Jeg gider ikke have ondt under hælene

ondt under hælene

For et år siden fik jeg ondt under den ene hæl. Jeg tænkte det nok var fordi jeg havde gået i den samme slags sandaler hele sommeren. Sådan nogle med hård sål og uden rem om hælen. Jeg skiftede fodtøj, og så fik jeg også ondt under den anden hæl. Og det blev værre og værre. Jeg afprøvede forskellige indlæg. Hver gang jeg lagde nye indlæg i skoene, gjorde det lidt mere ondt. I vinters gik jeg til lægen som henviste til fysioterapeut. Jeg fik nogle øvelser, udførte dem som foreskrevet og kunne ikke gå i flere dage.

tang

I sidste uge fik jeg lavet indlæg hos en fodterapeut. Efter at have gået med dem – forsigtigt i kort tid ad gangen – i to dage havde jeg mere ondt under min ene hæl end nogensinde. Og det siger efterhånden en del.

fødder

Det er et underligt problem at have. Ondt under hælene. Det er jo ikke noget at snakke om, men ikke desto mindre faktisk ret belastende. Som jeg skrev om i mit indlæg andetsteds forleden: Jeg har altid gået ture, og jeg elsker at gå ture. Jeg vil gå ture igen. Jeg vil have mine hæle tilbage!

37 meninger om “Jeg gider ikke have ondt under hælene”

  1. Øv øv osse….. 🙁
    Jeg ved lige hvordan du har det – for har også efter vores fantastiske sommerferie ved vandet fået sunken forfod… på begge fødder.
    Det gør nas… rigtig nas, og der er bare ikke rigtig noget der kan trylle det væk. Er det noget med en hælspore… eller hvad er det mon for noget?
    Jeg håber du får god hjælp, og at du kan blive lindret.
    Jeg bruger pt Align såler og de fungere ret okay for mig, ikke perfekt, men de har reddet mig gevaldigt. Torsdag skal jeg have lavet specialsåler….. og så kan jeg måske komme af med den tapede “sål” som jeg bærer rundt på nu.
    God bedring søde
    Knus Susan

    1. Åh, jeg så godt forleden på IG, tror jeg, at du har tape på fødderne. Det er bare så ærgerligt at have ondt når man går. Og du står jo meget på arbejde, så det må virkelig være svært! Jeg håber – og tror – at dine specialsåler virker bedre end mine gjorde!
      Jeg har prøvet Align, men dem fik jeg også bare mere ondt af.
      Mit er vist nok svangsenebetændelse som minder om hælspore.
      God bedring til dig, søde Susan!
      Knus

  2. Hej Nanna!
    Jeg har også døjet med en hælspor og det gør bare ondt. En veninde anbefalede at spise Ester-C og det kan anbefales.
    Vh. Cornelia

  3. Åh ja – vi er nok mange om det problem. Jeg fik specialsåler i foråret og støvler, men dem har jeg jo ikke brugt i den varme sommer. For 1½ måned siden fik jeg også vældig ondt i venstre hæl, det var svært at gå og gjorde ondt, når jeg stod for længe. Jeg fik også special såler til netop hælspore og jeg begyndte at gå til fysioterapeut og få ultralyd. Det har hjulpet, hvilken en af delene det så har været, ved jeg ikke, men til morgen gik jeg en lang tur uden smerter. Det glæder man sig meget over, når man har prøvet at have ondt og ikke kunnet gå. Måske var det gået over af sig selv alligevel. Hver vinter har jeg ondt i en af fødderne, det er desværre tilbagevendende, men om sommeren plejer jeg ikke at have ondt.
    Jeg håber, du slipper af med dine smerter.
    God bedring

    1. Jeg har ikke prøvet ultralyd. Det skal prøves! Jeg er ret sikker på at der var noget helt galt med den ene af mine specialsåler, for efter jeg gik med dem, hævede min hæl, blev rød og varm og selv om det nu er næsten en uge siden jeg holdt op med at bruge dem, har jeg så ondt under den hævede hæl at jeg faktisk ikke kan gå.
      Det er da altid noget at du er smertefri om sommeren! Mon ikke det er vinterfodtøjet der giver dig problemer …? Det er så svært at navigere i fordi man ikke ved hvorfor det gør ondt og hvad der hjælper … Jeg krydser fingre for at du ikke får ondt i fusserne til vinter!
      Kh Nana

