En hushandel kræver tålmodighed

En hushandel er en omstændelig affære. Jeg har før prøvet både at sælge og at købe hus – begge dele mange gange, men det bliver det egentlig ikke nemmere af, snarere tværtimod.

bloomon uge 8

Jeg synes vi venter og venter. På at rapporter skal udfærdiges og siden skrives ind. På at købere skal komme og se vores hus. Vi venter på at høre fra den byggesagkyndige, fra ejendomsmægleren, fra elektrikeren, fra forsikringsselskabet. Siden skal vi vente på advokaten, og på at advokatforbehold og fortrydelsesret udløber. Vi venter på at det rigtige hus dukker op til os, på at komme ud at se de steder der viser sig, og derefter skal vi vente på rapporter, ejendomsmægler, advokat, sælgere, …

hushandel

Jeg kan godt forstå at der er meget der skal falde på plads, og jeg kan også godt forstå at man ikke kan hverken sælge eller købe et hus som man sælger en gammel kjole eller køber en ny. Men mit temperament forstår det ikke. Jeg er en utålmodig sjæl, og det falder mig virkelig svært at man ikke kan klare tingene på en eftermiddag. Jeg troede at den slags utålmodighed ville aftage med alderen. Men det er ikke sket for mig.

myntekande

Når det er sagt, så glæder jeg mig over at interessen for Vadekærgård er stor. (Det ville da også være mærkeligt andet, for hvor er her skønt!) Jeg er glad for at vi er sluppet for sneen der er faldet mange andre steder i landet. Jeg nyder intenst at solen skinner igennem vores nypudsede vinduer. Og jeg er glad for at mit hus er gjort rent og fuldt af friske buketter. Jeg glæder mig til at jeg på søndag får besøg af et par søde veninder som jeg ikke har set længe.

hvide tulipaner

Men jeg ser altså gerne at hussalg og -køb falder helt på plads lige om et øjeblik!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

24 meninger om “En hushandel kræver tålmodighed”

  1. Vi er i samme vogn… næsten da. Og min tålmodighed er bestemt ikke større. Jeg er så forbandet rent ud sagt over, at jeg fandt ønskehuset og mistede det igen, fordi banker og beslutningstage havde MASSER af tid. Nå, men jeg lærte en masse af den proces, må man sige. Og det nytter ikke at bande over, at jeg skal spilde endnu mere tid på at finde noget andet. Sådan er det, og jeg håber, at vi begge to finder lige præcis det, vi gerne vil have 🙂

    1. Jamen, det var da bare så ærgerligt for jer, Mia! Men meget snart har vi begge fundet et skønt sted, tror du ikke …?!? Indtil da: God weekend!

  2. Hej Nana
    Ja efter alle de hushandler burde du have vænnet dig til det, men det har du så ikke. Lige pludselig sker der noget, er jeg sikker på. En forudsætning er interesse for stedet, og det er dig åbenbart, det er da godt.
    Held og lykke med det, håber din tålmodighed holder, og at der snart sker noget.
    Kh Lisbeth

    1. Hej Lisbeth.
      Der sker sådan set noget hele tiden, så jeg kan ikke klage over manglende aktivitet … Det er mere det at der er så mange forskellige ting der skal falde på plads, før en handel går i orden. Og et hus er jo en stor ting, så selvfølgelig må det være sådan. Jeg er bare totalt barnlig når jeg vil sælge og købe på én dag 🙂
      Jeg er heldigvis lidt mere tålmodig når det kommer til haven. Selv om jeg gerne ville se jeres pergola færdig og oversvømmet i blomster nu til sommer 😉
      Kh Nana

    1. Tak skal du have, Maria!
      Vi havde ventet lidt længe med at bestille vinduespudser, og jeg skal love for at vi kunne se forskel da han havde været her 🙂
      Jeg ønsker dig og dine en dejlig weekend!
      Knus fra Nana

  3. Jeg håber, det hele snart falder på plads – for du er jo allerede videre, lyder det til 🙂 En dejlig evne at have, når beslutningen om, at der skal forandring til, er taget. Pøj pøj med en hurtig proces!

  4. Ikke noget at sige til, at du er utålmodig. Når først beslutningen om at flytte er taget, er man jo allerede på vej videre mentalt, og så opleves alt “det praktiske” jo nærmest som benspænd 🙂
    Held og lykke med det hele – tænker, det hele falder i hak lige på en gang 🙂
    Kh Linda
    PS: Skønne buketter 🙂

    1. Ja, det er meget præcist skrevet, Linda 🙂 Det praktiske er ligesom bare i vejen …
      Tusind tak for held og lykke! Og god weekend til dig!
      Kh Nana
      P.S.: Tak 🙂

  5. Jeg tror, at det føles som lang tid, netop fordi du har prøvet det flere gange.
    Jeg har kun købt huset her – tilbage i 2010….så det i slutningen af oktober og ca. midt i november var huset mit til overtagelse d. 1.12…det syntes jeg egentlig gik ret hurtigt…men jeg havde jo heller ikke noget at sammenligne med.

