Julepakker 2019

julepakker 2019
Mine julepakker 2019. Blomster, fyrrekviste og engle

Jeg var så tilfreds med de adventspakker, jeg lavede i november, at jeg fortsætter i samme stil nu, hvor jeg pakker julegaver ind.

Jeg har skiftet rødgran ud med fyr, og jeg har tilføjet glansbilleder – og til-og-fra mærker, naturligvis. De tørrede blomster er stadig egen avl. Og det er en stor fornøjelse at bruge dem på denne måde. De pynter på pakkerne, de minder om sommeren, der gik og om sommeren, der kommer. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk vældig godt kan lide de tørrede blomster, når de kommer i så små doser.

julepakker 2019

Der er meget juledimseri, jeg ikke rigtigt gider, men jeg elsker uforbeholdent at pakke gaver ind. Og i år hygger jeg mig gevaldigt med at holde pakkerne i samme stil og samtidig helt forskellige.

Ikke så mange julegaver

Jeg skal ikke give ret mange julegaver. Vi har ingen børn i familien, og vi holder mere og mere igen med gaverne år for år. Ikke fordi vi ikke gerne vil give gaver. Der er bare så meget andet, der er vigtigt, og som der også skal være plads til.

julegaveindpakning
Fra Søren og mig til mig og Søren

Gaverne, som du kan skimte nederst til venstre, hvis du nærlæser billedet herunder, er pakket ind i butikken. Det er de gaver, som Søren og jeg har købt til hinanden, og som jeg allerede har fortalt om. Det var simpelt hen så hyggeligt at være fælles om at købe fællesgaver. Sådan kan man altså også gøre. Man kan faktisk jule akkurat ligesom man har lyst til.

julepakker 2019
Man må gerne lave om på julen

Jeg er kommet til den erkendelse, at man gerne må lave om på julen. Engang var det fint med mange gaver og masser af julepynt. Sådan bliver det måske igen. Men lige nu nyder jeg, at vi har tilpasset julen, så den handler mere om samvær, om stille stunder og om lys i mørket. Det føles altså godt.

2 meninger om “Julepakker 2019”

  1. Som du dog kan skrive det ❤️
    Ro og lys .
    Og sikke nogle fine gaver , gaver som du har givet dig tid til at pynte
    I år skal vi “ kun “ være 14 næste år 28 . Så der skal en del gaver til .
    God tirsdag
    Anita Kjeldsen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.