Falmet skønhed hos Stalks and Roots

falmet skønhed
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Indlægget indeholder reklame

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

For nogle uger siden fik jeg en invitation til at være med til at fejre udgivelsen af Dorthe Kvists nye bog, Falmet skønhed. Det er ikke så ofte, jeg bliver inviteret til events, og når jeg gør, siger jeg gerne nej-tak, fordi jeg har det med at blive svimmel, når jeg færdes i det offentlige rum. Men denne gang sagde jeg ja-tak. Arrangementet foregik i torsdags, og jeg er så glad for at jeg var med. Der var en god stemning og en del mennesker, jeg kender. Jeg havde endda fået lov til at tage en veninde med. Og jeg blev slet ikke svimmel. Det var fra ende til anden en succesoplevelse.

tørrede blomster

Receptionen blev holdt i Stalks and Roots‘ lokaler i Vendersgade i København. Jeg har ikke tidligere været i butikken, men kender Stalks and Roots fra deres stand ved Torvehallerne og fra deres skønne Instagramkonto. De har netop åbnet en webshop med tørrede blomster, og det gav vældig god mening, at Dorthe Kvists store bog om tørrede blomster skulle præsenteres lige her.

Da vi gik, fik jeg en meget fin gave af Gitte, som ejer butikken: En super smagfuld, tørret buket. Det er den, der optræder i det øverste billede. Den dufter fantastisk af lavendler.

stalks and roots

Jeg fik også et eksemplar af Falmet skønhed med hjem til anmeldelse, og jeg kan efter en hurtig gennembladring sige, at hvis nogen kan omvende mig til at elske tørrede blomster, så er det Dorthe Kvist og fotograf Maria Fynsk Norup, som har taget bogens meget smukke billeder. – Nå-ja, og så Gitte fra Stalks and Roots, som også kan noget nyt og lækkert med de tørrede blomster.

stalks and roots

Jeg vender tilbage med en anmeldelse, når jeg har haft tid til at læse bogen, der, som Dorthe Kvists forrige bog, er udkommet på forlaget Koustrup & Co., som naturligvis også var repræsenteret ved receptionen. Herunder et billede af den dygtige Dorthe. Man aner hårpynten, der naturligvis var lavet af tørrede blomster.

dorthe kvist

Herunder ses hårpynten bedre. Det er da en fantastisk idé. En idé jeg ved lejlighed må afprøve.

falmet skønhed

Nogle af de kreationer, der er afbildet i Falmet skønhed, blev vist frem ved receptionen. Blandt andet den, du ser herunder. Det er sådan en fin idé at fange mælkebøtten, når dens frøbolde er allersmukkest:

falmet skønhed

Det var desværre ikke det bedste fotovejr, men mørkt og regnfuldt, og jeg er ikke så stolt af mine billeder, men jeg synes alligevel de er værd at vise, for de dokumenterer en dejlig eftermiddag.

Og herunder et billede af min gode veninde, der var med til at gøre torsdag til en god dag.

2 meninger om “Falmet skønhed hos Stalks and Roots”

  1. Herligt for dig at komme ud og ovenikøbet få gaver og så helt uden svimmelhed:-) Gad vide om du fik invitationen efter at du havde skrevet at du ikke var vild med tørrede blomster…..
    Jeg morer mig lidt over mig selv, for da du skrev det tidligere indlæg, mente jeg ikke at tørrede helichrysum var så slemme og det mener jeg stadig ikke, men de der visne græsser og mælkebøtter får mig næsten til at nyse og gyse ved tanken om alt det støv der kan samle sig omkring dem – hahaha.
    Men det er aldrig dårligt at se fine billeder i en bog, så mon ikke du får glæde af den? Hyg dig.

    1. He-he, ja, invitationen kom efterfølgende 🙂 Jeg kan rigtigt godt lide Dorthe Kvists bøger, og denne ser altså også bare så lækker ud, at jeg gerne ville have fingre i den. Og de dér mælkebøtter synes jeg er så fine. – Måske er kunsten, at man ikke skal lade de tørrede blomster stå alt for længe. – De må ikke begynde at samle støv. I øvrigt mødte jeg en del bloggere, jeg kender, og det var så hyggeligt. Det er alt for ofte, jeg har måttet sige nej til sådan nogle chancer for at møde nogle af jer, jeg mest kender fra internettet.
      God søndag til dig, Lisbeth!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.