    Jeg håber det hele snart går op i en højere enhed for jer. At I både får solgt og købt.

    1. Det lyder nu også som om dit huskøb gik hurtigt og smertefrit, Esther! Men jeg tror du har ret i at det føles længere fordi vi har været i situationen så mange gange før, og sidste gang var i efteråret 2015. Pyha! Men det skal nok gå alt sammen 🙂 Det er jo heldigvis bare huse det drejer sig om.
      God weekend til dig!
      Kh Nana

  6. Smukke forårs buketter. Det er svært at være tålmodig, når der er noget man glæder sig til. Men lige pludselig, måske før i aner, er i flyttet ind i det dejligste hus med den smukkeste gamle have 🙂
    Dejligt at der er stor interesse for gården.

    Rigtig god weekend.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Uh, ja, den smukkeste gamle have – den gad jeg gerne tilbringe sommeren i 🙂 Tak for de søde ord, Anette! Og god weekend til jer!
      Kærlig hilsen Nana

  7. Hej Nana. Hvor er det dejligt at læse, at der er stor interesse for jeres gård, men jeg forstår godt din utålmodighed Nana. Vi har kun prøvet at købe og det er jo en hel del lettere. Vi så huset i avisen, hentede opstilling og tilstandsrapport om lørdagen, mandag så vi huset og skrev under samme dag. Jeg krydser fingre for at det hele snart flasker sig, både med salg og køb, så I kan komme godt videre :-). God weekend til jer, her tyder det på lidt solskin, så en lille tur i haven er et must 🙂 Kh Mette

    1. Ih, Mette, det er da også gået hurtigt da I købte hus. Jeg synes altid der mangler nogle rapporter som man skal vente på, eller man skal forhandle om pris og/eller overtagelsestid og sådan noget … Næste gang jeg køber hus, vil jeg prøve at gøre det ligeså nemt som du beskriver det 🙂
      God tur i haven, Mette! Og god weekend!
      Kh Nana

  8. Pu-ha det må være svært at tøjle tålmodigheden, nu hvor I har taget beslutningen og især fordi det næste sted gerne skal være det helt rigtige. Jeg håber at det går stærkt og op i en højere enhed inden længe 🙂
    God weekend og god fornøjelse med veninderne.

    1. Det er nemlig rigtigt, Lisbeth: Tanken om at vi skal vælge helt rigtigt næste gang gør det hele lidt sværere. Men måske skal vi bare lære at elske det sted vi får 🙂
      Jeg ønsker også dig en god weekend! Jeg håber at solen skinner oppe hos dig og at du får nogle fine timer i haven!

  9. Jeg forstår virkelig godt hvad du mener Nana 🙂
    Vores søn og svigerdatter står i samme situation og derudover med en køber der er temmelig omstændelig
    Og det med tålmodigheden tror jeg ikke man bliver mindre med alderen – ikke i alle situationer ihvertfald 😀

    Held og lykke med det
    Knus Vibeke

    1. Jeg håber dine søn og svigerdatter snart får bundet en sløjfe om deres handel!
      Næh, man bliver åbenbart ikke tålmodig og afklaret med årene … man bliver vist bare ved med at være den man er 🙂
      Tak skal du have, søde Vibeke!
      God weekend til dig og dine!
      Knus fra Nana

  10. Tålmodighed får man ikke med alderen – det kan jeg i hvert fald skrive under på. Har kun 2 gram af stadset, og de er hurtigt brugt. Jeg tror, at man med alderen bliver mere og mere sig selv – at de karaktertræk, man har, bliver mere og mere udprægede. Så – drøm ikke om zen og tålmodighed, hvis du mere er en krudtugle – det giver bare ærgrelser 🙂
    Og så er den anden ting om det at blive ældre: Man er først rigtig voksen, når man indser, at man aldrig bliver så voksen, som man troede, ens forældre var, da man var barn 🙂

    Det skal nok gå det hele – skærtorsdag kommer der seriøse købere, og påskelørdag finder I det helt rigtige hus. Så kan I flytte til pinse og få hele den nye sommer det nye sted. Jeg krydser for, at det går sådan.

    Kh, Karen

    1. Åh, så bliver sådan nogle som os altså bare mere og mere utålmodige …! Det er godt jeg har en meget tålmodig mand der kan rumme mig når jeg bliver barnligt utålmodig 🙂
      Jeg kunne godt tænke mig at flytte i pinsen. Jeg er glad for at du krydser fingre for at det bliver sådan!
      Kh Nana

Tak for din kommentar