Knaldrøde havemøbler. Vores mexicanske hjørne

sponsoreretKnaldrøde havemøbler

Jeg har i et stykke tid tænkt at jeg ville male nogle af vores havemøbler røde. Jeg er ellers til stille, nordiske naturfarver, men tanken om de røde møbler har altså trukket i mig. Og nu har jeg malet med rød maling hvilket jeg allerede afslørede forleden med et billede af Asta der blev noget rødplettet i processen.

knaldrøde havemøbler

Tidligere kromøbler

Møblerne stod engang i haven ved Hillerød Slotskro. Kroen findes ikke længere; den er blevet til Jensens Bøfhus. Men engang – for længe siden da kroen stadig var kro – gik min gode veninde forbi og så at de havde stillet alle møblerne ud til storskrald. Hun fik lov til at tage så mange hun gad køre hjem, og sådan skete det at jeg fik to borde, en bænk og to stole fra den gamle Hillerød Slotskro. Rigtige, gammeldags, behagelige krohavemøbler. De var hvide da jeg fik dem. Siden har de været mørkegrønne og beige.

Vores mexicanske hjørne

Nu er to stole og et lille bord altså højrøde. Og jeg er helt vild med mine røde havemøbler. Min mand taler om vores mexicanske hjørne, for jeg har stillet møblerne ved georginebedet, og der er virkelig lidt Mexico over hele arrangementet.

havemøbler

Vintage paint fra Jeanne d’Arc Living

Jeg har malet med Jeanne d’Arc Living vintage paint i farven “Warm Red”. Hos Jeanne d’Arc Living råder de til at man giver havemøbler voks når man har malet dem. Det gør malingen mere holdbar overfor regn og sol. Så det har jeg gjort. Møblerne har fået to lag maling på undersiden og tre lag på oversiden. Jeg har brugt ca. 1/2 l maling og så lidt voks. Det er da en billig måde at forny sine havemøbler på.

georginer

Jeg har før skrevet om kalkmalingen som jeg er blevet vældig glad for. Og fordi jeg selv er så glad for den, har jeg spurgt Jeanne d’Arc Living om de vil sponsorere en lille lodtrækning her på bloggen. Det har de sagt ja til. Den vender jeg tilbage med meget snart …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

16 meninger om “Knaldrøde havemøbler. Vores mexicanske hjørne”

  1. Flotte møbler! Og sjov historie! Jeg kan godt lide, farven virker lidt mat – det giver en flot overflade, som ikke skriger, selvom det er rødt. Modigt valg, og det fungerer!

  2. Der er ikke noget bedre, end når ting har en historie. Dine havemøblers historie er da fantastisk – her omkring stiller folk aldrig den slags herligheder ud til storskrald – desværre 🙂

    1. Ja, det er så hyggeligt når tingene har en historie. Den slags sætter jeg mere og mere pris på, jo ældre jeg bliver 🙂
      Næh, storskrald er ikke hvad det har været 😉

    1. Hold da op, Esther! Der kan jeg slet ikke være med 🙂 Jeg har kun tre forskellige farver og en slags voks. Jeg må udvide mit udvalg 🙂

    2. Havde faktisk talt forkert….det opdagede jeg, da jeg skulle vælge en farve jeg gerne vil vinde. Har 19 farver (mange af dem dog i de små bøtter) og 6 voks 😀

    1. Ja, den var ikke gået hjemme hos dig med de røde møbler 😉 Men, ja, det ville være sjovt hvis de kunne fortælle om deres liv inden jeg mødte dem 🙂
      Tak, Charlotte – og god søndag til dig!

  3. Wau du er modig Nana 😀
    Men en fantastisk følelse når det bliver ligesom man har tænkt sig.
    Og super hyggeligt når tingene har en historie.
    Jeg har aldrig prøvet den maling men har hørt meget godt om den, så jeg må se din give away og håbe at jeg er heldig 😉

    Knus Vibeke

  4. Hvor er de blevet fine, og kalkmaling er virkelig skøn at male med og se på bagefter, og til sådan een som mig med tålmodighed 😉 passer det perfekt, ( ironi kan forekomme..). Sidde i de skønne stole og bare nyde vejret… Knus Carina

  5. Nøj hvor er det blevet mega fedt med de møbler, og sikke en herlig historie. Jeg er også blevet lidt modig hvad farver angår, og den matte røde dér, er så skøn. Helt fløjls agtig i farven.

    Rigtig god aften
    Knus Lone

Tak for din kommentar