Flere pakker. Flade pakker

pakker

Forleden viste jeg de adventspakker, jeg har lavet til mine børn. I dag har jeg lavet flere pakker, helt flade pakker. De er også adventsgaver. De skal sendes med posten, og så er det jo svært praktisk, at de er ganske flade, så de kan komme i postkassen.

pakker

Jeg tør ikke pynte med tørrede blomster, som jeg gjorde på de andre adventspakker, for de bliver bare kvast undervejs, så jeg har tænkt i andre indpakningsbaner denne gang.

Da jeg havde internetbutik, købte jeg indpakningsgrej en gros. Indpakningsfirmaet sendte to gange om året en hel bog med prøver på den seneste kollektion af indpakningspapir. Jeg har i årevis gemt papirprøvebøgerne. Jeg elsker papir, og kan blive helt papirberuset, når jeg bladrer i bøgerne. Jeg har tænkt, at papiret en dag skulle bruges. Som foræring til et kreativt barn, som tapet i et dukkehus eller til indpakning af små gaver. Jeg har bare ikke nænnet at trække sider ud af bøgerne.

Men i dag gjorde jeg det. Jeg fandt fire sider, som klæder hinanden, og brugte dem til indpakning af de fire adventsgaver. Og så fandt jeg et kort. Det er ikke så julet, at det gør noget, men det passede så smukt i farverne til pakkerne.

pakker

Nu er det hele klar til en tur med Post Nord. Jeg håber, modtageren bliver glad.

4 meninger om “Flere pakker. Flade pakker”

    1. Jeg håber, hun bliver glad! Indholdet er altså ret godt, synes jeg men jeg tør ikke fortælle hvad, der er i pakkerne, for sæt nu modtageren kikker med 🙂
      God søndag til jer, Randi!

    1. Tak skal du have, Ghita! Jeg ville i hvert fald selv blive glad for det, der er i pakkerne 🙂 Jeg håber, at modtageren kan bruge det 🙂
      God søndag til dig!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.