[Sponsoreret indlæg.] Hvis man kan elske en køkkenhave, elsker jeg min. Jeg bliver så glad når jeg er i min køkkenhave. Både når jeg bruger min fræser (som jeg også elsker lidt), når jeg luger, når jeg planter og sår. Og, selvfølgelig, ikke mindst, når jeg høster.
Jeg synes jeg har lært så meget i løbet af det år jeg har haft køkkenhave. Jeg har lært af mine fejl. Man skal fx ikke så to rækker rucola på én gang. Ikke medmindre man spiser helt udsædvanligt meget rucolasalat, i hvert fald. Man skal heller ikke have seks squashplanter til to mennesker. Så kan man nemlig godt nå at blive lidt træt af squash.
Jeg har også lært af succeserne. At dyrke i højbede med sneglekant er virkelig en god idé. I år er her betydeligt flere dræbersnegle, og det er fantastisk at kunne holde dem fra afgrøderne. Selve ideen med højbede passer desuden mit temperament. Jeg elsker overblikket. Du kan læse mere om min begejstring for mine højbede her. Du kan også se dem hos Zinkbakken.dk. Det er der jeg har købt dem.
Jeg har lært at ideen med at så vinterærter holder. Vi har høstet de skønneste sukkerærter i lange baner i flere uger nu. Og i tilgift har vi de smukke ærteblomster i køkkenhaven.
Der er så meget fint i køkkenhaven lige nu. Jeg kan ikke nå at fortælle om det hele i et enkelt indlæg, men jeg bliver nødt til at vise en positiv overraskelse. Al min kål (og jeg har mange slags) stortrives. Sidste år blev kålen ædt af en eller anden kålspiser.
Jeg har ikke dækket den med fiberdug. Jeg har ikke sprøjtet med noget. Jeg er vist bare heldig.
Du skal også lige se ham her. Taget på fersk gerning i jordbærrene:
Der er noget helt grundlæggende glædesskabende ved at dyrke jorden. Jeg føler mig uendeligt privilegeret, og meget rig når jeg er i min køkkenhave. Og, jo, man kan godt elske en køkkenhave. Jeg elsker i hvert fald min.
Man kan helt sikkert elske en køkkenhave! Sikke flot din dild står – selvom min er forspiret, er den bittelille endnu! Fantastisk med dine kål – jeg dyrker mest salat i min bittelille køkkenhave, men der er jo valuta for alle pengene – vi spiser og spiser dejlig frisk og sprød salat. Indtil videre har jeg kun mødt 2 snegle i haven. Tidligere var jeg meget plaget af sneglene – og havde bl.a. derfor slet ingen køkkenhaven. Men nu er vi på 3. år uden snegleplage – det er det rene paradis!
Ja, det er mærkeligt med de snegle – som de kommer og går. Nu har vi oprustet med moskusænder. De æder dem med stor fornøjelse 🙂 Og så er der sneglekanterne. De hjælper også på det. Men det var sjovere i gamle dage da der ingen dræbersnegle var …
Man kan helt bestemt elske sin køkkenhave. Selv om det meste er slået fejl i vores i år, så elsker vi den – især fordi vi hver dag kan høste en stor skålfuld lækre jordbær 🙂
Jamen, det er jo sådan med ægte kærlighed at man elsker det hele – også det uperfekte 🙂
Jeg tænker at man sagtens kan elske sin køkkenhave – og sine højbede. Vi er i hvert fald meget glade for vores her på Bakkegården.
… og sin fræser 😉 Dejligt at høre at I også er glade for jeres køkkenhave 🙂
Ja, det kan man da! Især når der er successer for ellers bliver det en del arbejde til ingen verdens nytte. Dine jordbær er flotte og det lyder bare så godt med de vinterærter 🙂
Ja, der skal gerne være nogle succeser, så kan man bedre klare fiaskoerne … men sådan er det vist ofte her i livet 🙂
Ja da, det kan man sagtens og hvor ser din køkkenhave godt ud – sikke en frodighed. Det kan jeg ikke prale af endnu, jeg såede også sent. Spændende med de vinterærter, dem vil jeg lige kigge lidt nærmere på. Jeg har også to rækker med rucola, jeg har åbenbart ikke lært det endnu, men her plejer folk ikke at få lov til at forlade matriklen uden en pose med salat mm :-). God mandag til dig. Kh Mette
Jeg skal blive bedre til at give besøgende salat med hjem 🙂 Jeg plejer at huske at give dem æg, men de skal altså også have en pose grøntsager …
Tak, Mette, og i lige måde til dig!
Kh Nana
Ja, du har i hvert fald råvaren til
at lave dildsmør og -olie. Hvis man planter vild rucola i stedet, får man en flerårig staude. Dine vil også så sig selv, hvis du lader blomsterne tørre ind, så kan du samle frø, men den vilde har den bedste smag, synes jeg.
Jeg har af og til plantet et par broccoli og kål over i blomsterhaven, hvis de stod lidt for tæt i urtehaven – de pynter, får plads til at udvikle sig, og så går de heller ikke til spilde.
Det er overraskende, at den barnlige glæde kan fylde én, når man får en urtehave – og man føler sig virkelig rig, når man går rundt og høster.
Så vidt jeg husker er min rucola med de gule blomster en stauderucola, men jeg er ikke sikker, og jeg kan ikke finde frøposen. Synes du den ligner den vilde rucola du skriver om?
God idé at have kål i prydhaven 🙂
Det lyder som om du har en masse eraring med urtehave …?
Det er vanskeligt for mig at se, om det er staudeversionen, men den har meget dybe flige, og den får først træede grene til næste år. Jeg har en praktisk tilgang til mange ting; bl.a. har jeg med held plantet de små rødbede- og gulerodsplanter, som jeg trak op for at tynde ud i rækken – man skal bare huske at vande dem. Det giver ofte bonus at tænke lidt utraditionelt – også i haven.
Jeg prøver mig frem med rucolaen. Jeg har hevet den hvidblomstrede op, og jeg har klippet den gulblomstrede ned + tyndet ud i den. Så ser jeg hvad der kommer ud af det 🙂 Nu har jeg i hvert fald fået plads til at så noget romaine.
God aften til dig!
Det ser skønt og frodigt ud Nana
Kan godt forstår at du er glad og stolt. Og samtidig så lærer man en masse, som du siger, når man går igang med et nyt projekt og det er da heller ikke så tosset.
Knus Vibeke
Ja, det er nok meget godt at lære noget nyt 🙂 Lige nu forsøger jeg at lære hvad man stiller op med al den blomstrende rucola, og nu prøver jeg mig frem 🙂
God aften til dig, Vibeke!
Knus
Ja, jeg er helt sikker å at man kan elske en kjøkkenhage, enkelt..
🙂