Jeg trækker vejret helt ned i maven og slapper (næsten) af

slapper næsten af

Vi er ikke nået helt så langt  med køkkenet som vi havde troet vi ville være på nuværende tidspunkt. Det ER jo bare et køkken, og jeg er helt på det rene med at det ikke for alvor betyder noget. Men når det er sagt, så er det både irriterende og nervepirrende at rummet i dag er så langt fra at være klar til at tage imod køkkenelementerne om en uge, at det er yderst svært at forestille sig at det faktisk bliver klar.

køkkenrenovering

Jeg forsøger at slappe af og stole på at det nok skal gå alt sammen. (Og man kan da sagtens fejre jul uden køkken; det bliver bare lidt anderledes). Jeg har netop forkælet mig selv med et par magasiner og te i papkrus. Vi har opgivet at vaske op i håndvasken på badeværelset, så vi kører med engangsservice. Vist ikke særlig politisk korrekt i disse bæredygtighedstider, men vi er pressede, og jeg har købt grønt engangsservice for at lette samvittigheden.

papkrus

Lige nu sidder jeg i min sofa, klar til at bladre i julemagasin, og jeg trækker vejret helt ned i maven. Jeg slapper næsten af.

18 meninger om “Jeg trækker vejret helt ned i maven og slapper (næsten) af”

  1. Jeg kan godt mærke, at du næsten ikke kan være i det mere – det forstår jeg godt. Det kræver sin kvinde med sådan en køkkenproces. Jeg er sikker på, at det hele kommer til at gå – og jul bliver det uanset! Da vi i sin tid lavede køkken, var jeg højgravid med nr. 2 og havde én på halvandet – vi etablerede midlertidigt køkken i et værelse ovenpå og opvaskemaskinen blev sat op i bryggerset. På et tidspunkt var alle gulve brudt op, så hvis man ville i bryggerset, foregik det gennem vinduet! Og jeg ville bruge opvaskemaskinen – det må have været et syn for guder med mig kæmpehval kæmpende sig ind og ud ad det vindue…..

    1. Åh, og så klager jeg! Jeg er hverken gravid eller har små, endsige hjemmeboende, børn. Jeg ser for mig hvordan du skruede dig igennem vinduet for at komme til opvaskemaskinen 🙂

  2. Det kræver sin mand at vente på nyt køkken…. jeg mener kvinde 😉
    Men lige pludselig uden du når at opdage det, så står du med et stort smil, og kokkererer i dit nye køkken.
    Men åh hvor kan jeg sagtens følge dig i, hvor øv det er lige nu.
    Hurra for skønne blade og lækker te 😉
    Glæder mig til at se hvor fint det nye bliver.

    Sov godt
    Knus, Lone

    1. Jeg har aldrig været den tålmodige type. Jeg vil bare have tingene klaret NU. Jeg ved godt det er urealistisk, og jeg prøver at være tålmodig 🙂
      Tak for din søde kommentar, Lone og god torsdag aften til dig!
      Knus fra Nana

  3. Uha ja det ser bekendt ud, jeg tror ikke, jeg kunne overleve uden køkken, men i 1999 så vores nok også sådan ud, det kan jeg heldigvis ikke huske mere, pludselig en dag er man færdig, men lige nu føles det som laaaang tid. Er det håndværkerne, der er for sløve? Håber der snart sker noget alvorligt i jeres køkken, så I bliver færdige inden ju.
    Kh Lisbeth

    1. Åh, ja, den tålmodighed. Den kunne jeg gerne bruge lidt mere af! Jeg tror at håndværkerne har alt for meget de skal, og når nogen så ikke holder en aftale, bliver det helt umuligt at få tingene til at hænge sammen. Og så er det man skal huske at det ikke gælder liv og død, men bare et køkken 🙂
      Kh Nana

  4. Jeggggggggg husker det tydeligt er jo kun 7 måneder jeg stod i det selv.
    Jeg var også ved at få fnyller af at vaske op på badeværelset.
    Men vi kom igennem. Syntes det værste var ikke at kunne servere ordentligt mad til børnene i en lang periode.
    Hvad kan et bål i have og to kogeblus der heletiden sprang sikringerne fremtrylle :)))))))))))))
    I klare den og snart er der et nyt køkken så glemmer du hurtigt alle frustrationer.

    Klem og skøn dag
    Charlotte

    1. Armen, jeg skal jo ikke klage! Her er det kun Søren og mig der skal have mad, og det klarer vi faktisk fint uden et køkken. Det er jo noget helt andet når man har hjemmeboende børn! Jeg kan huske at jeg fulgte jeres køkkenprojekt, og jeg syntes at I var så seje! Jeg er ikke sej. Jeg er bare utålmodig 🙂 Og træt af at folk ikke kommer når de har lovet det …
      God torsdag aften til dig, Charlotte!
      Knus

  5. Hej Nana. Uha, det må være svært at undvære sit køkken. Men godt at du forkæler dig selv med nogle julemagasiner og varm te. Håber du kommer godt igennem de sidste dage, inden du får dit drømmekøkken. Kh Lis

    1. Hej Lis.
      Det er egentlig ikke så meget det med at undvære køkkenet. Det er mere det at tingene ligesom er gået helt i stå. Rummet skal jo gerne være klar, før køkkenelementerne ankommer, og for hver dag der går med stilstand, bliver det mere og mere usandsynligt at vi er klar til at modtage køkkenet når det står her. Og så er det at jeg igen husker mig selv på at der ikke er tale om kærestesorg, sygdom eller andre alvorlige ting. Men kun om et køkken 🙂
      God aften til dig!
      Kh Nana

  6. BARE et køkken? Der er ikke noget, der hedder bare et køkken. Det er jo husets hjerte. Der hvor ovnen bager, og pander og gryder damper, hvor man læser sin avis, leger med hunden, og der hvor gæster altid samles og går i vejen på hyggelig vis. Jeg ved, du ikke mener det 🙂 Det bliver rigtig godt, når det er færdigt, og det punkt, hvor alt ser mest kaotisk ud, er altid punktet lige før, det vender. I kommer til at få det som i julefilmene, hvor alt ser håbløst ud, men så kommer skibet ind, og det bliver alligevel jul på den lille gård i Nordsjælland.

    Kh, Karen

    1. Jamen, du har jo ret, Karen. Det ER alvorligt 🙂 Jeg er stærkt opmuntret af din kommentar. Jeg synes det er alletiders at jeg ligesom er med i en julefilm hvor det hele ender med hvid jul og glade gæster. Pludselig kan jeg se en lykkelig slutning for mig 🙂
      Kh Nana

  7. Hej Nana
    Det er spændende at følge med i din køkkenrenovering, som selvfølgelig får en ende.
    Du må meget gerne lægge flere billeder op af renoveringsarbejdet.
    Måske er det i virkeligheden det mest interessante for os andre og ikke det færdige resultat

    1. Hej Annette.
      Jeg vil gerne vise flere billeder af alt det ufærdige, men lige nu er der bare ikke rigtigt noget af vise, for der sker ingenting. Men så snart der kommer lidt skub i tingene igen, vil jeg skrive endnu et kapitel i historien om det nye køkken på Ravnegård 🙂

      1. For os andre, der ikke skal døje med et manglende køkken, er det næsten som en julekalender.
        Hvad sker der på det næste billede?
        Og vi ved jo godt, at det nok skal blive jul med et flot køkken.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.