Kastanjehegn til ænderne

[Sponsoreret indlæg.] Vores ænder har fået den smukkeste indhegning man kan tænke sig. Den er lavet af kastanjehegn. Vi (mest min mand) har selv sat hegnet op, og det gik nemt.

moskusænder

Hegnet er 90 cm højt, og så er det den tætte slags hvor der kun er 3-4 cm mellem stavene. Vi skulle være sikre på at hundene ikke kunne mase sig ind til ænderne som virkelig bare ikke gider at lege med Asta. Og de orker slet ikke at stille op til at Olga hyrder dem – eller, som på billedet herunder, æder deres korn.

collie i andegården

Kastanjehegnet passer perfekt i vores omgivelser. Det er rustikt uden at blive groft, det er romantisk uden at blive fimset. Jeg er ret vild med det. Vi har det også omkring køkkenhaven, og det vil jeg vende tilbage til når mine lathyrus (forhåbentlig) blomstrer og ad hegnet.

kampestensbygning

Andegården er på bagsiden af den gamle grisestald. Inde i stalden er et rum som formentlig har været brugt til opbevaring af foder og den slags. Her har ænderne deres natlogi. Kastanjehegnet pynter på hele området, og vi er begyndt at sidde deromme hvor der – udover udsigten til ænderne og deres fine andegård – er en fantastisk udsigt til himlen over markerne.

himmel

Flere har spurgt hvor vi har købt vores kastanjehegn. Det har vi hos Sallingbo.

andsgård

Da vi skulle have hegn omkring køkkenhaven, syntes jeg det var svært at finde et pænt kastanjehegn som man kunne købe online. Til sidst fandt jeg hegnet hos Sallingbo. Deres kastanjehegn er både smukt og gedigent, så her købte vi også hegnet til ænderne. Herunder et nærbillede af andehegnet.

kastanjehegn

Hegnet om vores køkkenhave er udgaven med færre stave. Det er faktisk på tilbud lige nu, kan jeg se.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

6 meninger om “Kastanjehegn til ænderne”

  1. Hej Nana. Det er da DK’s flotteste moskusandindhegning :-). Det ser super godt og passer perfekt til omgivelserne. Nu kan ænderne ånde lettet op mht at dele kornet med hundene:-) :-). Kh Mette

    1. Ja, kastanjehegn er så dekorativt. Det vi har omkring køkkenhaven har fået et fint gråligt skær allerede efter et år 🙂
      Tak, Charlotte og god dag til dig!

Tak for din kommentar