      1. Ja prøv det, håber det hjælper. Det lyder underligt, at det blev så meget værre efter du har gået med specialsålerne. Det er jo ikke så længe siden, jeg havde ondt, så jeg kan godt huske, hvordan jeg humpede rundt.
        Jeg tror ikke, det er vinterfodtøjet, jeg går meget i gummistøvler, vinter som sommer (undtagen under hedebølgen) Jeg tror “bare” det er noget gigt, det kan jo få skyld for meget, nogen gange har det været knæene, men de sidste to vintre har det været skiftevis det ene og det andet bed.
        Vi krydser fingre for os begge.
        Kh Lisbeth

        1. Ja, det sagde fodterapeuten også! Men den ene hæl blev akut betændt, og den er stadig betydeligt værre, end inden jeg lagde de dumme-dumme indlæg i skoene. Jeg har altid gået meget i gummistøvler, men det får jeg også bare ondt af nu! Ak-ja, det er ikke let at blive gammel 😉 Ja, Lisbeth, vi krydser fingre for vores fødder!
          Kh Nana

  4. Er det mon hælspore du har!
    Jeg har skævt bækken og dermed en benlængdeforskel på 2,7 cm. Det har givet forfodsfald og smerter ved gang.
    Jeg har fået specialsko ved bandagisten og special indlæg, så det hjælper på det hele.
    Vi er jo utroligt afhængige af at kunne gå rundt og nyde livet på gåben.
    Ønsker dig go bedring med fusserne og håber du får en holdbar bedring.

    1. Jeg var lige ved at skrive at det er sjovt så mange der har problemer med fødderne, men sjovt er det jo bestemt ikke. Det er faktisk mere end almindeligt irriterende ikke at kunne gå. Du har så meget ret i at der er en masse livskvalitet i at kunne gå på sine fødder! Dine problemer lyder langt værre end mine, og jeg er glad for at høre at specialsko og -indlæg kan hjælpe dig!
      Kh Nana

    2. Hej søde med det skæve bækken. I stedet for indlæg i skoen burde du få rettet bækkenet op, det kan en kranio sakral terapeut gøre. Hvis du har indlæg holder den jo din skævhed ved lige og det kan ende med at give en masse andre problemer ❤️

  5. Jeg har altid brugt mine hænder meget og har haft meget ondt i den sene, der går ned fra ringfingrene. Det er faldet helt til ro i min venstre hånd. Da det begyndte i min højre hånd, sprøjtede min læge Prednison ind, da smerterne var blevet uudholdelige. Forinden fik jeg at vide, at der ikke var garanti for, at det virkede. Måske kunne det holde smerterne væk i tre måneder, måske ville de aldrig komme igen. Jeg har været helt smertefri i ca. tre år – dog begyndte det ‘at spøge’, efter at jeg havde renset hyben i timevis i to dage fornylig – men nu mærker jeg ikke noget.
    Hvis du har en erkendt senebetændelse som mit tilfælde, synes jeg, du skulle tale med din læge om at få ultralydbehandling – eller spørge om det var et forsøg værd at få den behandling, jeg fik med godt resultat. Det gør trods alt kun ondt én gang – mens væsken sprøjtes ind, men det var til at holde ud!

    1. Jeg er klar til en gang kortison hvis det kan hjælpe! Det lyder da helt magisk at du har haft glæde af behandlingen så længe. Jeg må hellere prøve ultralyd først. Noget må jeg i hvert fald prøve, for nu har jeg siddet stille i fem dage, og det duer altså ikke! Tak for din kommentar!

  6. Hvor er det noget møg med ondt under hælene og ikke at kunne gå. Jeg synes, at jeg har hørt mange have hælspore i sommer og jeg fik selv ondt da jeg havde købt nye Birkenstok sandaler, men det gik heldigvis over. Jeg håber at du finder en løsning, så du kan gå glad igen 🙂

    1. Jeg tror nemlig at mit startede sidste sommer fordi jeg gik i Birkenstock hele sommeren. Min søn får også ondt af dem, og det gjorde du altså også … Godt at du slap af med dine fodgener, Lisbeth!

