Flyvestation Svinestald

I går var der et gevaldigt leben i den gamle svinestald hvor ænderne råder over et rum. Resten af stalden er der ellers ingen der bruger, men i går flyvetrænede solsortemor sine fire unger derinde.

svinestald

Da jeg så dem første gang om morgenen, kunne de næsten ikke flyve, og de nulrede mest rundt i noget halm på gulvet. Næste gang sad de forskellige steder i omkring en meters højde. Senere fløj de fra sted til sted, stadig inde i stalden. Her til morgen var de væk. Jeg håber at de hver især er fløjet et langt, lykkeligt liv i møde.

solsorteunge

Og nu ligger det lige for at ønske dig en lang og lykkelig weekend. Det er måske alligevel for meget at bede om, men jeg håber i hvert fald at du får en god weekend – og skulle der opstå nogle lykkelige øjeblikke, gør det ikke noget!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

6 meninger om “Flyvestation Svinestald”

  1. Herligt indlæg, du der har begået!
    Ligetil at blive i højt humør af!
    God weekend til dig og dine.
    Annette

  2. Og lad os håbe de små ikke møder en hund eller en kat, så de får et lidt længere liv. Det var godt nok hurtigt, at de lærte at flyve.
    Lykkelig weekend til dig
    Kh Lisbeth

    1. Åh, ja, jeg gik og holdt hundene fra stalden hele dagen i går. De lever godt nok livet farligt, sådan nogle fugleunger!
      Hi-hi … Tak!

  3. Så sødt med de små fugleunger og hvor er de bare hurtigt afsted. Hvor sjovt du nævner lykke…. har lavet et indlæg om præcis det med lykke. Kommer nok i morgen

    Rigtig dejlig weekend
    Lone

    1. De er bare så nuttede, sådan nogle fugleunger, og man går jo og bliver helt bange for at de bliver ædt før det kommer i luften!
      Jeg vil holde øje med dit lykkeindlæg 🙂
      Kh Nana

Skriv et svar til Nana Annuller svar