Jamen, jeg har jo haft fødselsdag

fødselsdag

Eller rettere: Min blog har haft fødselsdag. I forgårs var det 2 år siden jeg udgav det første indlæg her på Mit landliv. Jeg glemte bloggens toårs fødselsdag, men den skal ikke forbigås i tavshed, for jeg er glad for at jeg satte min blog i verden. Som titlen på mit allerførste indlæg siger: Jeg har det bare bedst når jeg blogger.

benved

Bloggen er vokset på de 2 år, og den vokser heldigvis stadig. D. 12. september 2016 var der 39 der besøgte min blog. D. 12. september året efter var der 248 besøgende, og samme dato i år havde jeg besøg af 502 læsere. Det betyder noget for mig at der er læsere der gider at følge med herinde, og det betyder noget at I bliver flere og flere. Den anerkendelse der ligger i det, er vigtig for mig. Så tak for at du læser med!

fødselsdag

I forhold til mit – i større blogkredse stadig ret beskedne – læsertal får jeg virkeligt mange kommentarer. Jeg modtager kloge kommentarer, varme kommentarer, søde kommentarer. Jeg er så taknemmelig for at der er så mange der orker at give lyd fra sig herinde. Tak for det!

Jeg håber at du har lyst til fortsat at følge med i mit landliv. Jeg har i hvert fald tænkt mig fortsat at blogge. Jeg har det bare bedst når jeg blogger!

skønne september

Billederne er lidt forskelligt fra september. Skønne september.

40 meninger om “Jamen, jeg har jo haft fødselsdag”

  1. Grattis på två-årsdagen! Tycker jättemycket om din blogg, läser allt du skriver. Inte alltid jag kommenterar, men läser gör jag. Det är så mysigt och ombonat här inne hos dig, vilket gör att man trivs här och återkommer ofta.
    Kram Maria

    1. Tak skal du have, søde Maria! Dine rosende ord glæder mig rigtigt meget! Du ved at jeg elsker stemningen ovre på din blog, men jeg siger det lige igen 🙂
      God weekend!
      Knus fra Nana

    1. Tak skal du have, Randi! Jeg tænker stadig ofte på den tur vi gik, og den snak vi havde nede i Næstved sidste år. Du er stadig en inspiration 🙂

  2. Også tillykke fra mig. jeg synes det er spændende at du har lyst til at fortælle om dit dagligdag, at du så ikke kan undvære det er jo perfekt. Glæder mig til at følge din haveplan, flotte plantekasser I har fået. Mange hilsner fra Ulla.

    1. Tak, Ulla! Jeg er så glad for at du vil følge med! Hvis vores have bare bliver 10 % så flot som jeres, er vi nået langt 🙂
      Ja, vi er altså også glade for de kasser. Jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge dem!
      God weekend til jer!
      Kh Nana

  3. Tillykke med blogfødselsdagen – det er så dejligt motiverende, når man kan se, at nogle følger med, for slet ikke at tale om kommentarerne, de er også velkomne.
    Bare bliv ved, men det er jeg ikke i tvivl om, at du gør.
    Kh Lisbeth

  4. Hei! Gratulere med dagen! Det er klart at jeg følger med videre. Det er alltid spennende å lese og se hva du lager.
    Klem Anne

  5. Stort tillykke med din dejlige blogs to års fødselsdag:-)
    Tiden er jo fløjet og jeg har nydt hvert et indlæg.
    Dejlige stemningsbilleder.
    Smuk sensommer ønskes herfra:-)

    1. Tusind tak, Tina! Jeg er så glad for at du vil følge med herinde 🙂
      Jeg ønsker også dig en fortsat god september! Den er sådan en smuk måned …
      Kh Nana

    1. Tak skal du have, Lisbeth! Du ved at jeg er meget glad for din blog, men jeg siger det lige igen: Jeg læser din blog med glæde, og jeg er glad for at du kan lide at besøge min blog 🙂
      Kh Nana

  6. Til lykke med din blogg fødselsdag! Jeg har fulgt deg lenge før din “nye” blogg, og det er jo så hyggelig å følge deg og dine dyr. Flotte bilder!
    Klem

  7. Tillykke med blogfødselsdagen, Nana. Det er da klart, at du får flere og flere læsere, for din blog er så smuk og hyggelig. Det er en fornøjelse at kigge ind.
    Kærlig hilsen, Karen

  8. Hej Nana.
    Tillykke med din blogs fødselsdag! Jeg er også altid glad for at læse med og kigge dine smukke billeder.
    Kh Lis

  9. Tillykke med de 2 år. Det er en blog med hyggelige, inspirerende og tankevækkende indlæg, trods jeg ikke når at kommentere dem alle. For du er jo mægtig aktiv 🙂 Og altid krydret med skønne billeder.

    Knus Susanne Josephine

  10. TILLYKKE med din dejlige blog Nana. Din blog er så fin fordi man fornemmer dig så tydeligt. Du formår på fineste vis at komme med relevant hverdagsinspiration blandet med personlige betragtninger og så er du jo virkelig god til at tage billeder. Som jeg har sagt så mange, mange gange er antallet af dagelige besøg ikke det der skaber en god blog og alle de mennesker der tager sig tiden til at kommenterer fortæller jo mere end noget andet at du gør noget vigtigt som virkeligt rør ved mennesker. TAK for dig.

    1. Tak, Marina! Dine meget, meget pæne ord om min blog betyder meget for mig. Jeg vil gemme dem og tage dem frem når jeg en dag kommer lidt i tvivl 🙂
      Kærlig hilsen Nana

  11. Hjerteligt tillykke med de to år på bloggen. Jeg følger altid med og nyder det. Har selv lige haft en periode hvor jeg har tænkt meget over om jeg skulle blive ved med at blogge. Jeg er kommet til det samme resultat som du, nemlig at jeg har det bedst når jeg blogger. Selvom der kan gå uger imellem, kan jeg ikke undvære det.
    Tak for dejligt indlæg.

    Knus, Lone

    1. Tak skal du have, Lone!
      Du kan tro jeg er glad for at du bliver ved med at blogge! Men jeg kender godt overvejelsen. Det tager meget tid og energi at blogge, og engang imellem kan man oven i det føle sig lidt blottet, synes jeg. Men der er så mange gode ting at hente via bloggen at den alligevel vinder 🙂 Godt at du holder ved!
      Knus fra Nana

  12. Tillykke med fødselsdagen 🙂

    Det er dejligt med alle de kommentarer. Jeg tror – forstå mig ret – at de ældre generationer er bedre til at kommentere. I mine første bloggerår tilbage i 2005- 2010, blev der kommenteret meget. Vi var ikke mange bloggere – men der var heller ikke de andre sociale kanaler som nu. Meget trafik er rykket på Instagram og en lille smule på Facebook, og det er dér der er kommentarer at hente hvis man er 20-40 år, er mit indtryk.
    Selv de kæmpestore blogs, får måske 2-3 kommentarer på et blogindlæg. Det er ærgerligt synes jeg.

    Nå, det blev en længere svada. Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg nyder at læse med 🙂

    1. Tak skal du have, Therese!
      Jeg har ikke tænkt over det med generationerne og kommentarerne, men det har du måske ret i … Selv orker jeg ikke at kommentere på IG. Jeg synes der er noget gnidret over formatet når det kommer til tekst. For mig er IG først og fremmest billeder. Men jeg tilhører jo også en af de ældre generationer (selv om jeg ikke tænker sådan på det 🙂 ). Hvorom alting er: Jeg er så glad for at I er så mange der vil kommentere her hos mig 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.