Julelys og dadelgren

Jeg har købt en dadelgren og en lille krans med dadler.

Dadelgren og kalenderlys

De indgår nu på allerbedste vis i mit naturlig-julepynt tema.

dadelkrans og lime

Og så har jeg købt nogle fantastiske lyskæder. Måske ikke helt så naturlige som dadlerne, men mindst ligeså nødvendige. Jeg har hængt to lyskæder op, men jeg har flere, og jeg glæder mig til de også finder deres rette pladser. Kæderne er helt tynde og sølvfarvede med bittesmå dioder. Jeg bliver helt glad hver gang jeg ser dem. Jeg har købt dem hos Nordhjem hvor jeg i tidens løb har købt mange fine ting. Hvis du bare må have et par af de nye, spinkle lyskæder, kan du i hvert fald finde dem her.

diodelys

Træet herunder har jeg købt i dag i Bilka. Det skal ud i haven så snart julen er ovre, for vi mangler stedsegrønt. Når du ser billedet kan det være at du studser over at ledningen løber hen over stolen og ikke ned bag stolen på sin vej til kontakten. Det er fordi det gør det lidt sværere for Asta at tygge den i stykker uden at vi opdager det …

lyskæde med dioder

Jeg ønsker dig en god før-juleweekend. Den sidste i år. Og husk at dagene igen begynder at blive længere allerede i næste uge!

Gem

Gem

Gem

6 meninger om “Julelys og dadelgren”

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud med de små kæder. Det skal vist studeres…….
    Og bliver nok ikke billigt 🙂
    Jeg er også vild med dine dadler. De er så skønne. Dem kan man aldrig få nok af.

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    1. Jeg er i hvert fald bare så glad for mine nye, spinkle lyskæder, så jeg kan godt forstå hvis du også må have et par stykker 🙂
      Tak og dejlig dag til dig, Charlotte!

  2. Det ser så fint ud ! Dadelgrenen er skøn og den kan vel spises ?.. 🙂 Når den er færdig med at være til pynt 🙂 Godt I fandt Asta igen !!!! Næ, de dyr, gør man aldrig keder sig – ha ha 🙂

    1. Jeg har faktisk tænkt over hvad det er for nogle dadler på de-dér grene, for de er jo bittesmå og ligner ikke dem vi spiser. Gad vide om det overhovedet er rigtige dadler …? 🙂
      Ja, for Søren, det var godt at vi fandt Asta igen. Det var en nervepirrende eftermiddag!

Tak for din kommentar