Havedagbog. Fremskridt og tilbageslag

havedagbog

Der sker så meget i haven, at der er nyt at fortælle hver dag. Der er fremskridt, og der er tilbageslag. – Som det ofte er tilfældet her i livet. Herunder følger lidt billeder og tekst fra Ravnegård, som tingene tager sig ud her på matriklen i dette mærkelige forår.

Onsdag d. 18. marts

I skellet mod vores nabo i vest stod en række birketræer. De kastede meget skygge, og de dækkede ikke ordentligt af for naboens ridehal. Man kunne se den meget tydeligt gennem stammerne. De blev fældet for at gøre plads til et lavere, tættere levende hegn.

havedagbog

Det skal være galt, før det kan blive godt. Nu er træerne væk, og vi er meget tæt på naboen!

havedagbog

Birkestammerne skulle have været samlet i en bunke for siden at blive kørt væk, men maskinen, der skulle lægge dem i bunke, kørte fast i vores mosegrund. Det er ikke første gang den slags er sket. – Heller ikke sidste.

havedagbog
Torsdag d. 19. marts

Torsdag fortsatte arbejdet. Nu med at sætte hundehegn op. Det blev først færdigt i østskellet. Hegnet er kun 1 meter højt. Det er (forhåbentlig) højt nok til at holde hundene inde og samtidig meget diskret. Pælene er i robinie og skulle gerne kunne holde en del år. Det er en helt fantastisk fornemmelse, at hele grunden nu er bag hegn.

havedagbog
Fredag d. 20 marts

Der blev harvet langs hegnet. – For at gøre jorden klar til at modtage de små planter, som skal blive til et tæt, frodigt levende hegn. (Jeg drømmer!)

havedagbog

Herunder et billede af vestskellet. Her har harven ikke haft fat det rigtige sted, så vi venter på en ny rende, længere mod vest. På fredag (hvis alt går efter planen) bliver de gamle stolper fjernet, og siden kommer der en ny harvet stribe vest for den forkerte.

havedagbog
Lørdag d. 21. marts

Søren gik i gang med at male hønsegården. Det bliver så fint!

hønsegård
Søndag d. 22. marts

Søndag fik vi plantet nogle kirsebærlaurbær. De står i den sydlige ende af vestskellet og skal med tiden (jeg drømmer igen!) skærme ind mod et skur på nabogrunden.

kirsebærlaurbær
Mandag d. 24. marts

Vi fik igen besøg af Hede Danmark. De blev færdige med at sætte stålhegnet op, men de kom ikke i gang med at plante de 700 planter, som skal blive til det levende hegn. Der er simpelt hen for vådt derude. Da kloakmanden kom for at spule drænrør, kørte han fast og måtte i første omgang opgive. (Som jeg skrev ovenfor blev det ikke sidste gang at nogen kørte fast i engen i onsdags.) Jeg har ikke orket at tage billede af endnu et sæt hjulspor, men det er der. Siden lykkedes det dog – via naboens kørevej – at rense i hvert fald nogle af drænrørene. Så nu tørrer det måske op derude.

Herunder et billede af de mange planter, som er slået i jorden for – måske – at kunne overleve til de skal plantes. Det ligner jo ikke så meget, men her er faktisk 700 små mirabeller, hunderoser, tjørn, slåen, elletræer og andet godt.

småplanter

Det var så en lille havedagbog fra Ravnegård. Nu holder vi et par dages pause, mens jorden tørrer. Siden vil jeg fortælle mere nyt derude fra.

11 meninger om “Havedagbog. Fremskridt og tilbageslag”

  1. Ja der sker sandelig noget på Ravnegård hvorfor ville I ikke beholde nogle af de eksisterende birketræer sammen med mirabelle, tjørn og alt det andet? Er det meningen at nye birk skal skyde fra stammerne eller fjerner I også rødderne? I må nærmest have springvand af al den birkesaft Haha ja jeg har mange spørgsmål .
    Skønt at have grunden indhegnet så hundene kan løbe frit. Og skønt at vejret arter sig for I har jo rigeligt med våd jord.

    1. Vi har faktisk beholdt nogle birketræer oppe i den nordlige ende. De kan bare ikke ses på billedet. Og så har vi kun fjernet nogle af stubbene og vil lade de resterende skyde hvis de vil, for de er fine, så længe de ikke bliver for store 🙂
      Dejligt at du har spørgsmål, for dem kan vi jo kun blive klogere af 🙂

  2. Det skal være galt før det bliver godt, siger man jo. Og det der tegner til at blive megagodt. Glæder mig til at se flere billeder. Vi skal også have gravet noget nyt dræn ned ude ved haven. Inde i det ene drivhus er jorden helt grøn af alger og den lugter råddent. Nu prøver jeg at lufte ud og tørre det ud, men det har lange udsigter. Rigtig god fornøjelse og god arbejdslyst. Knus og varme forårshilsner her fra Gudhjem.

    1. Åh, jeg er glad for, at du siger, at det tegner godt. – Når man står derude og sopper og ser ind på den ikke så kønne ridehal, kan man godt få lidt kolde fødder 😉 Jeg håber, at I får god gavn af de nye dræn. Man skulle have en drænfabrik, sådan som klimaet har udviklet sig 🙂
      Knus fra Havreholm til Gudhjem

  3. Det ser fint ud med hundehegnet. Vi har også robinietræ som stolper hos os, det har da fungeret nogle år efterhånden.
    Det varer nok lidt, inden det hele gror op, tålmodighed skal der til, men pludselig er de oppe.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, de små pinde, som ikke engang er plantet endnu, bliver vist ikke til et hegn lige med det samme 🙂 Det bliver en tålmodighedsøvelse!
      Kh Nana

  4. Kære Nana
    Det er da et vildt projekt(er), og med masser af benspænd – som vist er umuligt at undgå trods grundig planlægning. Og I gør jo mange gode overvejelser. Men det er nu også skønt at høre om at drænet er fikset og at der nu er hegn om det hele. Hundene må elske det. Og det fine sorte hønseslot :-)))
    Jeg glæder mig til at høre, at hegnet er plantet 🙂
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Ja, det virker lidt stort lige nu, men det er dejligt at være i gang. Vi har endnu ikke haft hundene med ude i engen, men jeg glæder mig til at tage dem med derud i morgen! – Og jeg glæder mig også til, at hegnet er plantet 🙂
      Kh Nana

  5. Hegnspæle af robinie holder. Vores elhegn om marken har robiniepæle, og de er som ny her 15 år efter, de blev sat. Vi plantede vildtremise (og pilehegn til bierne) af 700 planter i 2004 – i november i silende regn og et par graders varme. Det var rigtig hårdt arbejde, men nu står den ny skov højt og giver ly og læ til fugle og dyr – og et glimrende sted at øve ‘søg’ for Maggie 🙂 Det bliver godt, selvom det kun er pinde nu. Og de skal nok overleve, til de bliver sat.
    Kh, Karen

    1. Ja, de små pinde bliver jo en dag til buske og træer. Det er faktisk ret vildt at forestille sig. Tænk, jeg kan ikke huske, at jeg så jeres pileskov, da vi besøgte jer. – Så bliver jeg nødt til at komme forbi igen en dag 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.