Gårdsplads. Drøm og virkelighed

gårdsplads

Jeg har altid drømt om at have en gårdsplads. Da vi købte Vadekærgård, var min gårdspladslykke gjort. Troede jeg. Her var en meget stor gårdsplads med piksten og med nogle gamle, helt vidunderlige klatreroser. Du kan se vores sydsjællandske gårdsplads her.

Men ak, hvor var det svært at holde den gårdsplads. Ukrudtet væltede op mellem stenene. Vi prøvede at sætte hønsene til at luge, vi forsøgte os med den største ukrudtsbrænder på markedet, vi brugte lugejern og hakkejern. En overgang fik vi endda hjælp af en havemand. Det var en evig kamp at holde stenene bare nogenlunde fri for diverse vækster hvilket også fremgår af billederne i det indlæg jeg linker til herover.

Her på Ravnegård er gårdspladsen meget mindre. Det er godt. Men den er stadig stor. For stor til at vi kan overkomme at luge den. Jeg kan ellers godt lide at luge imellem mine planter. Det giver god mening. Men jeg kan virkelig ikke lide at luge en gårdsplads. Jeg tænker hele tiden på hvor mange andre, mere kreative og interessante ting jeg kunne foretage mig.

ukrudt

Gårdspladsen er belagt med ærtesten. Ærtesten er ok, men ikke vores ønskebelægning. Og de skal luges. Og så er det at jeg kom i tanker om en TV-udsendelse jeg engang så. Her fortalte Søren Ryge hvordan hans gårdsplads er blevet grøn simpelt hen ved at han holdt op med at luge. Vi synes Ryges gårdsplads er pæn med sit græstæppe, og vi vil meget hellere slå græs, end luge.

gårdsplads

Så nu prøver vi at få en grøn gårdsplads. Vi lader græsset, der titter op i totter hist og her, stå i fred. Et par gange om ugen fylder jeg en spand med mælkebøtter, hyrdetasker, stokroser, kamille og hvad der ellers sår sig selv på gårdspladsen, så græsset kan få et lille forspring. Spanden bliver tømt i hønsegården, og så er der hønsefest.

høns

Et andet tiltag på gårdspladsen er to nyanlagte krydderurtebede. Det er så rart at have krydderurter tæt på køkkenet, og det har vi nu. Der er stadig lidt langt imellem planterne, men om et par måneder vil der ikke være bar jord. Kun krydderurter.

krydderurtebed

Jeg har i øvrigt flere ideer til forskønnelse af gårdspladsen. Ak, hvis bare jeg havde ligeså mange penge som jeg har ideer …

18 meninger om “Gårdsplads. Drøm og virkelighed”

  1. Ja, lykke er at have en gårdsplads! Jeg har kirkegårdssten, som er de små sten. Der er en grund til, at gårdspladsen blev revet en gang om ugen (til søndag!) før i tiden. Så får man revet ukrudtet væk. Er der et særligt irriterende sted, smider jeg kartoffelvandet eller det kogende vand fra æg (som jeg også bruger salt i) ud der. I Nordjylland, hvor gruset kommer fra Vesterhavet, er der et naturligt saltlag på stenene; det holder gårdspladsen fin de første 4-5 år – men så er det slut med det.

    Jeg har en smart rive, som har et jern ovenpå; så kan man nøjes med ét redskab. Krydderurter vokser som regel naturligt på mager jord, og de er ikke kendt for at vokse drønhurtigt.

    1. Ja, man må finde sine gårdspladsmetoder 🙂
      Det er min erfaring at de fleste krydderurter vokser drønhurtigt. Faktisk vokser både mynte og citronmelisse som ukrudt, og dem har jeg sat i kurve for at de ikke skal overtage det hele. Under alle omstændigheder er det skønt at kunne hente krydderi til maden lige uden for køkkendøren 🙂

  2. Man kan læse om gårdspladser med vild flora i Lotte Möllers bog “Maryhill” hvor hendes forældre (og voksne børn) har praktiseret det i mange år. Men – som på Vadekærgård – sådan en gårdsplads er også et temmelig voldsomt projekt. ( Jeg har også en gammel artikel fra “Haven” skrevet af S.Ryge Petersen – handler om “Maryhill” der i øvrigt måske har åben have engang i juli. Ejendommen ligger i Lund i Sverige.) hilsen fra Hellebæk – Kirsten Buna

    1. Tak for anbefalingen, Kirsten. Den bog – og det sted – lyder som noget for mig! Jeg må se om jeg kan finde bogen 🙂
      Hilsner fra Havreholm

  3. Vores gårdsplads er kæmpestor og jeg var også træt af at luge og ville have græs over det hele, men så sagde en kær ven, hvad så når du skal i “byen” med fine sko og det er regnvejr, græsset er vådt morgen og aften. Tja,så kunne jeg godt at jeg må luge videre. Kh. Ulla.

    1. Jo, men Ulla, det har jeg tænkt over: Man lægger bare en lille flisesti til at gå på. Der skal selvfølgelig luges mellem fliserne, men det er nemt klaret, tænker jeg. Så nu kan du godt gro græs på gårdspladsen 🙂
      Kh Nana

  4. Jeg tror simpelthen, det er meningen, det der luge arbejde. Hvor træls det end kan være. Det indgår i havearbejdet på et højere plan.
    Jeg husker selv, hvordan det er at have en have. Som jeg ikke har mere. Den skønneste have!
    Jeg drømte mig også tit langt væk, til sjovere opgaver, som du gør, Nanna. Og bandede over lugearbejde mellem brosten. Men! Jeg holdt også vildt meget af det! Jeg oplevede hele min have som et billede på livet. Alle de processer der er i den. Og det tænker jeg, vi er mange, der gør.

