Hverdagsglæde i januar

hverdagsglæde

I går var jeg i Brugsen efter rodfrugter. I Brugsen havde de små potter med forskellige forårsblomster. Jeg købte perlehyacinter til køkkenet, minipåskeliljer til sofabordet og forskellige hvide blomster til spisestuen: Krokus, iris, fuglemælk og hyacinter. Jeg havde nær glemt at købe rodfrugter, sådan fortabte jeg mig i at vælge de små potteplanter.

hverdagsglæde

Nu er de fordelt i forskellige syltetøjsglas. Jeg har endda været i haven efter lidt mos at lægge omkring stilkene. De står i køkken og stuer og fylder huset med hverdagsglæde. Jeg nød at købe blomsterne og at arrangere dem. Nu nyder jeg de mange, grønne spirer, og jeg glæder mig til at blomsterne viser sig.

vindueskarm

Jeg gemmer altid løgene, når sådanne planter er afblomstret. De løg, jeg gemte sidste vinter, lagde jeg i efteråret. Nogle på indersiden af hækken i forhaven, andre på ydersiden af den ligusterhæk, vi plantede, for halvandet år siden. De myldrer op nu. (Hækken er i i øvrigt helt fantastisk. Den ligner faktisk allerede en rigtig hæk).

hverdagsglæder

Sådan en lille potte løgblomster til 10 kr. kan man have glæde af igen og igen. Den glæde er ikke helt gratis som den, jeg skrev om i forrige indlæg, men prisen er overkommelig. Og glæden er stor.

13 meninger om “Hverdagsglæde i januar”

  1. Hej Nana. Vi har lige været oppe en høj bakke top for at se F16 Fly, de kom lige over Silkeborg. Det er så flot det du har lavet med løgplanter og fyrfadlys. jeg har lavet noget med hyacinter, hvor jeg skyller jorden af og lægger nogle sten i et glas, det ser pæn ud. Du må ha en god weekend. Knus Inger.

    1. Hej Inger.
      Åh, det er længe siden jeg har set et F16 fly. I min ungdom havde jeg en god ven, der var F16-pilot, sidder jeg om kommer i tanker om nu.
      Ja, hyacintløgene er nemlig så fine at se på, når man skyller jorden af og sætter dem i glas. Jeg har egentlig aldrig selv drevet en hyacint i blomst indendøre. Det kunne man jo også forsøge sig med … 🙂
      Tak! Og god weekend til dig!
      Knus fra Nana

  2. Det er nemlig noget af det dejligste at købe de små potter med forår og arrangere dem derhjemme. Vi har masser af skovmos på skrænten, så jeg putter dem også altid lunt i mos. Januar har sine charmer 🙂 På vejen hjem i dag kører jeg en tur i Billigblomst efter nogle potter af samme slags.
    Rigtig god weekend og kh, Karen

    1. God tur I Billigblomst (åh, bare at gå og vælge hvilke potter, der skal i indkøbskurven er sådan en fornøjelse …)! – Og god weekend!
      Kh Nana

  3. Selvom jeg jo ikke just mangler løg, så køber jeg også små potter her i januar – og sætter løgene i haven om efteråret. Man bliver så glad over de små blomster.

    1. Du mangler måske ikke løg, men omvendt kan man vel ikke få for mange …?! 🙂 Ja, de gør virkelig glad, de små blomster 🙂
      God weekend til dig, Esther!

  4. Så pent det er med det store fatet, lys og de små plantene 🙂
    Det er spennende å lese om din ligusterhekk. Det er en hekk jeg aldri har hatt.
    Klem

    1. Vi går altså også og nyder det fad 🙂
      Liguster er en plante, der traditionelt har været brugt som hæk i Danmark. På et tidspunkt opstod udtrykket “ligusterfascisme” som en nedsættende betegnelse for parcelhusejere, der afgrænsede deres område af ligusterhæk. Jeg tror at det udtryk at taget toppen af lysten til ligusterhæk i en årrække …
      God weekend til dig, Marit!
      Knus fra Nana

  5. Jeg synes, dit fad er så skønt, Nana. Det ligner næsten en skovbund. En skovbund med lys!

    Jeg købte også hyacinter og perlemor blomster i går, til min gamle veninde, der er syg. Og den filosofiske blomsterhandler, jeg handlede ind hos, fortalte, at hun solgte netop rigtig mange forårsblomster, lige i går.
    Vi blev enige om, at der måtte være fordi, der var forår i luften, efter mange dage med tågediser og regn.

    Åh, der bedste er at følge blomsternes processer, synes jeg. Jeg håber, de springer smukt ud, hos dig!

    God weekend. / Fra Laila:)

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.