      1. Hov, jeg har også fået problemer med den ene fod her i løbet af sommeren – efter at have købt et par Birkenstock… og her gik jeg og troede at de var sunde :0/ Jeg krydser fingre for at vores gener forsvinder i takt med at vinterfodtøjet kommer i brug igen!

        1. Tjae, jeg ved ikke om Birkenstock er synderen, men når man tænker efter, er de lidt hårde i det …
          Mine problemer begyndte for et år siden, og det blev desværre ikke bedre henover vinteren, men jeg håber at dine fødder bliver glade når de kommer i vinterfodtøjet 🙂

  7. Ja ondt i hælene/svangen-akilesenen Ja jeg kan blive ved. Har fået ultralyd hos en fys desværre hjælp det ikke så nye indlæg som heller ikke har hjulpet. Mit næste forsøg er sportsmassage håber det kan hjælpe, ellers ved jeg ikke hvad der kan hjælpe. Så hvis du finder noget der kan hjælpe dig må du endelig sige til.
    Hilsen Anette

    1. Jamen, man bliver jo helt desperat til sidst! Jeg vil prøve ultralyd, men jeg er ked af at høre at det ikke hjalp dig. Indlæg er jeg nærmest blevet lidt bange for efter jeg fik mega-ekstra-ondt da jeg forsøgte at gå med mine personlige 1500-kroners indlæg. Jeg skal nok sige til hvis jeg finder noget der hjælper! Og du må meget gerne give en up-date på sportsmassagen 🙂

  8. De sidste 3-4mdr har jeg humpet afsted på en ond venstre hæl. Værst er det om morgenen, hvor jeg nærmest må bruge stok, for at komme mig ud på badeværelset. Jeg har forsøgt med div såler, uden succes. Den sidste uges tid, har jeg meget intensivt selv forsøgt mig med fod udspænding, såsnart jeg har en ledig stund. For første gang i lang tid, gik jeg i dag min daglige morgentur uden min efterhånden humpende gang. En smule hæl på skoene aflaster også trykket på foden. Rigtig god bedring til os alle hæl-forstyrrede.

    1. Hej Else Cathrine.
      Det du beskriver, lyder fuldstændig som mit startede for et år siden. Jeg spænder også foden ud engang imellem, og jeg vil prøve at gøre det oftere nu du siger at det hjælper dig.
      Og så vil jeg tilslutte mig dit ønske om god bedring til alle de hæl-forstyrrede 🙂

  9. Kroniske smerter er ikke rart. Jeg er kronisk syg og har været det i over 40 år. Men noget godt kommer der også ud af det
    ( det kan der gøre) man får øjnene op det der virkelig tæller i livet og lære at værdsætte de små ting, og lære at fokusere på det man kan. Jeg priser mig lykkelig over at sygdommen ikke har taget mine hænder. Selvfølgelig er det svært og frustredene at man ikke kan gå. Jeg har gavn af mindfulness men det er op til hver især at finde det der kan hjælpe dem . At lave noget man kan lide i mit til-fælle noget kreativt, sang og musik kan flytter fokus. Hygge herfra og god bedring. Leila

    1. Hej Leila.
      Du har ret i at det gælder om at få det bedste ud af det man har, og at det er vigtigt at huske at sætte pris på de små, fine ting. Det tror jeg egentlig at mange af os bliver bedre til med alderen. Og jeg kan se at du er super god til det! Jeg har selv en kronisk sygdom som jeg har lært at leve ret godt med, men jeg ville da hellere ikke have haft den 🙂 Hvad angår mine fødder, så håber jeg at de får det godt igen en dag. Jeg har ikke opgivet håbet, i hvert fald 🙂
      Kh Nana

    1. Hej Saga.
      Det er mit indtryk at der er forskellige fortolkninger af hvad hælspore er. Jeg har – måske – betændelse i svangsenen, og det er der nogle der kalder hælspore. Det er under alle omstændigheder interessant at se hvor mange af os der døjer med fødder der gør ondt!
      Tak for din hjælpsomme kommentar!
      Kh Nana

  10. Kære Nana
    Hvor er det øv med dine hæle, og hvor er jeg ked af du ikke kan finde noget der hjælper. Jeg kender jo alt til det med kroniske smerter, men prøver altid om der skulle være noget der kan afhjælpe. Det kan være så frustrerende ikke at kunne gøre noget.
    Jeg håber du finder en løsning, og så synes jeg da det er tankevækkende at de sunde sandaler har givet så mange mennesker problemer.
    Rigtig god bedring.

