Hørsengetøj

hørsengetøj
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Indlægget indeholder reklame

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Da jeg for ikke så længe siden købte nye hørduge og -servietter hos Unik & Naturlig, købte jeg også noget hørsengetøj.

Ikke alene købte jeg pude- og dynebetræk + lagen, jeg købte også et skørt til sengen. Sådan et har vi engang haft i almindeligt lagenstof, men det blev slidt og smidt ud. I nogen tid har vi set på boxmadrassernes grimme sider og ben, men nu er sengen pæn.

unik & naturlig
Man behøver faktisk ikke at lægge sengetæppe på sengen, når sengetøjet er så pænt.

Hørsengetøjet er meget behageligt at sove i. Det siger både jeg og Asta. Vi har af princip ikke hunde i sengen. Men Asta, bryder altid reglerne. Hun gør det på sin egen underspillede, charmerede – og helt fantastisk insisterende – måde. Og hun har indført, at hun sover sammen med mig. I sengen. Og for tiden i vores nye hørsengetøj.

hørsengetøj
Asta, der har sneget sig til en plads i sengen.

Jeg kan så godt lide, når de ting, jeg omgiver mig med i dagligdagen, er pæne. Det giver mig virkelig en stor glæde at lave mad i pæne gryder, at hænge tøj op på et pænt tørrestativ og at sove i pænt sengetøj.

hørsengetøj
Se nu bare en smuk detalje: Dynebetrækket har kokosknapper.

Det er nok lidt fjollet, men hver gang jeg ser sengen med dens nye hørskørt og det fine sengetøj, bliver jeg helt glad.

8 meninger om “Hørsengetøj”

  1. Jamen, Asta matcher jo også sengetøjet – det er da designet med hende i tankerne, så hvor skulle hun ellers sove? Christie sov også altid hos os. Nu hvor der er to, kan de holde hinanden med selskab nede i køkkenet. Når Maggie bliver gammel nok til at gå på trapper, er jeg bange for, det kommer til at se anderledes ud. Jeg nyder at have plads til benene indtil da.

    Jeg har det altså på samme måde som dig. De små ting i hverdagen må gerne være pæne. Jeg hælder også opvaskemiddel over i en pæn flaske 🙂
    Kh, Karen

    1. Vores hunde har deres senge i soveværelset. Bella kunne ikke drømme om at hoppe op i vores seng. Olga heller ikke – undtagen i tordenvejr. Så ligger hun i Fars benende 🙂 Ja, og så er der jo Asta …
      He-he, jeg har også opvaskemidlet i en pæn flaske. Og så har jeg en pæn skuresvamp ved køkkenvasken 🙂
      Kh Nana

  2. Vores hunde kommer ikke i sengen, men jeg har før haft hunde, der gjorde. Nu nyder jeg, at de ligger pænt i deres kurve lige uden for soveværelsesdøren. Sådan nogle hunde fylder altid det forkerte sted i sengen og ligger ofte og slikker sig, det er irriterende at blive vækket af. Bellis elsker at snige sig med ind i soveværelset om dagen, men kommer da pænt med ud igen.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, hunde har det med at ligge tungt på ens ben. Jeg er også glad for ,at vi ikke skal dele seng med tre hunde! Men jeg må indrømme, at jeg savner Asta, når hun engang imellem lægger sig i sin hundeseng 🙂
      Kh Nana

  3. Hvor ser det dejligt ud, jeres sengetøj!
    Jeg kan godt forstå, hvordan du har det. Sådan ville jeg også have det, hvis jeg skulle sove i hør sengetøj – hvad jeg aldrig har prøvet.

    Dine duge er også vildt skønne, især når de krøller.

    Jeg har engang syet par hør bukser. Mener, jeg fik af vide, på den højskole, hvor jeg gjorde det, at hør udelukkende er lavet af træ. Er det sådan mon?
    Jeg husker, jeg fik fortalt, at jeg skulle passe på med ild/tændstikker omkring hør. Fordi det vil være væk i et splitsekund, hvis det kommer i kontakt med ilden.
    Det vil meget stof vel, tænker jeg. Men hør er måske ekstra antændeligt.

    Det var lidt nørdede tanker om hør.

    Rigtig dejlig aften til dig og dine, Nana – og til søde Asta!

    /Fra Laila

    1. Jeg har engang boet ud til en hørmark. Det er nogle spinkle, yndige planter med blå blomster. Unik & Naturlig har en side, hvor de fortæller om hør: https://unikognaturlig.dk/om-hoer/
      Det er et meget lækkert materiale, og jeg elsker, at det godt må krølle. Jeg har aldrig været særlig glad for at stryge 🙂 Jeg har faktisk også nogle hørbukser, som jeg er glad for 🙂
      Tak, Laila – og i lige måde!
      Kh Nana

      1. Tak for den side, Nana. Hvor oplysende, den er! Og hvor kan hør, meget! Og blomsten lyder meget yndig, i din beskrivelse.

        Jeg tog fejl. Det var et par viscose bukser, jeg syede. Og viscose er lavet af træ.

        Alt det bedste. Fra Laila

        1. Se, det anede jeg ikke! Jeg har lige googlet viskose, så nu ved jeg en hel del mere 🙂 Jeg har tøj i viskose, og det er pænt, men jeg kommer let til at svede i det. – Der er hørren bedre 🙂
          Tak for dit input, Laila – og god weekend!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.