Jeg kan ikke sove

Jeg har de vildeste søvnproblemer for tiden. Jeg har aldrig været nogen god sover, men overgangsalderen har taget soveevnen helt fra mig. I månedsvis har jeg kun sovet 2-5 timer pr. nat. Har der måske været en enkelt nat ind imellem hvor jeg er kommet op på 6 timer …? Jeg husker det ikke sådan. Jeg har ondt i hovedet, jeg kan ikke samle mig om noget, og én nat mere med under 7 timers søvn, så bliver jeg grådlabil.

tegners museum

I morges fik jeg et svimmelhedsanfald. Det er heldigvis ovre nu, men det har forhindret mig i at holde en aftale med tre søde veninder, og det har gjort mig endnu mere absurd træt, end jeg var i forvejen. Så jeg er ikke tilfreds.

Jeg er heller ikke for alvor utilfreds. Der findes jo større problemer end søvnmangel og et enkelt svimmelhedsanfald. Min gode mand kom tidligt hjem for at lufte hundene. Nu er han ved at lave mad til mig. Og mine veninder forsikrer mig om at vi snart skal ses igen – alle fire. Det er alt sammen såre godt.

ikke sove

Når jeg skriver om mine søvn- og svimmelhedsgenvordigheder, er det fordi det er svært at skrive om ret meget andet når alting ses igennem en træthedståge. Og så kan jeg jo ligeså godt lægge kortene på bordet og fortælle sandheden.

sove

Jeg prøver ellers at overbevise mig selv om at dårlig søvn bare skal ignoreres – ligesom tinnitus. Det virker på tinnitussen som man slet ikke hører når man lader som om den ikke er der. Det virker desværre ikke på udtalt træthed som føles lige stærkt hvad enten man tænker på den eller ej. Så nu prøver jeg at sætte ord på den i stedet.

tegners museum

Billederne er fra parken omkring Tegners Museum i nordsjællandske Rusland. Der var vi i forrige weekend. Da var jeg også træt, så jeg fik ikke skrevet et indlæg om det. Men billederne taget i solens sidste stråler vidner om at der var pænt.

23 meninger om “Jeg kan ikke sove”

  1. Kære Nana
    Det der kender jeg så godt. Den der overgangsalder er godtnok en møgirriterende mærkelig fætter…… eller kusine skal der vel stå. Mænd er jo slet ikke ramt som vi er. Og godt det samme hahaha
    Ja det svimmelhed måtte jeg jo også lige skrive om på et tidspunkt op til jul. Jeg tror at når man døjer som vi gør, skal vi passe på ikke at plokke for meget i kalenderen. Så går det nemt galt. Men godt du stadig er positiv og ser på de lyse og gode ting i livet. Så går det hele alligevel. Men skønt der er nogen der tør sætte ord på den der underlige fætter/kusine tingest ;o)
    Rigtig god aften til dig

    Knus Lone

    1. Kære Lone.
      Tak for din kommentar! Den giver mig faktisk lyst til at skrive lidt mere om den dér underlige kusine som faktisk fylder en del hos mange af os 🙂
      Det er så sandt at kalenderen ikke må blive for tæt udfyldt. Men det er svært …
      Tak, Lone og god aften (og nat) til dig!
      Knus

  2. Søvnproblemer er ikke godt 🙁
    Jeg har selv døjet meget med det i perioder, så jeg ved også hvordan det ødelægger dagene og humøret.
    Men efter at jeg er begyndt på medicinsk cannabis – CBD dråber – så er det blevet SÅ meget bedre!
    Desværre er det langt fra alle læger, der vil udskrive det men jeg har været helt utrolig heldig, at ha en læge der støtter 200 procent op om mig.
    Det skal lige siges, at jeg får det pga kronisk sygdom.

    Men overgangsalderen er altså også en bitch 😀
    Min begyndte tidligt. Faktisk for 3 år siden og jeg fik de vildeste svedeture. Særligt om natten, hvor både sengetøj og nattøj måtte skiftes. Men en sød gynækolog har hjulpet mig, så det nu er minimalt.

    Jeg håber at du efterhånden får det mere tåleligt Nana og at du måske finder noget der kan hjælpe dig til, at sove bedre om natten.
    Og jeg synes det er fint at du sætter ord på, for hvorfor skal overgangsalderen være indhyldet i så meget mystik, når vi nu er så mange, der døjer med det?!