    Knus, Lone

    1. Kære Lone.
      Der er vist mange mennesker der går rundt og har ondt et eller andet sted hele tiden. Jeg tænker af og til på at det er ærgerligt jeg ikke nød det mere dengang der ikke var noget der gjorde ondt 🙂
      Jeg vidste faktisk ikke at du har kroniske smerter, og det er jeg ked af at høre!
      Knus fra Nana

  11. Hej . Jeg døjer også med noget under min fod/hæl , der har jeg en lille massiv hoppebold efter rådgivning fra min Akupunktør at jeg skal op og stå på den og rulle lidt frem og tilbage gerne trykke lidt til , selvom det gør meget ondt, så virker det , at jeg er smertefri i lang tid derefter. Håber du får det bedre da det er så smertefuldt og fylder så meget i hovedet samtidig. Hilsen Gerda

    1. Hej Gerda.
      Jamen, altså, hvor er vi mange med ondt i fødderne! Uha, det lyder ikke rart at skulle stå på den bold, men hvis det hjælper, er det da fantastisk! Sådan en bold vil jeg også prøve 🙂
      Mange hilsner fra Nana

  12. Tack för ett intressant inlägg och kommentarer med bra råd! Har haft hälsporre nu under ungefär 5 månader. De bästa råd jag fått är att inte gå barfota inomhus på hårda golv eller i skor med tunna, platta sulor utomhus. I Sverige rekomenderas också s k foppa-tofflor (crocs) för inom- och utomhusbruk. Finns i olika prislägen, man får passa sig för tofflorna i ren plast som kan ha hala sulor. Har också börjat med stretchövningar. Så peppar, peppar just nu är min fot mycket, mycket bättre, men kände av den när jag använde mina tunnsulade skor i söndags. Läste om cortisoninjektioner och undrar om massage med cortisonsalva/kräm kan hjälpa?
    PS! Gillar din blogg jättemycket Nana.

    1. Tak for dit input, Ingmarie! Og tak for dine pæne ord om min blog!
      Jeg vidste ikke at Crocs er gode for os med ømme fødder, men jeg er klar til at prøve! Godt at høre at din fod er blevet bedre!
      Og nu vil jeg hoppe over og besøge din blog som jeg slet ikke kender 🙂

  13. Åh din stakkel; jeg føler med dig. Jeg har også humpet rundt i adskillige uger nu, og det er garanteret en hælspore jeg har. Sådan én har jeg haft før, og lige så pludselig den dukker op, lige så pludselig forsvinder den (som regel) igen. Men for katten, hvor gør det ondt, mens det står på.

    Jeg tror, at det har noget med fodtøj at gøre. For jeg får dem gerne om sommeren, når jeg går med bare fødder eller flade sandaler. Som regel hjælper det lidt at “motionere” foden; altså stå på en trappe og løfte og sænke foden f.eks. Eller vride og vrikke med foden, mens man sidder. Jeg tror, at det er godt at skifte fodtøj hyppigt. Og så går jeg rundt i de ret rædsomme plastiktræsko, men de er det bedste lige i øjeblikket. De er jo lidt fjedrende og så er der intet bagpå, der trykker på hælen Måske er det derfor?!

    God bedring – jeg tror, at jeg vil prøve det med C-vitaminer også. Magnesium skulle også være godt, læste jeg et sted 🙂

    1. Øv at du også har ondt i fødderne! Det lyder godt at det kan forsvinde igen lige pludselig. Mit er ligesom bare blevet værre og værre igennem godt et år, og jeg er SÅ KLAR til at det bliver godt igen 🙂
      Jeg er sikker på at du har ret i at man skal veksle med fodtøjet. Og jeg er ret sikker på at jeg fik ondt af at gå med de samme flade sandaler hele sommeren sidste år.
      I går morges købte jeg nogle Scholl indlæg til når man dyrker sport (ikke at jeg dyrker sport, jeg er glad bare jeg kan halte en lille tur med hundene), og de er i hvert fald bedre end de speciallavede jeg afprøvede for et par uger siden. DE gjorde NAS.
      Nå men, Mia, jeg håber at du snart igen har en svævende, smertefri gang!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.