sted, at der vil da være planter mm som jeg nok ikke kan tage med og må starte forfra et nyt sted. Men som jeg vil komme til at savne 🙂

    1. Når man sælger et hus, følger haven sædvanligvis med, undtagen lige det man har i krukker, så selv om vi gerne ville have haft vores hegn og højbede med, var det aldrig rigtigt en overvejelse. Jeg tror også det var blevet for stort et arbejde. Vi havde rigeligt at gøre med at tømme huset 🙂

  7. Forstå godt du glæder dig, jeg kun en altan men elsker at hente salat og krydder urter der.
    Og så fedt i kan lave mad af alt det der kommer i haven, så ved man da også det ikke er dyrket med alt mulig skravle. Så bliver rart se hvor langt i kommer. God fornøjelse der med.

    1. Krydderurter er bare det bedste! Noget af det første jeg gjorde her på gården var at fylde en gammel zinkbalje med krydderurter. Dem har vi stadig glæde af. Jeg kan godt forstå du har dem på din altan, og jeg synes det er sjovt at du også dyrker salat derude 🙂 Man kan vist sågar dyrke kartofler på altanen.
      Tak, Jonna, og fortsat god fornøjelse med din altankøkkenhave!

    1. Det er nemlig rigtigt, Lisbeth; den køkkenhave er nærmest på plads 😉
      Jeg kan godt forstå du også vil have nogle af de pæne højbede i din nye have 🙂

  8. Hej Nanna. Jeg er sikker på at I nok skal få en fantastisk køkkenhave med tiden. Din idé med at plante langs hegnet synes jeg er god, ,for et levende hegn er bare smuk og giver og fugle og insekter bedre forhold. Det er flotte højbede i har købt. Udsigten er bare skøn og et sted hvor man kan fordybe sig . Hygge herfra

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.