En weekend i det gode samværs tegn

Jeg har lige hentet min datter på stationen. Hun er sløj og har måttet aflyse sine planer i weekenden. Nu er hun her, og det er så hyggeligt.

I eftermiddag kommer et par venner som vi længe har glædet os til at se. De bliver til i morgen, så der er god tid til at snakke. Vi skal ikke engang lave mad, for den har jeg hentet færdig inde i Næstved. Den står i skåle og på fade i køleskabet, klar til at blive serveret i aften.

weekend

Vi har følt os lidt presset af forskellige ting på det seneste, og vi er SÅ klar til en weekend som står i det gode samværs tegn. Det er, synes jeg i hvert fald, vigtigt at huske at bruge tid sammen med mennesker man holder af. Og jeg er så glad for at fylde huset med tre ekstra mennesker i disse dage.

granatæbler

God weekend til dig der læser med. Jeg håber du har gode planer for denne tredje weekend i advent. – Og tak fordi du læste med i dag!

12 meninger om “En weekend i det gode samværs tegn”

  1. Jeg er sikker på at din datter nyder at komme hjem og få lidt kærlig pleje 😉
    Hyggeligt med samværd med både familie og venner. Det skal man huske at sætte pris på.
    Her har vi besøg af min mands lille nevø på 9 år, som gerne ville komme og overnatte hos os. Det gjorde os begge varme om hjertet, at han havde lyst til det og selv kom og spurgte 🙂
    I morgen kommer både forældre og bedsteforældre til brunch, så vi har en weekend i familiens tegn og det er så hyggeligt!

    Rigtig god weekend til jer!
    Knus Vibeke

    1. Ja, det lyder som en hyggelig familieweekend, Vibeke! Og jeg kan godt forstå I blev glade for at den lille nevø gerne vil komme på besøg hos jer. Det er fordi I er gode at besøge 🙂
      Fortsat god søndag til jer og hele familien!
      Knus

    1. Ja, vi har virkelig hygget os med vores gode venner. Nu er de kørt, men min datter er her stadig, og nu tager vi en tur til stranden og går en tur med hundene 🙂
      God adventssøndag til jer!
      Knus

  2. Skønt at komme hjem til mor og blive plejet.
    Hvordan mon det går med lille Asta.
    Min søn og svigerdatter har lige måttet sige farvel til den ene af deres katte,
    den have en hjertefejl og blev kun 7½ år 🙁
    Kh Lisbeth

    1. Nårh, det var synd med katten! Vi mistede også vores Pelle pga. sygdom, kun 7 år gammel i foråret. Det er altid hæsligt at miste sine dyr, men i særlig grad når de er unge!
      Jo-tak, den lille Asta har det meget bedre, og nu tør jeg tro på at det holder. Hun har slet ikke kastet op, siden hun kom på medicin, og hun spiser større og større portioner af sin skånemad uden at der sker ulykker 🙂
      Kh Nana

  3. Dejligt når ens børn kommer hjem og kan blive puslet lidt om.
    Lyder som en rigtig god weekend med gæster og hygge. Dejlig juletid.
    Lyder også som en god plan med mad udefra. Så kan der hygges . God weekend

    1. Det er nemlig så godt at få besøg af de voksne børn! Jeg kan godt forstå at du glæder dig til at din datter snart kommer hjem til jer 🙂
      Jeg håber I har en fin adventssøndag!
      Knus

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.