I disse dage …

i disse dage

I disse dage springer de påskepyntede grene ud. Birkegrenene får små, stærkt grønne blade og lysegule rakler. Forsythiagrenene er fulde af knaldgule stjerneblomster, og snart følger bladene. Det er en fryd at have forårsgrene i vaserne.

påskepynt

I disse dage skinner solen en del. Når aftensolen falder ind ad køkkenvinduet, bliver jeg mindet om, hvor godt det er, at vi lagde bryggers og køkken sammen. Og jeg glæder mig intenst over, at vi tilføjede et vestvendt vindue.

i disse dage

Når solnedgangen farver himlen i farver, man slet ikke troede, at himlen kan få, bliver jeg helt varm indeni. – Og uendeligt glad for at bo et sted, hvor jeg kan se solnedgangen fra min stue.

solnedgang

I disse dage maler vi med sort træbeskyttelse. Både Søren og jeg og Asta.

westie

Det er gode dage.

10 meninger om “I disse dage …”

  1. Hej Nana.
    Dejlige forårsgrene du har med fint filt pynt på, det ser skønt ud. Det er nogle fine indlæg, du har skrevet om alt, hvad der foregår på gården. Hyggeligt at følge med i.
    Kh Lis

    1. Hej Lis.
      Tak for de fine ord! I morgen vil jeg hente nye grene ind, så der er friskudsprungne grene til påske 🙂
      God aften til dig!
      Kh Nana

    1. Hej Inger.
      Ja, det er helt vildt som sådan en solnedgang kan farve himlen! Her til aften er det overskyet, men man kan jo heller ikke forlange orange himmel hver aften 🙂
      Tak for dine pæne ord om min påskepynt!
      God aften til dig!
      Knus fra Nana

  2. Ja, jeg kan godt huske det billede Så var min hund ikke helt så slem. Men det var nok kun, fordi hun var for stor… Du viser så mange fine og dejlige billeder. Det er en fornøjelse at følge al jeres arbejde. Det pynter noget så gevaldig alle steder. Også en god aften til dig.

  3. Jeg har også grene inde, men jeg kigger ikke ret tit på dem. Jeg synes hele tiden, jeg er optaget af noget andet. Du er god til at nyde dine – og minde mig om mine 🙂
    Det er vel nok en flot solnedgang, I har fra huset.
    Kh Lisbeth

    1. Solnedgangen er fanget igennem havedøren for enden af stuen. Og jeg har ikke fotograferet nabohuset med 🙂 Men den er der, og det er ikke så ringe endda … 😉
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.