Hvor skal vi så bo?

Vi er glade for at vi har solgt gården. Ingen tvivl om det. Hvad der er mindre rart, er at vi ikke ved hvor vi skal flytte hen om tre måneder.

træterrasse
Terrassen som vi fik lavet sidste forår, og som nogle andre snart får glæde af.

Vi ved godt hvad vi gerne vil have. Problemet er bare at det sted ikke findes. Det er ikke til salg i hvert fald. Og slet ikke til penge vi kan betale.

gårdsplads
Gårdspladsen en vinterdag. Om sommeren er roserne fantastiske.

Vi vil gerne bo et sted

  •  i Nordsjælland, helst i den østlige del
  • med en stor, gammel have
  • hvor der er plads til høns og ænder
  • der ligger langt fra store veje, så der ikke er trafikstøj
  • hvor huset er af ældre dato, bygget ca. 1850-1920
  • med et hus der er nogenlunde velholdt, men ikke top moderniseret
  •  med plads til gæster omkring spisebordet og bogreoler i massevis

Og så er der det som måske er det allervigtigste: Det skal føles rigtigt. Det skal have lige den udstråling vi godt kan lide.

hvor skal vi bo
Poplerne som står på den del af vores grund der ligger på den anden side af vejen. Lyden af poplernes blade i en sommerbrise er noget af det bedste i verden.

Vi ved godt at vi ikke finder det sted, og vi ved godt at vi bliver nødt til at gå på kompromis. Men selv når vi indgår alle mulige kompromiser, kan vi ikke finde noget lige nu. Så hvis du kender til en ejendom der minder om vores drømmested – og som er på vej til at blive sat til salg, må du gerne fortælle det!

grantræer
Et af vores mange levende hegn. Det eneste stedsegrønne.

Vi vil helst undgå en mellemstation. Vi har før boet til leje i et sommerhus mens vi ventede på at vores eget hus blev bygget færdigt. Det var forbavsende ubehageligt.

westie
Vi har hegn om 12.000 m2 her på Vadekærgård. Det er hundene glade for.

Imens vi venter på at vi finder ud af hvor vi skal bo til sommer, forsøger vi at lade som ingenting. Passe vores hverdag og nyde at solen skinner.

36 meninger om “Hvor skal vi så bo?”

  1. Uha – jeg kan godt forstå, I ryster lidt i bukserne. Det er ikke sjovt, når man ikke ved, hvor man skal bo. Og det er jo ikke kun jer to – kræene skal jo også med. Heldigvis er det da sommer, hvis I ender med at skulle bo i et sommerhus igen. Men jeg krydser fingre for, at det helt rigtige sted bare lige pludselig er der 🙂
    Kh, Karen

    1. Ja, og jeg vil gerne have ALLE kræene med, også hønsene og ænderne, men det bliver jo nok svært hvis vi skal bo til leje i et lille sommerhus …
      Jeg takker for de krydsede fingre. Jeg tror de hjælper 🙂
      Kh Nana

  2. Kære Nana
    Bare jeg kunne hjælpe jer. Jeg har også engang boet i en mellemstation. Det kan man godt undvære. Forhåbentlig lykkes det. Plan B må være et sommerhus i sommerperioden. Plan C gider vi ikke tænke på, men jeg kan godt forstå, at I gør det en gang i mellem.
    Jeg krydser fingre for jer.
    Kh Lisbeth

  3. Å, har dere solgt den fine gården.Men jeg kan godt forstå ønsket om noe mindre., men stort nok til “alle i familien” 🙂
    Det blir spennende å se hvor dere flytter.Lykke til.
    Jeg venter på vår, men ute ligger snøen tykk og det langt til jeg ser bar mark.
    Ønsker deg en fin kveld:)

    1. Ja, det bliver spændende, og det skal nok blive godt. Vi glæder os til at få et sted der levner tid til andet end at passe stedet 🙂
      Og, ja, våren kunne gerne komme nu. Her er ingen sne, men frost.
      Tak, Inger Marie, og i lige måde til dig!
      Kh Nana

  4. Kære Nana
    Jeg ved ikke hvad der er værst – at købe et hus inden man har solgt det man bor i (det har vi prøvet) eller at sælge, inden man har fundet noget andet, det er vist lige slemt. Jeg håber bestemt I finder noget snart, så I kan få ro i sjælen. Jeg vil dele dit indlæg i min Høneballegruppe i håb om at det hjælper.
    kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Ja, det er svært at få det hele til at gå op! For os var den eneste mulighed at sælge først, for vi har ikke råd til to huse, men jeg kan godt forestille mig at det må være mindst ligeså nervepirrende at sidde med to boliger som at gå en sommer i møde uden fast bopæl.
      Hvor er du sød at du prøver at hjælpe, Lisbeth. Tak skal du have!
      Kh Nana

      1. Her løber vi ind i et problem vi hele tiden løber ind i. Den ligger alt for tæt på en masse store veje. Vi vil have det stille. (Men Samsø er for langt væk 😉 )

