Hundene hitter på Instagram

Jeg har i flere omgange prøvet Instagram, men er ikke blevet fanget af det. I forbindelse med at jeg skabte bloggen Mit landliv, tænkte jeg at jeg ville give Instagram en chance til og omdøbte min gamle konto til Mitlandliv.dk, og af en eller anden grund oplever jeg det som sjovere denne gang, så jeg har lagt en del billeder på Instagram.

hundene paa instagram

I formiddags uploadede jeg ovenstående billede af vores hunde, og siden har jeg fået 40 nye følgere af min Instagramkonto. Det skyldes at en sød norsk kvinde som er faldet over min konto, og som kan lide den, har lagt mit hundefoto op og anbefalet mine billeder.

hund og kat

Det er da super smigrende, og jeg er helt glad. – Og endnu mere hooked på Instagram end jeg var i forvejen.

collie og westie

Er du på Instagram? – Olga, Bella og Asta er!

westiehvalp

Gem

Gem

Gem

13 meninger om “Hundene hitter på Instagram”

  1. Jeg er vild med Instagram Fordi jeg får direkte kontakt med andre haveinteresserede og det er nemt at skrive til hinanden. Jeg syntes det har været svært at gå fra blogspot til wordpress, da det har været svært at trække de gamle læsere med over på min nye side. Men jeg fortsætter med at blogge da jeg brænder for det. Da jeg holdt åben have i sommers opdagede jeg at mange gæster faktisk fulgte med på bloggen. Så der er flere der læser med end man tror.

    Jeg er glad for du er kommet tilbage i blogger verden – du var SÅ meget savnet.

    1. Åh, hvor er du sød, Maria! Tak! Jeg savnede jo også jer 🙂 Jeg har skiftet blog nogle gange, og det er ikke sådan bare lige at gøre … Men der er også noget dejligt over at starte helt forfra, ikke? Jeg var aldrig utilfreds med Blogspot, men jeg er altså ret vild med WordPress. Jeg synes at din nye blog er super lækker!

  2. Mange på Instagram er glade for dyrebilleder, men det er jeg jo også selv. Dine 3 søde hunde er da heller ikke til at stå for.
    Ja der kan hurtigt ske noget på Instagram, tillykke med de nye følgere.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Ja, jeg er jo også selv til fals for søde dyrebilleder 🙂 Jeg er fx en stor fan af Esther the Wonder Pig som jeg følger på Facebook og Instagram 😉
      Kh Nana

  3. Nej jeg er ikke på instagram, bloggen, haven og fb sluger nok af min tid. Det er et dejligt billede af hundene, så jeg kan godt forstå, at du er blevet populær med det. Folk er generelt vilde med dyr nu om stunder. Når vi er på færgen, ser vi ofte, at nogle har to hunde med, det er ikke ualmindeligt mere. Vi har jo også selv to hunde, og du har tre 🙂
    Kh Lisbeth

    1. Det er da heller ikke til at nå det hele, så det kan jeg godt forstå!
      Ja, der er i hvert fald mange der er glade for dyr. Jeg har altid været det, og det har du garanteret også 🙂 Jeg synes mine dyr beriger mit liv – selv om der da er øjeblikke hvor jeg også kan mærke at de tager nogle af mine kræfter …

  4. Ja det er jeg og har været i flere år, men jeg er også først blevet trofast for et årstid siden. Jeg synes at det er sjovt at blive fundet af instagrammere i verden og indtil videre er det lykkes mig at slippe for anmasende reklamer, som jeg blev så træt af på fb.
    Jeg nyder at følge dig og livet på landet og glæder mig over alle dyrene. Især hundene og deres skønne udtryk. Er det mon Bella som snart skal til trimmeren? Hun er bare skøn med tjavserne:-)

    1. Ja, jeg har heldigvis fundet dig på Instagram, Lisbeth 🙂
      Ih, du rammer et ømt punkt med Bella (det er hende, ja). Jeg var lige ved slet ikke at vise billedet, for hun er bare SÅ utrimmet på det billede. Der var lang ventetid hos den nye trimmer … men netop i dag har de været til frisøren – med det ret sjove resultat at vi har store problemer med at kende forskel på dem 🙂

  5. Det er da også de sødeste hunde, og hvem elsker ikke søde dyrebilleder? Jeg falder for dem hele tiden, og jeg elsker også at tage billeder af vores egne to indedyr og af de store udedyr. Dyrs spontane glæde og sjove indfald gør jo også os glade. Jeg forstår slet ikke mennesker, der ikke kan lide dyr – eller dem, der ikke vil have hund, fordi den griser. Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede, som man siger 🙂
    God weekend og kh, Karen

    1. Åh, ja, her lever vi gerne med skidt både i og udenfor krogene; vi har så mange glæder af vores indedyr og af de nye udedyr, hønsene, som også er søde og sjove. Dyr er af og til besværlige, men gælder det ikke for alt det der giver livet værdi …? Og som du citerede forleden: “… freedom’s just another word for nothing left to lose” 🙂
      Kh Nana

  6. Jeg er på Instagram, og får også af og til flere følgere pga. min hund Max. Han deler race med en af dine 🙂
    Hyggeligt at finde vej til din blog. Jeg bor ikke på landet, men kan af og til drømme om det.

Tak for din kommentar