    Pas godt på dig
    De bedste ønsker for en bedre nattesøvn
    Vibeke

    1. Hvor er det godt at høre at du er blevet hjulpet, både når det gælder søvnen og svedeturene! For, ja, det betyder virkelig bare så meget at man får sin nattesøvn, og lange perioder uden ordentlig søvn ødelægger nemlig, som du siger, dagene.
      Jeg tror, som jeg også skrev til Lone, at jeg en dag skal skrive et indlæg om hvordan jeg oplever overgangsalderen, for I har ret i at det er mærkeligt at vi taler så lidt om den når den nu fylder så meget hos mange af os. Det er ofte godt at sætte ord på det der fylder.
      God tirsdag til dig, Vibeke!
      Knus fra Nana

  3. Billederne er så smukke – du har igen lige fanget lyset, så det tryller 🙂 Mht. søvn, har jeg også haft det sådan, da min overgangsalder begyndte. Pling-vågen klokken tre hver nat og tanker i ulogisk mylder. Jeg brugte hukommelsestrick, og det har hjulpet. Musik. Tekster. Alle versene fra Yellow Brick Road – med mellemspil, Se nu stiger solen, Du som har tændt millioner af stjerner – fuld fokus, og hvis det smuttede, og tankerne gled ud i kaos igen, skulle jeg starte forfra. Det virker endnu, når jeg af og til har sådan en nat.

    Og så feel good bøger før sengetid. Marian Keyes, Nora Roberts (ja, jeg indrømmer det 🙂 ) og andre hyggeforfattere. Ikke noget problematisk eller alt for realistisk. Man har det med at processere dagens – og også fortidens – synder og tanker om natten, og det er aldrig en god ide at tænke for tungt om natten, for det er man slet ikke i stand til.

    Kærlig hilsen, Karen

    1. Tak, Karen, for dine pæne ord om mine billeder – og for dine søvntips og -tricks. Det er noget underligt noget at det skal være svært at sove. Det skulle jo være helt ligetil og helt naturligt! Du har ret i at man kommer til at tænke tunge tanker om natten, og i at det er en meget dårlig idé! Jeg lytter til lydbøger, af den mere lette slags. Det hjælper lidt, tror jeg, men ikke nok 🙂
      Kærlig hilsen Nana

  4. Indimellem synes jeg at søvnproblemer kommer til at fylde på min blog, men det er jo som du skriver rigtig svært at have energi til noget, når man er træt. Jeg klarer mig gennem på arbejde med 2-4 timers søvn, til gengæld er jeg fuldstændig færdig resten af dagen. Heldigvis er det nu kun i perioder, tit når jeg har for meget om ørerne eller har været i skiftende vagter. Da jeg gik ind i overgangsalderen hjalp det på søvnproblemerne med Melbrosia, som jeg fik anbefalet af en lidelsesfælle. Det har jeg dog ikke taget i mange år nu (var 47, da jeg kom i overgangsalderen)
    Håber du finder din måde at håndtere søvnproblemerne på. jeg har også fået anbefalet af en af vores overlæger at bruge GoTur (mod køresyge), det virker let søvndyssende, så det har jeg prøvet at tage de dage, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke kan falde i søvn.

    1. Hej Lene.
      Tak for din kommentar! Jeg er ked af at den i første omgang røg i spamfilteret; nu har jeg godkendt dig, så jeg tror at du uden videre bliver accepteret næste gang 🙂
      Jeg kendte ikke din blog, men jeg har sat den på min liste på Bloglovin’, så nu kan jeg følge med. Det er altid dejligt at finde en ny blog, og jeg glæder mig.
      Jeg vil overveje Melbrosia som jeg har hørt nævnt før. Tak for det tip! Jeg tager af og til en søsygetablet som “sovepille”, og hvis man faktisk sover på sådan én, giver det en længere søvn. Hvis man derimod ikke falder i søvn, synes jeg bare trætheden og hovedpinen bliver værre næste dag. Men når de virker, er de gode! Jeg har en lang historie med søsygepiller som jeg i årevis har taget i forbindelse med en nogle svimmelhedsanfald jeg får, så jeg kender alle mærker, og har altid en søsygepille ved hånden 🙂

  5. Åh ha Nana, det er da godt nok træls. Er sikker på jeg selv ville blive helt umulig at være sammen med, hvis jeg ikke fik min søvn. Håber der snart sker en forandring, så du igen kan sove godt om natten. Tror der er flere end man regner med der ikke sover godt, og døjer med overgangsalderen.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Jeg har svært ved at forestille mig at du kan blive helt umulig at være sammen med, søde Anette 🙂 Men, ja, det er træls ikke at sove, og der er vist – præcis som du skriver – mange der døjer med det problem. Mærkeligt at noget så grundlæggende og naturligt som at sove om natten, skal være så svært!
      Tak for din kommentar!
      Kærlig hilsen Nana

  6. Kære Nana
    Hvor er det da bare træls!
    Og modigt, at du vil dele med os andre. Kommentarerne viser, at der er mange, der kender til dine problemer i større eller mindre grad. Jeg vågnede tit, da jeg gik på arbejde. Nu er det heldigvis parkeret, så jeg sover som en sten. Lige på det punkt er jeg meget heldig. Jeg ved det.
    Egentlig ville jeg bare gerne give dig et knus uden ord.
    Tag det roligt, og kom stærkt tilbage. Vi venter tålmodigt 🙂
    Kærlig hilsen Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Ja, det er lidt træls.
      Det er sjovt at du nævner at du vågnede da du gik på arbejde. Da jeg holdt op med at arbejde, tænkte jeg at NU skal jeg til at sove godt, for jeg skal ikke op på et bestemt tidspunkt og præstere. Det er bare blevet meget værre! Men jeg tror altså det er noget med hormonerne, og jeg satser på at de snart falder på plads 🙂 Og jeg er glad for at høre at I er et par stykker derude, blandt andre dig, der faktisk sover godt!
      Knus fra Nana

