Gul jul

gul jul

Ja, der står gul jul – og ikke god jul, som man tror ved første øjekast. Ikke, at jeg ikke ønsker alle en god jul, men det er lige tidligt nok at overbringe den slags ønsker. Nej, indlægget her skal handle om noget så utraditionelt som farven gul i forbindelse med jul.

dørkrans

Jeg har jo mine tørrede evighedsblomster, som startede deres efterliv i en kurv på toppen af garderobeskabet. Det blev dog hurtigt for farverigt for mig, og de røg på lager. Jeg fandt dem frem, da jeg pakkede adventsgaver ind, og her kom de så fint til deres ret, at jeg vidste, at de tørrede blomster skulle have lov til at indgå i julepynt på Ravnegård anno 2019.

Jeg er ikke nået så langt med julepynten endnu, men for en uges tid siden hængte jeg grankranse på indgangsdørene, og i dag har de fået blomster på.

I anledning af adventsgaverne havde jeg købt velourbånd, der passede i farverne til de tørrede blomster. Jeg havde lidt af det gule, brede bånd tilbage, og så var det, at ideen til dørkransene opstod.

gul jul

Nu er der gult bånd og gule blomster på dørkransene. Ikke skarp, påskegul, men en varm gul over i det orange – ja, julegul, simpelt hen.

gul jul

Jeg synes, at kranse og hus klæder hinanden. Og på en tung, grå regnvejrsdag som i dag (og i går … og i forgårs … og dagen før … og …), gælder det om at skabe solskin.

gul gård

Jeg er tilfreds med min julegule pynt. Næste skridt bliver at lægge gran på bænken og sætte små, gule juletulipaner i granen. Jamen, altså! Det bliver så gennemført!

Få en email når jeg udgiver et indlæg

Indtast din e-mail adresse for at modtage besked om nye indlæg.

21 meninger om “Gul jul”

  1. Det er så fint med den varme gule farve.
    Det er så fint du bruger de gule evighedsblomster..
    Det er så fint…at du “tør” lave din egen stil..
    Hvem ved…om et år..måske mere..er gul netop
    årets julefarve
    Der er altid nogen, der tør, hvor andre tøver…
    Du er bare så frisk..og ser tingene før mange af os andre.
    Rigtig god weekend..
    Hvordan går det med din mands stenose?
    Kærlige hilsner Jytte ✨✨✨

    1. Åh, hvor er du sød, Jytte! Nu sidder jeg lige et øjeblik og føler mig som trendsætter 🙂
      Jo-tak, det går SÅ godt med Søren. Operationen havde en umiddelbar fantastisk effekt på rygsmerterne, som simpelt hen forsvandt. Han har stadig problemer med den ene fod, men lægerne siger, at det måske bliver bedre med tiden. Operationen har betydet et kæmpe løft i livskvalitet.
      Kærlig hilsen Nana

  2. Nana darga,
    Mi-a stat inima in loc cand am vazut prima poza!!! Este atat de eleganta si rafinata coroana de pe usa, incat am simitit nevoia de a o revedea de vreo cateva ori. Foarte inspirata ai fost sa faci totul natural, sa folosesti acesta magica culoare si catifea.
    Calde imbratisari, Mia

  3. Den gule farve passer godt til Vintersolhvervet, også. Synes jeg. Det er en fantastisk fest!
    Så fine kranse, du har lavet. Hvor ser jeres indgang hyggelig og rolig ud.

    Hilsner i vinden, fra Laila

    1. Åh, ja, jeg er klar til at fejre, at lyset vender tilbage … nu er der kun små 3 uger til ,det bliver lysere dag for dag 🙂
      Tak, Laila! Jeg kan godt lide hyggelig og rolig, og jeg er glad for, at det er de ord, der falder dig ind 🙂
      Kh Nana

  4. Jeg er ikke helt pals med farven gul, men du er da ved at omvende mig kære Nana.
    Du kan altså noget med de farver dér, Og lige nu hvor dagene har været så grå, så er det bare et lysglimt i mørket. Tak for et dejligt lysende indlæg.
    Sleep tight

    Knus, Lone

    1. Tak for de søde ord, Lone! Vejrudsigten lover opklaring her hos os ved middagstid, og jeg kan næsten ikke vente … Hold da op, hvor har det været mørkt i lang tid. Jeg håber, at solen skinner på min gule julepynt i eftermiddag – og at den skinner på dig!
      Knus fra Nana

  5. Hvor er det fint med den gule farve – siger gulhaderen! Men det passer rigtig fint til jeres hus, og hvem ved? Måske er du first mover 🙂 Det kommer nok ikke til at ske her – gul bliver vist aldrig rigtig noget for mig – men jeg kan sagtens nyde det hos andre. Vi starter dagen med solstrejf her – det er tiltrængt!

    1. He-he, du er en af gulhaderne 🙂 Jeg har aldrig ejet et stykke gult tøj, og jeg har heller ikke meget gult i huset, men udendørs er jeg vild med gul! Heldige dig, der har set solen i dag. Her venter vi stadig på at vejrudsigten skal blive opfyldt 🙂

  6. Uhhhh, jeg elsker gul. Og dit gule pynt er SÅ flot.
    Jeg er gået all in…her er det simpelthen selve hoveddøren, der er bragende gul. Varm, krydret gul som båndene på dine kranse.

    1. Tak, Sanne! En gul dør lyder godt! Jeg kunne af og til ønske mig et hvidt hus, fordi man så bedre kunne male døre og vinduesrammer i en fin farve 🙂 Jeg gad altså godt se jeres hoveddør!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.