En stille skærtorsdag

Jeg er konstant småsvimmel for tiden, og det betyder at jeg ikke kommer så meget ud. Hverken i haven eller andre steder. Så det har været en stille skærtorsdag. Men jeg har haft en god dag herinde hvor jeg har påskepyntet lidt mere, end her allerede var. Og så er min datter, Anna Victoria, kommet på besøg. Det gav anledning til at sætte grene med filtpåskefugle i vindueskarmen i gæsteværelset.

filtfugle

Anna Victoria er ved at skrive opgave om et digt af Søren Ulrik Thomsen som er min yndlingsdigter. Jeg elsker simpelt hen hans digte. Når jeg læser dem, er det som om de er skrevet til mig. Det ved jeg jo godt at de ikke er, men han rammer virkelig noget i mig. Så vi sidder her i hver vores sofa og taler om et smukt, svært digt af Søren Ulrik Thomsen. Og jeg føler mig helt udsædvanligt heldig at begge mine børn læser dansk, præcis som jeg gjorde da jeg var i deres alder.

perlehyacinter

Vi holder ingen påskefrokost, for vi trænger til stille dage. Jeg kan godt lide påsken. Påskeæg, påskelam, påskekyllinger og påskeliljer er alle meget livsbekræftende ting. Men i morgen er det langfredag, og den vækker lidt andre følelser. I mig, i hvert fald. Jesu død på korset er et meget voldsomt symbol. Godt at der også er en påskesøndag med det mindst ligeså kraftfulde symbol, genopstandelsen.

skærtorsdag

God påske til dig der læser med!

bloomon uge 15

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

32 meninger om “En stille skærtorsdag”

  1. Ja, heldigvis er der opstandelsen!
    Tænk, du har 2, som læser dansk – verdens bedste fag, også selvom jeg bevæger mig i grundskolen. Godt, der er en tid til stille skærtorsdage og store digtere.

    1. Jep! Verdens bedste fag 🙂 Det er egentlig sjovt at vi aldrig har “talt” om det, men jeg har af og til tænkt at du nok var dansklærer 🙂 Og du har skabt en smuk allitteration i sidste del af din kommentar!

      1. Og jeg vidste, du ville se den! Ja, jeg er dansklærer – og elsker det! Oprindelig er jeg ikke fra seminariet uddannet dansklærer, men jeg har senere læst dansk på lærerhøjskolen, hvilket var fantastisk! Jeg har dansk i udskolingen, og der vil jeg helst være. Lige nu er der meget travlt med forberedelser til prøven, men det er også en god tid, fordi mange elever får en form for overblik og aha-oplevelse omkring faget – det er guld!

        1. Ja, det er så dejligt når man er med i aha-oplevelserne 🙂 Og dansk ER et skønt fag at undervis i! Og jeg har mange gode venner som er dansklærere. Der er noget over dem 😉

  2. Jeg er så priviligeret, at flere dage i påsken skal tilbringes med min voksne datter – både hyggelig samvær og påskefrokost, men også helt praktisk, da en terrasse skal males. God påske til dig og familien.

    1. Praktisk arbejde med voksne børn er noget af det bedste. Det er så hyggeligt at være sammen om at skabe noget fint. Jeg håber jeg kan lokke min datter lidt med ud i køkkenhaven 🙂
      Tak, Lisbeth!

  3. Så deilig å ha datteren hjemme, det er en stor påskegave. Min yngste datter var veldig glad i dikt da hun var barn og leste dikt ved alle klasseforestillinger for foreldre opp gjennom årene. Nå er interessen gått til internasjonal politikk og hun er nå juniorforsker med Russland som hovedfelt. Jeg er også ferdig på jobb i dag og skal ha resten av påsken fri, en hel uke faktisk. Jeg ønsker deg god bedring fra svimmelheten og en riktig god påske til deg og dine. Hilsen Ingrid

    1. Umiddelbart lyder det som lidt af et spring: Fra poesi til politik, men måske læser din datter stadig digte ved siden af forskningen …? International politik lyder både spændende og krævende. Din datter må være dygtig 🙂
      Dejligt at du får nogle fridage i påsken! Nyd dem!
      Påskehilsner fra Nana

  4. God bedring, Nana. Jeg er helt enig med dig om Langfredags symbolik. Langfredag har en iboende stille sørgmodighed, som man mærker hele tiden, mens man sådan går rundt og pusler i haven og huset. Man føler sig stille indeni. Selvom det er 2000 år siden, det skete, gør det ondt at tænke på – og symbolikken er meget stærk. Jeg har aldrig været i kirke Langfredag, fordi jeg næsten ikke kan holde det ud. På søndag er vi der og skråler glade med på Påskeblomst, Nu ringer alle klokker mod sky og alle de andre dejlige salmer. Påskedag er den glædeligste. Men overfor Langfredag er jeg en kylling, og jeg går i haven i stedet for.
    Kh, Karen

    1. Tak, Karen!
      Jeg føler mig ret gammel og lidt sær, men jeg savner langfredag som den var i gamle dage – da jeg var barn – hvor alle butikker var lukkede, hvor man ikke gik i biografen og det var utænkeligt at holde fest. Ja, man holdt langfredag hellig.
      Jeg er lige kommet ind fra haven – hvor man skal lave noget for at holde varmen. Men det er godt at være ude 🙂
      Kh Nana

      1. Har det præcis som dig – langfredag skal være en stille dag. Hos os var butikkerne lukkede og der var en skøn fred. Det bedste ved påsken, tror jeg.

  5. Det er godt, at der efter en langfredag kommer en påskemorgen, hvor vi kan synge alle de dejlige påskesalmer.
    En hvid vase med blå perlehyacinter er noget af det allersmukkeste, man kan se.
    God påske!

    Hilsen Elna

  6. Ønsker jer en dejlig og stille påske. Hvor er det dejligt at i kan læse og diskutere sammen, om noget i begge elsker. Håber svimmelheden aftager lidt igen, så du kan komme mere ud i den friske luft og haven.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Tak, Anette og god påske til dig!
      Jo-tak, Sofus har det godt. Han falder langsomt, men sikkert, til her på gården. Han er meget glad for mit arbejdsværelse hvor han finder tryghed. Derfra tager han små ture ud i resten af huset 🙂

  7. Kære Nana
    Hvor lyder det hyggeligt med fælles passion med døtrene. Uhh genkender det herfra med vores datter, det er dog ikke dansk, om end vi taler det;-)
    Smukke billeder!
    Håber du er i bedring
    Og rigtig god påske
    Knus Anette

    1. At dele interesse med sine voksne børn er en fantastisk følelse 🙂
      Jo-tak, det svinger altid med den svimmelhed, men lige nu har jeg det godt 🙂
      Tak, Anette, og god påske til jer!
      Knus fra Nana

Tak for din kommentar