Fra køkkenregionerne

Da vi overtog huset, var køkkenet holdt i sort og hvidt, med brede, grebløse skuffer og en meget stor kogeø der optog det meste af gulvpladsen. Det var stilrent og i god kvalitet (så det kunne heldigvis sælges), men slet ikke det vi ønskede os. Vi fik hurtigt givet køkkenet et mere landligt udtryk.

skandinavisk.landkøkken-jpg

Jeg har altid elsket porcelænsvaske, og jeg har haft en del, men aldrig før en som denne der bliver ved med at holde sig pæn, uden mærker og ridser. Den er købt hos Bellistri i St. Kongensgade i København. Armaturet er fantastisk funktionelt fordi det har en stor rækkevidde og brusefunktion. Det er – ligesom de hårde hvidevarer – fra Smeg. Nå, ja, og så er der Quookeren som jeg nødig vil undvære. Dem har vi også haft i flere køkkener.

porcelænsvask.jpg

Herunder har Rosa valgt at lade sig fotografere. Jeg elsker bordet der ikke fungerer som spise- men som arbejdsbord. Stolene er gode at have så den der laver mad kan få selskab i køkkenet.

køkkenregionerne

I rummet bag køkkenet har vi fået lavet reoler som huser porcelæn, vaser, viskestykker og den slags.

scandinavian.country.kitchen.jpg

Jeg har aldrig haft overskabe i mine køkkener. Jeg elsker åbne hylder.

køkkenhylde.jpg

Og så er jeg ret vild med at samle ting på bakker.

køkken.detalje.jpg

Det var lidt fra vores køkken som vi nyder hver eneste dag. (Linksene i indlægget er ikke affiliatelinks. Jeg har ingen aftale med de firmaer jeg linker til.)

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

7 meninger om “Fra køkkenregionerne”

Tak for din kommentar