Ferien er slut. Hvad nu?

I går kom efteråret, og i går kom følelsen af at en lang ferie er slut.

poppel

Jeg holdt op med at arbejde d. 1. august. Jeg forsøgte i fem år, men kombinationen af undervisningsjob og Ménières syndrom gik bare ikke. Jeg er ked af at jeg ikke kunne passe mit arbejde, men det er en stor lettelse at have givet slip. Det er en lettelse at jeg ikke længere skal forsøge at leve op til nogle krav som jeg ikke kan opfylde.

ahornblad.jpg

I august og september havde jeg egentlig mest en fornemmelse af at det var ferie. Nu er sommeren og feriestemningen slut, men jeg skal ikke arbejde. Hvad skal jeg så?

ferien

Det finder jeg forhåbentlig snart ud af. Jeg skal ikke for meget, for så har vi balladen med svimmelhedsanfald, men jeg skal heller ikke for lidt, for så bliver jeg sort inden i. Så jeg skal finde en balance. En af livets store udfordringer for mig – og måske for mange af os …? En udfordring jeg gerne tager op – igen og igen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

4 meninger om “Ferien er slut. Hvad nu?”

  1. Kære Nana,
    Den er svær. Og jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Men jeg kan da godt komme med nogle ideer 🙂 Først og fremmest skal du nyde efteråret. For efterår er anderledes på landet. Det er sådan en smuk tid.

    Og så skal du læse en hel masse bøger – og det behøver ikke at være de tungeste af slagsen. Sådan nogle gode, hyggelige og opmuntrende historier. Alle mine venner, der underviser, har en automatrefleks, når jeg fortæller dem om en god bog, jeg har læst. Og det er, at de spørger: Er det noget, der kan bruges til elever? Det behøver du ikke længere tænke på.

    Men – du elsker jo at undervise. Kunne du finde noget mindre krævende? For eksempel aftenskole en gang om ugen? Eller en læsegruppe?

    Og du er vanvittigt dygtig til at indrette. Du forstår at gøre alting så enkelt og smukt. Kunne der være muligheder der? Du kunne starte med at hjælpe veninder – og måske udvikler det til, at du bliver tingfinder og indretningsguru?

    Bor der en forfatter i dig? Er ‘Mord på Sydjælland’ den næste succeskrimi? Det kunne jo være hønsene, der gjorde det, nu hvor du ingen butler har. Nej – men helt seriøst – måske?

    Din sygdom – har den en forening? For så kunne de måske bruge en, der skrev nogle gode og pædagogiske artikler om den, så den bliver mere kendt. Jeg havde aldrig hørt om den før, du fortalte om den.

    Men først og fremmest skal du give dig selv tid og være åben for de muligheder, der helt sikkert kommer. Tingene har det med at finde en, hvis man holder sig lidt i ro, og giver dem tid til at finde ud af, hvor man er 🙂

    Kærlig hilsen, Karen

    1. Hvor er du altså sød, Karen! Tak for dit svar! Dit idékatalog er fuldt af gode, fristende muligheder, og så giver du en masse ros undervejs. Det er da lige til at blive glad af på en efterårsdag 🙂

      Det er sjovt at du skriver de samme ting som mine venner IRL siger. Det beviser bare at venner man har mødt i den virtuelle verden, er ligeså ægte som dem man kender fra den fysiske verden.

      Når jeg i den næste tid føler at nu SKAL jeg altså finde på noget at lave, så vil jeg huske dine kloge ord og give mig – og tingene – tid 🙂

      Kærlig hilsen fra Nana

  2. En spændende tid- og en svær tid..Vi er mange der føler at vi altid skal gøre noget, gøre nytte, bidrage. Hvad hvis vi står med friheden og muligheden for at følge vore lyst ?! Jeg ved godt dit helbred sætter begrænsninger, men du har friheden og den kan være skræmmende. Jeg kan ikke finde mine ord i dag – men jeg prøver at fortælle at jeg forstår at den kommende tid bliver fuld af udfordringer ag alle typer 🙂

    1. Jamen, ansvar og pligter er på mange måder nemmere at håndtere end frihed, ikke?! Men det er måske en god øvelse at prøve at hvile i det der er lige nu. Det ved jeg at du har skrevet om af og til, og det lyder i hvert fald klogt når du skriver det 🙂

Tak for din kommentar