Georginer

Jeg elsker ordet georginer. Det er fuldt af farver, duft og stemning. Dahlia klinger kedeligt og kønsløst i mine ører. Så jeg har ikke dahlia i haven; jeg har georginer.

img_5503

En dag sidst i maj lagde min datter og jeg 50 georgineknolde i det der skulle blive til vores første georginebed. Det er planen at der til næste år skal være et mere i samme størrelse. De to bede skal ligge parallelt med en stil imellem.

img_5499

Vi har haft fantastisk stor glæde af bedet der har blomstret i flere måneder og stadig står i fuldt flor.

georgine.jpg

Jeg har fyldt fade, vaser og skåle med georginer i månedsvis, og jeg kan stadig hente ind.

georginebuket

georginer.i.fad.jpg

I vores forrige have opgav jeg at dyrke georginer fordi de blev ædt af sneglene samtidig med at de skød op ad jorden. Men her, i den magiske sydsjællandske muld hvor der er relativt få dræbersnegle, er det lykkedes at få et georginebed. Og jeg er glad.

georginer.i.kurv

 

 

Gem

Gem

Gem

Gem

16 meninger om “Georginer”

  1. Jeg har også lært fra barnsben, at det hedder georginer, så det falder mig mest naturligt at kalde de smukke blomster det!
    Dine buketter er – som altid – skønne!

  2. Min far sagde også georginer, jeg bruger begge navne. Dejligt at du har succes med dem i den sydsjællandske muld og ikke er plaget af snegle. Jeg har haft lidt succes i år, men kun lidt for nu er de ved at tørre ud for mig, sidste år tog sneglene dem. Jeg orker ikke at vande dem sammen med alle rhodoerne og de nyplantede roser.
    Når du nu vil lave to bede med en sti i mellem, kunne du måske lave dem som mine rosenbede ying og yang formede 🙂 bare et forslag.
    Kh Lisbeth

    1. Man kan altså heller ikke vande alting. Jeg har vandet georginerne ind imellem og alt det nyplantede, men det er svært at følge med.

      Tak for yin-yang ideen 🙂 Det vil jeg overveje. Det er i hvert fald flot ovre hos dig!

      Kh Nana

  3. 🙂 Jeg skriver altid dahlia og siger georginer, for georginer er det, de er for mig. Men jeg får altid på hætten, når jeg skriver det… Det er nogle skønne farver, du har. De fleste af mine er mørke – de knolde holder bare bedre hos os, men næste år vil jeg supplere med nogle lyse.
    Kh, Karen

    1. Hej Karen.

      Jeg ser først din kommentar nu for den var – af årsager jeg ikke kan gennemskue – røget i mit spamfilter. (Det skal jeg lige lære at tjekke jævnligt). Jeg ved jo endnu ikke hvilke knolde der holder bedst hos mig, men jeg kan lide dem alle sammen, og det gør slet ikke noget at der bare er en masse forskellige 🙂

      Smart trick du har med at bruge “georginer” når der ikke er nogen der kan komme efter dig 😉

      Kh Nana

    1. Jeg har tænkt mig at investere i nogle vinterdækkener til dem. Jeg har set at Anette (Fru Pedersens have) har stor succes med vintermåtter, så det vil jeg også prøve.

      Hvis du ikke har overvældende mange dræbersnegle, og hvis du har et stykke jord ledigt, skal du altså prøve at lægge nogle knolde næste år. Det har været så nemt at lave vores bed, og vi har fået så mange georginer ud af det, at jeg kun kan anbefale det 🙂

    1. Jeg håber bare sådan at de små glubske, slimede grovædere som du så præcist kalder dem, ikke kommer til i større mængder efterhånden som vi planter til med lækker sneglemad …

Tak for din kommentar