Jeg springer over, hvor gærdet er lavest. Nyt fra georginehaven

Jeg klagede for tre uger siden over, at mine georginer ikke artede sig, som de plejer. Nogle havde gule blade, andre spirede slet ikke. Det var en værre redelighed. Siden blev de gule blade grønne, og en del flere georginer dukkede op af jorden. Det var en stor lettelse, at georginedrømmen ikke endte i en total skuffelse. Men … der er stadig forbavsende mange knolde, der ikke har spiret. Så i dag har jeg sprunget over, hvor gærdet er lavest: Jeg har været på planteskolen og købt et par trillebørefulde georginer, der allerede er i fin vækst.

Dagens indkøb. Jeg købte ret ukritisk, hvad jeg kunne finde. Og alle georginer har charme, så de skal nok falde fint ind i georgineafdelingen på Ravnegård.

Det er snyd, men nu kan jeg nogenlunde lappe de fleste af de huller, der er opstået derude, og jeg kan se frem til nogle sommermåneder med en pænt frodig georginehave.

georginehaven
I løbet af dagen er alle de nye planter kommet i jorden, og nu lyser deres farvede blomster smukt op i bedene. I baggrunden ser du et par af vores nabohuse og yderst til højre vores hønsegård.

Indtil nu har georginehaven på Ravnegård blot været nogle højbede (rester fra sommerblomsthaven sidste år), men nu begynder den at tage form som en rigtig haveafdeling. Vi er nemlig ved at indhegne bedene med et kastanjehegn. Det købte vi for to år siden. Dengang troede vi, at vi ville have en indhegnet køkkenhave. Det ville vi ikke alligevel, så hegnsrullerne har bare ligget i laden. Nu har vi (Søren) fundet på at bruge kastanjehegnet omkring georginerne, og vi (mest Søren) er gået i gang med at sætte det op.

georginehaven
Herover et andet bed, der er blevet frisket op med et par blomstrende planter. Det regner derude – for første gang i cirka 100 år – og jeg er så glad for at både nye og gamle planter bliver vandet på den bedste måde: Af regnen.

Det skal nok blive fint. Jeg tror på, at vi om nogle uger kan åbne lågen ind til georginehaven, gå ned ad hovedstien, sætte os i vores nymalede havemøbler (mere om dem meget snart) og nyde en kop te, omgivet af over 100 blomstrende georginer.

georginehaven
De høje fløjlsrøde georginer købte jeg fire af. De er vældig smukke og fylder godt i bedet, som ellers havde en del bar jord. Og bar jord kan vi ikke lide!

Reklamelinks:
Havebøger
Plantemuld fra Champost
Hvidmalet havemøbelsæt (som det, der skimtes bagest på et par af billederne)

4 meninger om “Jeg springer over, hvor gærdet er lavest. Nyt fra georginehaven”

    1. Kære Lisbeth.
      Tak for opbakningen 🙂 Jeg går og føler, at jeg har snydt lidt. – Det er ligesom med den pizza, jeg lige har spist. Jeg BURDE have lavet mad selv, men pizzagærdet var så lavt, at jeg måtte springe over det 🙂
      Kh Nana

  1. Jeg har så tit tænkt på det ordsprog. Hvorfor i alverden skal man gå langs et hegn for at finde det højeste sted – og så begynde at klatre? Når der er en ganske udmærket låge – eller et sted, hvor man kan gå over uden risiko for liv og lemmer? Og et andet lige så fjollet ordsprog er den med, at har man sagt A, skal man også sige B. Bliver det næste C,D, E osv.? Og bevæger man sig muligvis ikke helt ud ad en tangent i den gale retning? Har man sagt A, skal man tænke sig godt om, før man siger B 🙂

    Og alt det leder frem til, at det er en glimrende ide at købe nogle færdige georginer, når man ikke har nok knolde, der spirer.

    Kh, Karen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.