    Så hvis vi vender det hele lidt om : Ved lugning kommer man ned i tempo. Man blir meditativ. Man får vendt tusinde verdenssituationer. Og får løst dem! Man får et andet, langsommere blik! Opdager nye små dyr og planter.
    Og så skal der bare være noget, der er træls og til at bande over, ind i mellem!

    God aften til dig Nanna og til jer alle!

    fra Laila

    1. Din indstilling til lugearbejdet er imponerende positiv, Laila! Jeg kan faktisk godt lide at luge, og jeg ved hvad du mener. Jeg har lige luget en masse af mine blomsterhøjbede i dag, og det var netop helt meditativt. Sådan er det bare ikke for mig når jeg luger gårdsplads. Eller stenterrasse (derfor vælger jeg helst træterrasser). Jeg kommer slet ikke ned i gear, men bliver helt stresset over alt det meningsfulde jeg ikke når. Hvis jeg skal bruge 5 timer om ugen på at ligge med måsen i vejret og fjerne grønt fra gårdspladsen, er det jo 5 timer jeg ikke bruger på at luge mellem gulerødderne, drikke te med en kær veninde eller børste colliens pels. Alt sammen ting der virker afstressende på mig 🙂 Jeg synes jeg har rigeligt at bande over uden at behøve gårdspladslugning 😉
      Tak! Og god aften til dig!
      Kh Nana

      1. Og på den måde blir sådan en gårdsplads og have en læremester. Du finder ud af, hvad du vil, og hvad du ikke vil! Hvad du kan, og hvad du ikke kan!
        Det er så fint.

        I øvrigt : Når jeg ser dit foto her ovenover, tænker jeg, den bliver rigtig flot, jeres gårdsplads. Den får et blidere look. En rarere stemning, synes jeg.

        Jeg håber, I bliver glade for den!

        Held og lykke, søde Nana!

        Mange hilsner fra Fyn, fra Laila

        1. Ja, jeg tænker at looket bliver lidt blidere og blødere. Jeg håber det lykkes, og at vi bliver glade. – Ellers må vi finde stenene frem igen 🙂
          Tak, søde Laila 🙂

    1. Hej Lisbeth.
      Ja, jeg har set maskinen ovre hos Lone Landmand og Søren Sørøver. Den ser fantastisk ud! Vi har desværre ikke et helt lag piksten under ærtestenene, men kun nogle områder. Hvis der var et fint lag gamle marksten, ville vi vælge at grave os ned til dem. Og købe en Kwern 🙂
      Kh Nana

  5. Vi overvejede også at lade vores gårdsplads vokse til som Søren Ryes, her er det mig der holder igen, også selvom det er mig der luer.
    Jeg kan så klart se intimiteten ved at lade den gro til med græs mm, og jeg ville elske den helhed der kunne blive ved at lade blive grønt. Men her er det også mig der er rengøringskonen, og mig der oftest er i det pæne dress, og ind i bilen. Så vi fik kørt et ekstra lag ral på, det hjalp gevaldigt på lue arbejdet. Man kan jo altid lade gro, hvis noget i ens indre forandres;-)))
    Vi har også haft en gårdsplads som i havde på jeres gamle sted, folk kaldte mig stenvenderen, fordi jeg altid lå med måsen i land.Nok stor elsker jeg at hånd lue, men der er trods alt grænser;-)

    1. Hm … ja, der er det med hvor meget skidt man slæber med ind … Det er en vigtig pointe. Jeg tænker at der skal være en flisesti, men den vil hundene jo nok ikke følge … Jeg siger som du – bare omvendt – Hvis vi fortryder ,må vi fjerne græsset igen og smide nogle flere sten på 🙂

  6. I har bare så dejlig en gård og gårdsplads 🙂
    Vi har også en stor gårdsplads med kirkesten, et stort lag så ukrudt sjældent titter frem og hvis det gør, så sprøjter vi med VegaNO, et helt naturligt sprøjtemiddel, ingen kemikalier, se på vegano.dk
    Hvis I en dag skal slå græs i gårdspladsen, så pas på at de små sten ikke smadre vinduer.
    Og kan I bedst lide det grønt, så er lykken jo snart gjort 🙂
    Min gamle farmor gav mange gode råd blandt andet at lave eget sprøjtemiddel, ligge brændenælder i spande med vand og trække i solen i 5 dage, koger hvidløg i saltvand, godt med salt og blender, kommer det sammen med det vand, hvor brændenælderne har trukket – det virker ok fint 🙂
    Ønsker jer de bedste dage og minder fra gårdspladsen 🙂 🙂

    1. Jeg tror at en del af problemet her er at stenlaget er ganske tyndt, og hvis vi vender tilbage til ærtesten, skal der et ordentligt læs på. Men nu prøver vi det grønne look. Vi er meget til det bløde, romantiske udtryk, så måske er det det rigtige for os 🙂 Ellers må jeg afprøve din farmors råd 🙂

  7. Åh ja, lugning på gårdspladsen… Jeg er så umådeligt heldig at min bedste veninde er flyttet ind hos os, og hun elsker at nusse om både haven og gårdspladsen – men tiden Før Anne var ikke nem. Tjansen gik på omgang, men der var faktisk kun pænt der, hvor mosset havde overtaget.

    1. Ja, det ser så idyllisk ud med sådan en gårdsplads, men bag idyllen gemmer der sig hårdt arbejde 🙂 Anne lyder som en god sambo!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.