Georginedyne og georginegave

I weekenden fik vi klippet georginerne ned, luget bedet og dækket det med halm og vintermåtter. Ideen med vinterdækning fremfor opgravning tiltaler mig meget, for jeg er ikke god til det med at opbevare knoldene. Jeg havde næppe selv fået den tanke at man kan lade sine georginer overvintre i jorden, men jeg er blevet inspireret af Anette med bloggen Fru Pedersens have. Tak for det, Anette!

tre-trilleboere

Hundene havde en fest med at lege i halmen og på vintermåtterne. Herunder troner Asta på en bunke vintermåtter.

georginedyne

Nu har jeg sagt tak for i år og sov godt til mine georginer, men i dag har jeg fået mange flere georginer. Linda med bloggen Casa Rosen har været så super sød at forære mig de fleste af sine georginer. Hun bragte dem endda ned til mig, og knoldene er vasket, sorteret og med navneskilte. Det er da noget af en service! Tusind tak, Linda! Jeg vender tilbage til sommer og viser billeder af mine georginebede – for næste år skal jeg have to, og Lindas georginer skal danne grundstammen i det nye. Herunder viser jeg årets absolut sidste buket fra georginebedet.

georginer-i-halm

 

Gem

Gem

Gem

21 meninger om “Georginedyne og georginegave”

  1. Jeg vidste slet ikke, at man kan lade georgineknolde overvintre i jorden – det lyder som en arbejdsbesparende metode. Jeg har ikke georginer selv, men jeg synes, at de er smukke.

    1. Næh, det vidste jeg heller ikke før jeg læste om at Anette vinterdækker sine georginer, og jeg tænker at hvis man gøre det i Vestjylland, må man også kunne gøre det i Sydsjælland 🙂

  2. Alletiders med vinterdækning af georginerne 🙂 Jeg glemmer alligevel altid at få dem op, så her er da en løsning, jeg kan bruge 🙂
    Kh Linda

    1. Ja, det var hurtigt klaret 🙂 – og jeg har altså også en del dahliaknoldeliv på samvittigheden når jeg ikke har fået taget dem op i tide …

  3. Åh hvor er i flittige Nana. Her er vi ikke kommet til vinterdækningen endnu, men det kommer. Dejligt at i kunne bruge ideen, det virker så godt her hos os. Dejligt med en ny portion georginer, det bliver spændende med det nye bed.
    Tak for linket.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Jeg er nu ret sikker på at I også er flittige, Anette 🙂 – måske bare med noget andet end dahliaknolde. Jeg er så glad for ideen og afventer spændt at georginerne viser sig igen til foråret.
      Det er mig der takker for inspiration 🙂
      Kh Nana

  4. Herligt med ekstra georginer, så fik du endelig besøg af Linda. Vi må også have fat i vintermåtter til vores få georginer, håber vi når det. Held og lykke med dine nye så vel som gamle knolde.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, det var hyggeligt at møde Linda 🙂 Jeg kender jo ellers alle mine medbloggere udelukkende i den virtuelle verden. Jeg talte med Linda om at jeg altså MÅ over at se din have, så til næste sommer, GØR jeg det altså!
      Kh Nana

  5. Jeg er vild med jeres store armbevægelser – I tænker stort i have og hus og det er der plads til 🙂
    Det må være en oplevelse at besøge jeres nye sted, der sker så meget godt og det er gjort i kærlighed til stedet 🙂

  6. Kære Nana.Georginer er bare et must i vores haver.Og du har da nu til overflod.
    Det bliver et fantastisk syn til næste år når de alle blomstre.
    Og dejligt med besøg af altid gavmilde Linda.Og altid godt med inspiration her på bloggen.
    Rigtig dejlig dag Knus Jette

  7. Hej Nana.
    Tak for sidst og de smukke potteroser, de står så fint og pynter i min stue nu. Æggene nænner jeg næste ikke at pakke ud. Det er den smukkeste bakke æg jeg nogensinde har fået :o) og det var en fornøjelse at møde dig og Asta.
    Det var hyggeligt at se jeres nye sted, det er bare så flot Geoginerne har fået de skønneste omgivelser hos dig.
    Kh Linda

    1. Hej Linda.
      Selv tak! Det var en fornøjelse at møde dig! Godt at du er glad for roserne 🙂 – Og æggene er jo helt friske så de holder længe; du kan roligt kikke på dem i bakken i et par uger 😉
      Georgineknoldene står nu og venter på vinteren og glæder sig til sommer hvor de skal ud til andre knolde 🙂 Tak for dem igen!
      Kh Nana

    1. Hej Marianne.
      Jeg ser først din kommentar nu, for den var røget i mit spamfilter. Det må du undskylde! Nå-men jeg kan desværre ikke huske hvad de to dahlia hedder – så mit svar er jo ikke særlig interessant alligevel …
      God søndag til dig!

Tak for din kommentar