  7. Her er løsningen, Nana: Få din læge til at udstede en recept på Melatonintabletter. Efter sigende skulle de ikke være helt billige her, men de hjælper. Dem har vi brugt i mange år og køber dem i USA, fordi de er gode mod jetlag.
    Da min søn en periode slet ikke kunne falde i søvn, foreslog jeg ham, at han skulle tage en Melatonin, en time inden han gik i seng. Det troede han ikke på! Men da lægen sagde “Jeg skriver lige en recept på Melatonin!” (Nu er de nemlig lovlige i Danmark.) “Nej tak, dem har jeg selv derhjemme.” Kan han mærke, det trækker op til en søvnløs nat, husker han at tage en tablet. Kender du nogle, der tager til USA, kan du sikkert få dem til at tage tabletterne med hjem til dig en anden gang.

    1. Tak, Elsebeth! Jeg har faktisk en recept på Melatonin, men jeg tør ikke tage dem, for en af bivirkningerne er svimmelhed, og svimmelhed har jeg nok af i forvejen 🙂 Men måske … når jeg en dag bryder helt sammen af søvnmangel … køber jeg dem alligevel og giver dem en chance …

      1. Melatonin er et hormon, der dannes i hjernen og i øjets nethinde. At en af bivirkningerne er svimmelhed er ikke ensbetydende med, at stoffet vil give DIG svimmelhed. Din læge har givet dig en recept, og han kender jo til din sygdom. Jeg vil mene, det kan være mere risikabelt at vente til den dag, du bryder sammen på grund af søvnmangel, end at prøve at tage tabletterne.

  8. Kjære Nana, så fint at du tar opp dette problemet som rammer mange, søvnmangel og overgangsalder. Særlig overgangsalder virker som et tabu i samfunnet, endatil de aller fleste får problemer på den tiden. Jeg sover heldigvis godt både fra hotellseng til hotellseng og hjemme. Ja, jeg våkner av hetetokter, men sovner igjen og nå etter 3,5 år kommer de skjeldnere.

    Jeg har dessverre ikke noen resept til å hjelpe deg med, men hold ut og håper det går over om ikke altfor lenge.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Kære Ingrid.
      Tak! Dejligt at høre at du sover godt! En god søvn er grobund for livskvalitet 🙂
      Jeg tror ikke der findes en opskrift på at sove godt, men jeg satser på at det bliver bedre når hormonerne falder på plads 🙂
      Knus

  9. Hei Nana, å slite med dårlig søvn er veldig lite greit. Det har vært noe jeg har slitt med i mange år. Verst ble det de siste årene før jeg sluttet å jobbe. Da var jeg aldri over 4 timer det siste halve året, jeg stoppet å fungere. Det kan være helseskadelig å sove så lite over lange perioder, mitt råd vil være å søke råd hos lege. Svimmelheten min øker i perioder med lite søvn.
    Det er flotte vinterbilder med lav sol du har tatt.
    Lykke til med søvn og svimling! det blir nok bedre. Og jeg tror at ikke alle har behov for like mye søvn.hilsen fra Turid

    1. Hej Turid.
      Åh, ja, man bliver virkelig slidt af at mangle sin søvn. Jeg er ked af at du også slås med det! Men jeg kan forstå at det er blevet bedre. Det er godt nok irriterende at vi er så mange der går rundt og er trætte …
      God torsdag til dig! – Jeg håber du har sovet godt 🙂
      Kh Nana

  10. Hej Nana

    Sikken en masse gode råd!

    Når lægen siger melatonin,så må jeg give ham ret, der er ingen grund til at vælge martyriet først. Jeg går ud fra at du følger alle de klassiske råd, med ingen tung mad (bla rødt kød) om aftenen og alkohol kun i meget meget moderate mængder.

    Og ja, ud i haven når sæsonen nu går igang!

    Vi har et super godt år foran os!

    En dejlig dag herfra

    1. Nej, kød (hverken rødt eller brunt) rører jeg aldrig, og alkohol kun i meget moderate mænger, så der ligger hunden ikke begravet. Martyr vil jeg nødigt være, så måske jeg skal overgive mig til melatoninen 😉
      Man kan i øvrigt sagtens være i haven i vintermånederne. Jeg har lige været ude at fjerne muldvarpeskud og luge i et højbed i køkkenhaven 🙂
      Tak! Og i lige måde!

Tak for din kommentar.