Forår i luften

forårsfornemmelser

Der er forår i luften i vinterferien. Jeg klager ikke. Jeg går ture på grunden og finder vintergækker og erantis.

forår i luften

Jeg drømmer om køkkenhave og rydder op i orangeriet som slet ikke er et orangeri, men blot et rum i en udlænge. Hvis vi var rigtigt rige, ville vi lave det om til orangeri. Deraf navnet. Nu er vi ikke rigtigt rige og har heller ikke umiddelbar udsigt til at blive det, så jeg rydder op fordi jeg tænker at det skal være der jeg står og sår mine mange, mange frø.

erantis

Derovre, i orangeriet, står også mine georgineknolde. Jeg har fået en stor sending og venter flere i løbet af de næste uger. Det ser ud til at vi får et endnu større georginebed her, end vi havde på Vadekærgård.

forårsfornemmelser

Måske så mange at jeg kan sælge afskårne georginer i eftersommeren. Måske. Lige nu nyder jeg bare at der er forår i luften.

12 meninger om “Forår i luften”

  1. Nøj, orangeri i en af længerne – det lyder lækkert. Har du mon nogensinde set billeder fra orangeriet på halmloftet? Det findes ikke ret langt fra, hvor jeg bor, men jeg kender det kun fra facebook. Prøv at kigge her https://www.facebook.com/anne.henriksen.35. Prøv at scrolle ned til opslag fra 24.06.18 eller find albummet ‘Halm loftet med planter’. Anne og hendes mand har lavet orangeri på halmloftet – det er helt forrygende – jeg tænker i al fald, det er god inspiration 🙂

  2. Det er så dejlig en tid der kommerog spændende hvordan du får lavet med blomster. Min lille altan er også klar til nye blomster og i parken mylder det med vintergækker bliver glad over der er forår på vej.

  3. Det er spændende at gå rundt og se, hvad der dukker op det første år i en ny have. I må til at spille lotto, så I kan vinde penge til orangeriet 🙂
    Kh Lisbeth

  4. hej Nana. Hvor er det altså sjovt…. – det er som om vi lever en lille smule parallelt. Flytter samtidig, får havelåger samtidig, har høns, der lægger farvede æg, ombygning og kaos – …og åbenbart også en fælles drøm om at indrette orangeri i et stykke af længerne. Det er nemlig også vores fremtids-ønskescenarie. Det bliver så fedt! ….engang 🙂

    1. Hej Sanne.
      Ja, det er da sjovt! Måske får vi vores orangerier samtidig 😉 Skal I også igang med at anlægge have nu, eller har I allerede en fin have?

      1. Hej Nana. Vi har faktisk ikke rigtig en “have”-have, men en stor græsplæne med hundredvis af vintergækker, tusindvis af ramsløg , milliarder af ukrudt og gaaaamle træer, og jeg ELSKER den. Men jo…vi har lige haft besøg af en havearkitekt for at få hjælp til at udforme gårdsplads og få en overordnet sammenhæng at bevæge os indenfor, når fremover laver noget derude i det grønne. Vi glæder os helt vildt til at se, hvad han kommer med (-og glæder os umådeligt til slippe for ALT det mudder og søle på gårdspladsen. Det er som om en tiende-del af det ender i bryggerset, hver gang vi går ind )
        Vi har nok at gå i gang med, så det dér fælles orangeri-projekt…. det har nok lidt lange udsigter hér. Men skidt,…..du skal jo også lige være godt i gang som blomsterbonde, før du har tid til at vi skyder igang 🙂

        1. Åh, ja, der kan blive meget mudret ude på landet. Det skal man dæmme op for. Vi har en kæmpe mudderpøl på pladsen bag gården, og den skal vi snart have gjort noget ved. Det lyder spændene med havearkitekten!
          Ja, vi venter lidt med orangerierne. Det er en aftale 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.