Gaver i græsplænen

gaver

Her og der og allevegne i vores græsplæne dukker der de yndigste, små hornvioler op. Små, selvsåede gaver i glade farver. De er så fine, og vi bliver nødt til at vente lidt med at slå græsset.

hornvioler

I dag har jeg plukket en håndfuld af de små yndigheder og lagt dem i et glasfad. Nu står de her på bordet og spreder glæde.

gaver i græsset

12 meninger om “Gaver i græsplænen”

    1. Ja, det er så fint med de små glade farveklatter allevegne i græsset. Eneste problem er at man ikke nænner at slå græsset 🙂
      Kh Nana

  1. Sikke en god ide at lægge dem i glasfadet. Det vil jeg da også gøre, for vores græsplæne bærer også vidnesbyrd om de mange forskellige farver hornvioler, jeg har haft i bede og krukker gennem tiden.
    Kh, Karen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.