  5. Jag tycker det är så spännande att följa er resa, ni är modiga. Jag tror ni kommer hitta ert drömboende innan sommaren. Inte kan jag hjälpa er på vägen, men i Sverige är det rätt “dött” på bostadsmarknaden just nu, den kommer igång på våren. Till oss sa mäklaren att det var bäst att sälja i mitten av april-maj. Vilket vi också gjorde. Så då tänker jag att det kommer ut fler hus ju närmare våren vi kommer. Så bara att vänta och se. Sidan för hus till salu heter “Hemne.se” i Sverige och jag är där inne och kikar ofta:).
    Kram och lycka till
    /Maria

    1. Ja, mon ikke der kommer en masse på markedet i løbet af de næste par måneder … Det håber jeg at du har ret i! Jeg har også ofte set på hus selv om jeg ikke lige stod og skulle flytte. Det er ret sjovt at følge med i boligmarkedet.
      Tusind tak, Maria!
      Knus

        1. Hej Vibeke.
          Vi holder meget af Odsherred hvor vi en overgang havde sommerhus. Vi har faktisk overvejet området, men afstanden til familie og venner vil være præcis den samme som vi har i dag, så det går desværre ikke. Men tak for interessen 🙂
          Mange hilsner fra Nana

  6. Hej Nana, jeg er ofte inde på din blog og tændte straks på at finde en mulig bolig i Nordsjælland. Som du skriver, er priserne ikke i den lav ende, men her er en mulighed, som kunne blive ret så bedårende og giver mulighed for dit eget B&B sted 😉 https://www.place2live.dk/bolig/11-10956/Str%C3%B8lillevej-32-3320-Sk%C3%A6vinge/
    Der skal nok laves køkken og bad i hovedhuset. Jeg kender ikke Skævinge eller ejendommen overhovedet, men området ser smukt ud. Byd godt under prisen og se, hvad der sker. Bh. Eva

    1. Hej Eva. Hvor er det sødt af dig at kaste dig ud i at hjælpe 🙂 Og du rammer ret godt, for vi har faktisk været oppe at se stedet fordi vi, som du, syntes det så ret fint ud i annoncen. I virkeligheden levede det desværre ikke op til vores drømme. Men, ved du hvad? – når jeg nu sidder og ser på billederne igen, er det da lige før jeg tænker at vi skal se det igen 🙂
      Tak for din kommentar. Det er hyggeligt at høre fra dig!
      Mange hilsner fra Nana

    1. Tak skal du have, Ingrid! Jeg har det som du og vil gerne have tryghed, og jeg håber dine krydsede fingre hjælper, så der meget snart dukker et fint sted op til os 🙂
      Knus

  7. Det må sandelig heller ikke være rart at være boligløs. Håber det lykkes for jer men det er jo nok sværere at finde når I vil nord på. Priserne er en del højere og det er populært at flytte der op. Men jeg skal nok holde øjnene åbne hvis der skulle dukke noget op 😉
    Vi har jo sommerhus oppe i nordvest Sjælland og ser aviserne når vi kommer der op. Der synes jeg at man kan finde en del dejlige steder. Men hvis det ikke er der I vil hen, kan det jo være ligemeget.

    Ønsker jer held og lykke
    Knus Vibeke

    1. Jeg kan godt lide Nordvestsjælland – og Sydsjælland hvor vi bor nu – men hvis vi skal nærmere alle dem vi kender, skal vi bare længere mod nordøst. Det er meget uheldigt at det lige er det dyreste område man kan finde …
      Vi skal nok finde noget, om ikke andet må vi bo til leje et fint sted hen over sommeren. Det kan måske være helt rart at være uforpligtet i nogle måneder 🙂
      Tak, Vibeke!
      Knus

  8. Kære Nana
    Jeg håber godtnok I finder noget der kan bruges. En mellemstation er ikke at ønske.
    Vi købte vores nuværende hus inden den gamle var solgt, og der gik et år inden det skete…. puh det var heller ikke sjovt
    Jeg krydser fingrene for at I finder det helt rigtige snart
    Rigtig god weekend

    Knus Lone

    1. Jeg håber også vi finder noget, men jeg synes godt nok tiden går hurtigt i disse dage … og pludselig er vi jo i maj måned!
      Vi kunne slet ikke købe før vi havde solgt, men det kan bestemt heller ikke være sjovt at have to huse. Men det er altså ikke nemt at få det til at passe sammen.
      God weekend til dig og dine!
      Knus

  9. Jeg håber I finder det helt rigtige for det er ikke sjovt med mellemstationer. Alligevel vil jeg allermest sige tillykke for det er hellere ikke sjovt at bo i noget man faktisk har sagt farvel til i hjertet.

    1. Tak, Marina! Vi er glade for at vi har solgt! Og det er værd at huske 🙂 Nu har vi grundlaget for at finde et nyt sted der passer bedre til os.

  10. Håber I finder jeres nye drømmested. Jeg bor selv i Nordsjælland, og der er mange hyggelige,små landsbyer – især, når man kommer væk fra kysterne. Men du kender vel selv området …

  11. Håber I finder et godt sted… læste lige odsherred ikke duede… hvor tæt på København skal vi? Der er jo mange fine små landsbyer. Men pas på med at komme få tæt på roskildefjord og lavt, der mange oversvømmelser.
    jeg vil gerne kikke lidt hvis jeg ved hvilket område I vil være I.

Tak for din kommentar.